Når man gerne vil gøre det selv, men egentlig er ved at tude af træthed (Et indlæg om at sætte hus i stand)

Jeg elsker at skabe ting med mine hænder. Jeg kan godt lide at se forandring, når jeg har investeret tid og energi i et projekt, og jeg ønsker et mere bæredygtigt liv, hvor Kristian og jeg selv er i stand til at lave de fleste forbedringer på vores hjem med brug af gode materialer og ved egen kraft.

Men det kræver jo noget, den slags. Hverken hylder i et skab, nye fliser på badeværelset eller en nymalet væg kommer af sig selv.

Og. Jeg. Er. Så. Træt. Når. Der. Er. Tid. Til. Den. Slags. Om. Aftenen.

Træt…

Da vi sent i lørdags vendte hjem til Ærø, var det til et hus, som har undergået en del forandring, mens vi var væk. Entreen er blevet åbnet, så der nu er kig op mod det nye studie på 1. salen, der er kommet nyt gulv, hvor der før var vandskade i soveværelset, og væggene er malet i flere rum. Alt sammen lige som vi havde drømt om – faktisk bedre. Her er (på vej til at blive) lækkert.
Men der mangler stadig en del. Jeg synes tit, det er de sidste detaljer, der tager længst tid, og jeg ved godt, at det bare føles sådan, fordi vi på nuværende tidspunkt har været i proces og haft håndværkere i huset i godt et halvt år.

I aftes malede jeg en væg på børneværelset. I ved, sådan én med to glasdøre og en radiator og nymalede karme i en anden farve, og jeg syntes, det var så svært at få maling om bag ved en radiator og tilsvarende svært IKKE at komme til at male ind på karmen (selvom jeg havde tapet alt af, og også havde spurgt ham den prof. maler, som går og arbejder ude i erhvervsdelen til råds…åh, man kan føle sig klodset)
Det projekt er jo peanuts sammenlignet med alt andet i hele verden, men når jeg griber penslen første gang klokken 21:30, er jeg allerede træt, og når jeg lægger den fra mig to timer senere, er jeg på grænsen til selvmedlidende. Da jeg malede ved siden af i aftes, og dryppede maling ned under afdækningen og ind på vores spritnye gulv, var jeg ved at græde.

Jeg forstår ikke, hvordan nogen gør det? Har deres børn hjemme, karter uld, sylter grøntsager, strikker sweatre og sætter hus i stand? Uden at børnene flår hinanden i stykker eller de selv bliver depressive samtidig, vel og mærke.
Jeg vil SÅ meget hellere sidde på sofaen med en kage og se Notting Hill, når det er blevet mørkt udenfor.

Men jeg skal bare lige finde modellen, ik?  I aften skal jeg male otte skabslåger, og lige nu er jeg optimistisk omkring projektet. Det skal nok blive godt..

Hvordan har I det med “gør det selv”?

Skriv et svar til Maude // skøreliv.dk Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

17 Kommentarer

  • SVAR

    Fantastisk indlæg. Jeg VIL også, men så ender tøjvask og opvask og total stener på sofaen (når jeg egentlig bare burde gå i seng) med at vinde. Jeg genkender virkelig den følelse, du beskriver. Stor respekt og held og lykke med projektet. Ser smukt ud!

    • SVAR

      Jeg er så glad for, at jeg ikke er alene om at føle sådan. Og du er én af de sejeste, jeg har kendt, så det tæller for meget i min bog.

  • SVAR

    Jeg kan heller ikke, og det er bare med et barn. Jeg har været nødt til at tage noget tid til mig selv, for jeg har så meget brug for at kunne lave noget med mine hænder. I dag er faktisk første dag, hvor min mand og jeg har ændret vores arbejdsdeling, og jeg har lige haft nogle timers arbejde udenfor UDEN et barn ved siden af. Det var fantastisk!

    Vi er ved at bygge et kontor midt i stuen (eller, det vil sige, min far er…), og jeg ved heller ikke, hvor mange aftener vi kommer til at bruge på at spartle gipsplader og male, når væggene er blevet beklædt. Det er virkelig ikke nemt!

    • SVAR

      Nej, det ER virkelig ikke nemt, og det kræver, som du skriver, planlægning – og vilje. Og ungerne er det vigtigste, sådan skal det være (men hold op hvor vil jeg bare gerne liiige lave de sidste detaljer på en ordentlig måde). Held og lykke med jeres projekt 🙂

  • SVAR

    Jeg har ved Gud ikke opskriften, for ud over nogle heldige udbrud af vildt overskud hos mig og ualmindeligt selvkørende børn, så når jeg aldrig så meget som en brøkdel af mine ambitioner om hjemmesyet tøj, kreaprojekter og bøger der skal læses…
    Kram <3

    • SVAR

      Hvor er det godt, at vi kan spejle os i hinanden og derved finde ud af, at vi ikke er så tossede endda ❤

  • SVAR

    Det ser altså SÅ godt ud! Bortset fra det, så kender jeg alt til de der træthedstårer, men ved du hvad, det handler jo bare om at vi er mennesker. I min optik er du pretty much overmenneskelig på daglig basis faktisk; du gør jo netop det, som mange mennesker drømmer om hver dag. Jeg er faktisk lidt lettet over, at du også har den slags følelser – det kan jeg godt skrive uden at du misforstår det, ikke? ❤️
    Men det bliver bare SÅ pænt! Og Notting Hill løber ingen vegne.

    • SVAR

      Det kan du i hvert fald skrive, og mange tak. Bare du så vil tro mig, når jeg siger, at jeg er helt igennem menneskelig, fuld af fejl og mangler, utilstrækkelighed og dårlige dage. Men farver, ja, dem elsker jer 😉 Og tusind tak igen ❤

  • SVAR

    Jeg elsker dig lige lidt mere ❤️ Det er nemlig præcis sådan det er. Husker du vi byggede hus fra bunden i freaking 6 år, med to jobs og fire børn ved siden af ?
    Og her nu, hvor børnene er større, men det jo kun er mig til at lave det hele, så kan jeg godt slå mig selv i hovedet med, at der stadig er huller i pudset i køkkenet, der hvor jeg for 3,5 år siden hev nogle grimme plader ned – ditto på Villads’ værelse Men når arbejdsdagen er slut og jeg skal lave mad (finde på mad, hver dag) vaske tøj, putte børn, læse lektier og historie med dem osv osv, ja, så er jeg faktisk helt helt flad og orker kun at ligge på langs og se en film eller læse i en bog. Eller stene Facebook

    Men jeg elsker faktisk gør-det-selv og så må noget andet vige.
    Her er løsningen at sætte dage af, hvor andre tager sig af at sørge for børnene (altså, når de er hos deres far, alle fire, de der 3 døgn hveranden uge eller en dag, hvor min mor kan tage sig af at sørge for at der kommer mad på bordet og kaffe i kanderne. ). Så restituerer jeg, og så har jeg ét projekt om dagen. Og jeg vasker ikke tøj i den weekend. Jeg gør rent sent søndag aften, så der er klar til dagplejen, men ellers gør jeg intet husligt (og nu lukker jeg dagplejen!)

    Det bliver SÅ smukt med alle jeres farver. Når jeg engang har fået bygget en væg mellem mit og Villads’ værelse (lige nu er der kun en rumdelerreol) så skal mit lillebitte soveværelse være en dyb natblå, tror jeg

    • SVAR

      JA jeg husker det så tydeligt. Jeg husker følelsen af, ag det skal jeg ikke. Jeg lærte af jeres erfaringer og slap måske af den grund for selv at stå der en dag. For det er så fristende, men jeg har virkelig behov for at kende og respektere mine egne grænser. Og jeg vil gerne, men jeg kan det bare ikke ubegrænset, det der gør det selv noget. Når det er sagt, så ved jeg i mit hjerte, at du altid har været en hengiven mor og et nærværende menneske i det hele taget, og så skete livet, som det jo gør, og du lærte noget af det hele. Men ja….man skal passe på sig selv. Du lukker dagplejen? Det vil jeg høre mere om..

  • SVAR

    jeg har levet i en ombygning i mange år, så tanken om den slags giver mig reelt kvalme – men mange af projekterne – hver især var egentlig hyggelige nok – det var mere presset om at nå det til den og den tid, den dårlige samvittighed overfor børnene og det endeløse i projekt efter projekt efter projekt, mens år af mit liv forsvandt. År af mine børns liv, der aldrig kommer igen.

    Derude er i vel heldigvis ikke – men jo kender godt det med at pukle til man segner og tude når det driller. Den slags afholder jeg mig i vid udstrækning fra i dag. I dag prioriterer jeg ting der giver mig glæde og overskud. OG ja selvfølgelig ville det glæde mig at få malet – men ikke nok. Og de ville stjæle for mange af de sparsomme kræfter jeg har – og jeg vil hellere have glæde og overskud i mit liv – at mine børn oplever en glad mor end et nymalet hjem med en nedbrudt mor – og det ville det nok betyde her – så jeg vælger netflix og mørk chokolade uden den mindste snert af dårlig samvittighed 🙂

    • SVAR

      Åh ja, dér rammer du virkelig essensen – hvad husker børnene, hvad tager vi selv med os videre; hvad er det, vi ikke fortryder, når vi en dag skal her fra. Og dér kommer ombygning bare ikke op i top tre for mig. Jeg elsker at bo dejligt, men det er også et spørgsmål om at arbejde med mine egne forventninger, for det er bare ikke lige så vigtigt som familiens trivsel. Vores unger er begyndt at sige “hvis jeg hører mere om vægfarver, så falder jeg om” 😀 Sjovt, men også en sandhed.

  • SVAR

    Øhm…jeg elsker det. Altså ikke strikke, sy, sylte-delen, nær så meget som bygge, male, slibe, bore-delen. Jeg er ikke ret god til noget med værktøj, men ønsker at blive det. Jeg er også virkelig dårlig til at acceptere forskellen mellem den tid det tager at få en rigtig god idé, og så at udføre den. For ja, hvem dælen kender ikke til hverdags-udmattelse og prøve-at-involvere-børn-i-praktiske-projekter, osv. Og når man får idéer hurtigere end man har tid og kræfter (og økonomi) til at bringe dem til live, ja så kan det godt give lidt stress. Jeg har lige skrevet et indlæg til vores blog, (som indtil videre bare er en kladde), men som handler om hvor bange jeg er for at vi skal til at istandsætte og bygge og lave køkkenhave, med vores egne hænder, når vi ikke rigtigt ved hvordan man gør. Og hvis vi ikke finder ud af det, så er det ret nederen, for så skal vi reelt bo i 17m2 hønsehus. Modigt. Dumt. Shit mand. Heldigvis er vores børn ikke så små mere. Jeg kan godt huske hvor træt jeg var da jeg havde én på 2 år. Der er altså ret stor forskel på at have små, og så lidt større børn! Så kage og fjernsyn lyder ikke helt dumt i mine ører, I skal nok nå det <3

    • SVAR

      > Er indlægget eller selve Bloggen en klade? Hvis førstnævnte, vil du så ikke linke til din blog? 🙂

      • SVAR

        > Hej Sara. Jo det vil jeg gerne, men det er jo ikke fordi jeg vil gøre reklame for mig selv her. Kom bare til at tænke på vores eget vanvittige gør-det-selv projekt da jeg læste Maj Mys indlæg om gør-det-selv træthed. Men siden du spørger, hedder bloggen http://indiverden.dk/ Kh. Siff <3

        • SVAR

          Du må meget gerne linke herinde uden dårlig samvittighed, Siff – formålet med at skrive min blog er netop at udbrede fornemmelsen af, at man rent faktisk har indflydelse på sit eget liv❤

    • SVAR

      Ja – idéerne de kommer væltende og så er det lige at afstemme med energien, økonomien, evnerne osv 😉 Jeres spring er lige netop så modigt og dermed i nogles øjne dumt, at det giver livet mening. Jeg hepper fuldkommen på jer, det ved du ❤