Om at skabe sin egen version af et meningsfuldt liv

Jeg har lyst til at gentage noget, som jeg har skrevet herinde mange gange før – nemlig at ingen er perfekte: De dragende mennesker, vi følger på instagram eller via fjernsynet eller gennem vores netværk, er ikke mere rigtige end os. Måske er de længere på deres rejse end mange, måske kender de ganske enkelt sig selv bedre, eller også er de blevet opmuntret til at gå veje, som de fleste er blevet bremset fra. Rollemodeller kan være motiverende, og de kan vise os vej, som vi ikke vidste, fandtes. Men de er ikke os, og de har ikke svaret på, hvordan vi skal leve vores liv.
Jeg kender en del af de personligheder, som mange drages af, og føler sig mindre end, eller ville ønske, de kunne efterligne, og jeg ved, at mange af dem rent faktisk er inspirerende, og nogle af dem er kompromisløse, mens andre er så tydelige, at alt virker utydeligt ved siden af.
Og det er værd at holde øje med dem, der tør gå forrest, og som har en klar fornemmelse af, hvor de vil hen, for de kan finde veje og pege på ubalancer, vi ikke selv har set i øjnene endnu. Men mest af alt skal vi lære at inspirere os selv. Mest af alt skal vi bruge kræfter på at finde ud af, hvad vi vil, og hvordan vi kommer derhen.
Det i sig selv kan være en lang og krævende proces, hvis man har brugt livet på at gøre det, man fik at vide, man skulle, og som man troede, var det eneste rigtige. Derfor er den vigtigste rejse, den vi tager på i vores eget hjerte; i hver eneste bevægelse gennem livet. I de valg vi træffer hver dag.

Der findes ikke én livsstil, som det giver mening for andre at adoptere 1:1, og ikke én eneste måde at indrette sig på, ræsonnerer i alle. Det skyldes, at vi er nødt til at skabe vores egen version af det mest meningsfulde liv, og vi må øve os i at mærke efter vores intuition, eller mavefornemmelse, eller hvad vi kalder det, og øve os i at have tillid til den fornemmelse. For det er den, der skal guide os igennem livet fremfor at tillade faktorer uden for os at gøre det. Det er dét, jeg snakker om under mine foredrag og på mine retreats, og det er derfor, jeg har denne blog: Fordi jeg gerne vil inspirere andre til at lytte til følelsen af glæde eller sorg og til fornemmelsen af at blive større eller mindre, afhængig af hvad vi vælger, og tænker på.

Verden bliver nemlig et bedre sted, når hvert enkelt menneske vælger sit eget liv ud fra hjertets værdier, og verden har behov for at blive et bedre sted. VI har behov for at have det godt. JORDKLODEN har behov for det.
Når vi lever, som vores drømme hvisker, finder vi balance, og balancen spreder sig omkring os.

Men det tager TID at mærke sin intuition og finde modet til at følge den, og tid er en mangelvare i en hverdag, hvor vi arbejder meget, passer fritidsaktiviteter og plejer sociale relationer og måske mere end noget andet forholder os til hele verden på vores telefon. De timer der går med at kigge på instagram eller facebook eller hvad ved jeg, er også timer, som vi skal tage stilling til, og som kan bruges på at ændre vores indstilling og vores liv.
Derfor er det vigtigt, at vi tager stilling til, hvem vi følger og hvorfor.
Det essentielle er balancen: Balancen mellem inspirationen til at mærke efter og modet til at gå vores egne veje.

Det er uendeligt værdifuldt først og fremmest at være tilstede i vores eget liv, men det er også krævende. For mange føles drømmene både udefinerede og uopnåelige, blandt andet fordi man måske har brugt et helt liv på at gøre det, der er rigtigt indenfor samfundets normer, fremfor at følge de impulser, man selv er født med.
Mit bedste råd er at starte i det små ved hver dag at gøre lidt mere af alt det, man kan mærke, er godt. En time mere, eller blot en halv. Sende to par bukser sendt til genbrug, læse højt med børnene efter børnehave fremfor at rydde op, dyrke omsorg fremfor afstand. Tag nærværet ind i bidder: Når man ikke selv er vokset op med tilknytning, er det en kundskab, der skal tilegnes, og som kræver tillid og opmærksomhed.
Husk på at Bonderøven og Mikkel og Frida og Neohippie og Andrea Hejlskov og jeg selv og alle andre, som man kan spejle sig i; vi lever også mangefacetterede liv med skygger og forskellige tolkninger og svære dage, og der er en følelse af sårbarhed og tvivl i ethvert menneske fra tid til andet. Ofte tvivler jeg, men jeg tvivler aldrig på, om jeg gør mit bedste, og jeg tvivler aldrig på, om mine børn ser en mor, som kæmper for det, hun tror på. Jeg tvivler ikke på, at min tid bliver brugt på det, jeg synes, er mest værdifuldt.

Dét er mit bidrag: At inspirere til at du griber tiden, og stiller dig i det store, klare lys som skinner fra dit inderste uden at føle at du er for meget, eller for lidt – eller forkert.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

3 Kommentarer

  • SVAR

    Du fantastiske kvinde! Du har helt ret. Man skal leve et liv, der giver mening for en selv.

    Den sidste uge har jeg bevæget mig i min egen hverdag og forsøgt at observere mig selv. På at være nysgerrig på hvad det er der sker for mig, når jeg føler filmen knække og mit overskud forsvinde som dug for solen (det sker som ved magi, på et enkelt sekund kan jeg gå fra overskud, til fuldstændig afmagt).

    Det, jeg indtil videre har opdaget er, at det sker når jeg glemmer mig selv. Når jeg i mit forsøg på at være noget for andre, giver køb på egne behov. Det sker ikke første gang jeg gør det, men efter en dag levet på andres præmisser er mit indre batteri tomt og så er det afmagten tager styringen.

    Så jeg tager dit råd til mig. Små skridt hver dag, kommer til at gøre en stor forskel.

    • SVAR

      “Det, jeg indtil videre har opdaget er, at det sker når jeg glemmer mig selv. Når jeg i mit forsøg på at være noget for andre, giver køb på egne behov.” – Hvor er det vigtigt og flot set. Tak fordi du deler ❤️

  • SVAR

    Hvor er det indsigtsfuldt og godt skrevet! Og rammer mig dybt lige i dag, fordi jeg netop kan fare vild i fascinationen af andre kontra at mærke efter hvad jeg selv ønsker. Eller – jeg tror egentlig mine ønsker tit lægger sig tæt op af de mennesker jeg inspireres af, men jeg føler mig let lidt magtesløs når jeg “blot” lader mig fascinere, og ikke helt formår at mærke efter i mig selv. Måske det ikke helt giver mening – men det jeg forsøger at skrive er bare at jeg er meget enig. Det er virkelig en livslang øvelse for mig at følge MIN intuition. Tak for at du inspirerer. Jeg vil tage din opfordring til mig og øve mig bid for bid, dag for dag.