Om nedsmeltninger og mine ti nytårsfortsæt

Jeg har brug for lige at dele med jer, at det ikke primært har været en harmonisk, instagram-gearet juletid herhjemme, for jeg bliver lidt i tvivl, om det er, hvad jeg har givet indtryk af herinde?
På mange måder synes jeg, at vi gjorde det godt med at skabe så rolige rammer som muligt i juledagene.
Men når jeg kigger tilbage over decembermåned, har der alligevel været en del på programmet, og jeg tror nok, at det var for meget? Selvom det var meget mindre, end alle andre, jeg har snakket med. Mindre, end det plejede at være.
Men hvor meget er for meget? (Eller hvor lidt, rettere?)
Bliver vi mennesker (endnu) mere sensitive, når vi er så meget i kontakt med os selv og vores behov, som vi er herhjemme? Er min familie og jeg ved at udvikle (indvikle?) os til den slags mennesker, som ikke tåler ret stort pres, eller hviler vores robusthed netop i, at vi kan mærke, når det bliver for meget? (Og er presset generelt så stort i vores samfund, at det usunde er blevet normalt?)

I hvert fald har mine unger været vildt tossede at være sammen med de seneste to uger. De har råbt og skubbet og givet op og givet slip og grædt og smeltet fuldkommen sammen (for kort derefter at hoppe af begejstring.)
Så snart vi har haft gæster, er der opstået en uro og ubalance, som jeg synes, er ubehagelig. Når det sker, kan man vitterligt ikke snakke med mine børn. Og man kan på ingen måde gennemføre et måltid med dem.
Der har været store udsving, høje råb, følsomhed.
Åh, mine børn er så følsomme. De er så følsomme og nok også så tænksomme, at verden kan være overvældende, og de er så argumenterende og reflekterede og udfordrende og kritiske, at det kan være svært at invitere mennesker tæt på, synes jeg. Hell, det kan også være svært i vores lille cirkel, når vi er alene.

Men så ser jeg dem på udebane – i samtale med en fremmed på en café eller i deres legekammeraters hjem, og ser, at hold da op hvor er de imødekommende og fine og empatiske og nuancerede. Og jeg ved godt, at det er der, jeg høster frugten, men jeg synes alligevel, det er for hårdt at være herhjemme for tiden. Vi har flere konflikter og flere svære stunder, end jeg er helt tilpas med, så det er dér, mit fokus ligger, når jeg tænker over det år som netop har taget sin begyndelse.

Derfor taler mine nytårsfortsæt ind i det fokus.
Listen udvikler sig helt sikkert året igennem. Både fordi jeg får input omkring ting, jeg vil være bedre til, men forhåbentligt også fordi noget falder på plads, så der bliver plads til nyt.

I går havde vi en dejlig dag herhjemme, forresten. En virkelig dejlig dag med en overskuelig mængde konflikter af en karakter, som ikke gør mig decideret udkørt. En dag med så mange gode stunder, at de andre røg i baggrunden. Sådan en dag hvor vi nåede en helt masse, samtidig med at vi tog os den tid, vi havde brug for. Sådan en dag som gør, at det er det hele værd.
Dem vil jeg gerne have flere af, så det skal jeg øve mig i at facilitere.

 

Mine nytårsfortsæt 2018:

1) Jeg vil bruge mere energi på de nærværende, skabende og kreative stunder med børnene og mindre på at rydde op og være på computer/telefon.

2) Jeg vil sove mere og gabe mindre (det bliver svært, hvis bloggen skal bestå side om side med hjemmelivet og mit gode ægteskab, men jeg vil prøve).

3) Jeg vil starte hver dag med at være sammen med min familie uden distraktioner. En halv times fokus kan sætte den gode ramme for resten af dagen.

4) Jeg vil være bedre til at afgrænse mig socialt. Jeg siger tit: “Nu skal vi ikke have flere aftaler resten af måneden”, og så to sekunder senere er vores kalender rød af planer. Det kommer sig blandt andet af at være barn af i et hjem, hvor der ikke altid var plads til børnene – fordi den ene var alkoholiker, og havde svært ved at rumme ret meget: Jeg glemmer fuldkommen at mærke efter i mig selv, når nogen udviser en interesse i at se mig, og bliver i stedet taknemmelig over, at de gider mig, så jeg snakker med og siger: “ja, vi skal da ses,” også selvom det fuldkommen bryder med alt, hvad min familie og jeg egentlig har behov for.

5) Jeg vil også være bedre til at sige det lige ud, hvis jeg ikke har tid til en længere snak i Brugsen. Hvis der står fire børn og verdens dejligste søster udenfor butikken og venter, for eksempel, vil jeg sige: “jeg har desværre ikke så god tid i dag.” Ikke fordi jeg ikke gerne ville snakke, hvis resten af dagen var fri, men fordi jeg for mange gange har ladet dem, der virkelig betyder noget, vente, fordi jeg liiige skulle imødekomme et eller andet uforløst behov i mig for at være venner med alle.

6) Jeg vil skrive min roman igennem (igen) og sende den til et forlag og blive færdig med den, sgu. Den bobler atter i mig som den største glæde, men jeg skriver den først, når jeg har læst Roy Jacobsens rystende smukke Hvidt Hav helt til ende (den er opfølgeren til De Usynlige; én af mine absolutte yndlingsbøger). Roy Jacobsens sprog hiver i mit hjertes dybe behov for poesi.

7)  Jeg vil genlæse Karitasbøgerne – af samme grunde som dem ovenfor.

8) Jeg vil forbruge mindre. Mindre tøj, mindre mad, færre fysiske gaver. (Få flere input i den retning hos Smilerynker).

9) Jeg vil dedikere mig dybere til vores hjemmeskoleliv og gå mere systematisk til værks i min planlægning af det. I den sammenhæng er der en håndfuld bøger, som jeg vil læse, og nogle mennesker, som jeg vil hente inspiration fra.

10) Jeg håber, at jeg kan og vil være mere udenfor. Mere have, mark, permakultur, den slags. Noget nyt spirer i mig, og det handler om at arbejde hårdt. Jeg har lyst til at arbejde hårdt – så længe det nærer mig. Når man arbejder for sig selv, føles det ikke som arbejde, men som at leve livet, og det vil jeg gøre mere af

Det var privat. Professionelt vil jeg fortsætte det gode, givende arbejde med de unge i Huset Humaidan, og jeg vil arbejde på at få flere unge ind i vores forløb, fordi det gør så stor en forskel for dem, der er med.

Jeg har en forventning om at blive bedre til de fleste af de ti punkter, og samtidig er jeg helt klar over, at jeg kommer til at have mange af dem med mig igen til næste år, fordi det er emner, som jeg ikke tror, jeg bliver færdig med på et enkelt liv. Men så længe jeg er bevidst, og tager ansvar, er alt godt

Har I nogen nytårsfortsæt/ambitioner?

Skriv et svar til Tine R Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

27 Kommentarer

  • SVAR

    Godt skrevet ….. det med konflikterne og balladen med børnene ….. selvfølgelig kan det være udtryk for et eller andet .,,, men glæd dig over, når de er sammen med andre er de søde . Jeg sagde altid, til min datter, at hun måtte alt derhjemme, bare hun kunne opføre sig ordentligt når hun var ude. Den bruger hun selv idag til sit barn. Et sted skal de jo ha lov at vise vrede …. nå nu er vi i Svendborg og fortsat god tur til jer ! Sjovt at se jer live på færgen ….., smukke og søde børn I har !!!! Kh Dorte

    • SVAR

      Det var dejligt, at du kom og sagde hej. Rigtig hyggeligt at få ansigt på ordene.
      Og ja – det er så vigtigt, at de kan begå sig udenfor hjemmets fire vægge. Så ved vi, at vi er på rette vej.

  • SVAR

    Tak for et fint nytårsskriv.
    Jeg tænker også meget over det med, at børnene bliver mere sensitive, når de har voksne omkring sig der har tid til dem, og de kan mærke sig selv, bliver rummet osv – Jeg har identificeret det nøjagtig samme hos mine børn!
    Jeg har heller ikke en forklaring… Det er for enkelt for mig alene at tilskrive det noget positivt – at de bliver bedre til at mærke sig selv. For de virker ikke til at have det bedre, når de mærker alting. Jeg har svært ved at regne dynamikken i det ud. I det hele taget er balancen imellem det sensitive og det robuste svær (og åh gud hvor jeg hader det ord, robust er bygninger og materialer – ikke mennesker. Jeg vil hellere have følsomme børn i robuste sammenhænge, end at børnene skal være robuste i sig selv fordi vi i vores samfund har skabt strukturer der ikke er børnevenlige – nå – et sidespor). Hvis man skulle tage børnenes reaktioner som et udtryk for noget 1:1, så burde vi bo i en svensk skov uden noget udefrakommende stimuli, førend børnene ville komme helt i ro. Og det tror jeg simpelthen heller ikke på.. måske spejler børnene den sensitivitet der får plads i os voksne, når vi pludselig har tid? Måske er det os der skal blive mere robuste til at klare uroen og kaosset? Det har sådan en følsom sjæl som mig bare heller ikke særlig lyst til.
    Nuvel, det kan man tænke længe over. Jeg tænker bare ikke løsningen er at stoppe med stimuli, og jeg tænker heller ikke at det er rart for mine børn, at være så sårbare at de ikke kan gennemføre et måltid sammen med andre mennesker. Men sådan er det lidt lige nu.
    Lad os blive klogere i 2018 <3

    • SVAR

      Ja, lad os blive klogere i 2018, som vi blev det årene forinden.
      Tak for en god kommentar. Jeg mener heller ikke, at det kan tilskrives noget positivt alene. Overhovedet ikke – og vi roder rundt i det, og mærker efter, og kaster os opgivende på gulvet, Kristian og jeg. For indimellem aner vi ikke, hvad vi skal stille op, men vi kan mærke, at det ikke er helt godt. Der er ikke en grundlæggende balance eller hvilen i sig selv eller ro eller ydmyghed eller hvad det nu er, når vi er herhjemme Måske mangler der en skefuld af det hele.
      Robusthed er et svært og misbrugt udtryk. Jeg er selv robust, eller stærk, men kun i kraft af min store sensitivitet og sårbarhed. Med tiden er de to sider kommet til at arbejde så godt sammen, at jeg måske kan klare det meste, og jeg ved, at jeg kan mærke verden omkring mig og kapere den langt det meste af tiden. Men, ja, vi må lede efter svar og ellers blive ved med at gøre vores bedste.
      Iøvrigt håber vi på at forsvinde op til mine svigerforældres ødegård i en måneds tid i løbet af året…bare fordi❤️

  • SVAR

    Hos os handler det om kedsomhed og at være ”forkælet” med sin fars tid og opmærksomhed. Vores store dreng på 9 år er klog og følsom og meget, meget glad for sin far. Han vil helst være sammen med ham hele tiden: Skrive historier, lave musik, spille fodbold. Og de er rigtig meget sammen.

    Han bliver ulykkelig og ”umulig” når han keder sig og savner sin fars selskab.

    Vi er i udlandet nogle måneder og begge børn savner deres venner der hjemme.

    • SVAR

      Det lyder som et stort privilegium at have så stærk en relation til sin far og samtidig tilbringe så meget tid med ham. Jeg kan godt høre, at der er en ubalance, når det betyder, at han ikke har overskud til andre relationer, men det må næsten kunne rettes op på den ene eller anden måde uden at skade deres relation. Godt nytår!

  • SVAR

    Godt nytår og tak for en inspirerende liste. Jeg drømmer om et 2018 i en smuk, blød og bæredygtig hør-garderobe. Jeg tænker på bloggens hør-praise nærmest dagligt (ja, det er crazy, men det lød så behageligt og det er min nr 1 i forhold til tøjvalg). Nå, men udfordringen er, at jeg ikke kan finde ud af at hænge mit tøj op. Jeg smider det bare. Every night. Så vil gerne spørge: hænger du dit hørtøj på? Nej? Krøller det? Hvordan er det nu efter et par mdr i brug? Tak for en god blog

    • SVAR

      Jeg forstår dig virkelig – og jeg eeelsker stadig mit hørtøj højt. Jeg er sådan én, som smider mit tøj rundt omkring, når jeg går alt alt for sent i seng om natten, og så samler jeg det op X dage senere, folder det, og lægger det på en hylde. Det får med andre ord en meget laissez-faire behandling her hos mig, og det bliver det ikke mindre lækkert af. Jeg synes for øvrigt ikke, at det krøller “for meget”, når det bliver vasket, som nogle også har spurgt til. Kun sådan nogle små, fine krøller, som hører sig til med hør.
      (Jeg skal også have en enkelt ting mere eller to derfra i år..)

      • SVAR

        Haha tusind tak – jeg har præcis samme praksis og vil glæde mig til at købe og herefter drysse smukt tøj udover hele mit hjem

  • SVAR

    Jeg vil arbejde mig hen i mod at være et sted, hvor jeg ikke hele tiden føler, at jeg skal videre og nå noget, men være i nuet. Jeg synes, jeg er blevet meget bedre til det, men har stadig et stykke vej. Jeg vil også forsøge at mindske så meget af familiens forbrug, at vi har råd til, at jeg siger min deltidsjob op. Jeg vil starte på (måske en time hver aften, når børnene sover) at skrive den bog, jeg har gået og tænkt på i flere år. Mange tak for dine gode indlæg.

    • SVAR

      Kære Julie – det lyder som nogle virkelig meningsfulde nytårsfortsæt. Jeg håber, du lykkes med dem alle ❤️

  • SVAR

    Tak fordi du deler lidt ud af de frustrerende tider derhjemme. Og tak for dine ærlige fortsætter. Jeg bliver rørt af at læse omkring dine refleksioner omkring dét at ville være venner med alle og lave aftaler ud over behov, simpelthen af ren og skær taknemmelighed over at andre vil én. Jeg kan sådan spejle mig i det og finder stor inspiration i dine tanker. Tak for det.

    Det er en spændende tanke, dén omkring at skærme sine sensitive børn vs. at gøre dem klar til at leve i et samfund, man synes har udviklet sig i en forkert retning, men som jo for dælen samtidig er og bliver det samfund de vokser op i.
    Det falder så naturligt, især med følsomme små, konstant at være på forkant og skabe ro og rum. Men roen og rummet hører jo op den dag de flyver og skal videre ud i verden. Jeg kommer sådan til at tænke på dilemmaet i Captain Fantastic. Vi vil dem det så godt, vi har så store idealer, men realiteterne banker konstant på døren.

    Men i sidste ende: i det samfund vi sender vores små størrelser ud i, kan jeg ikke forestille mig nogen bedre måde at gøre dem klar på, end at lytte til deres behov og respektere dem – således at de forhåbentlig selv kan gøre det samme som voksne. Og måske, hvem ved, dermed være med til at vende udviklingen og skabe en fremtid hvor mennesket igen er i centrum.

    • SVAR

      Jeg kan sagtens forstå, hvad du siger – men jeg er, ligesom du selv, ikke enig. For som du også skriver: Der er ingen bedre måde at blive klædt på til at være en kompetent voksen end at blive respekteret og elsket.
      Jeg oplever faktisk ikke, at jeg skærmer mine børn, men jeg træffer valg, som sætter nogle rammer, der giver god mening for mig. Jeg vælger en hverdag uden de arbitrære forventninger dikteret af kapitalisme, forbrug og magtbegær, som er blevet vores hverdag og for mange mennesker den eneste vej.
      Jeg prøver at være på forkant og skabe ro og rum, som du også skriver, men heldigvis er det ganske enkelt ikke muligt – og slet ikke i et hjem med fire børn og to larmende voksne. Her er ikke ro eller rum, men tværtimod for det meste knald på og mange input. Forskellen fra normen er, at det foregår i trygge rammer med nærværende voksne og langt under 28 børn.
      Jeg tror, vi herhjemme er ved at komme frem til, at vi ikke behøver have 20 gode venner for at være lykkedes. At vi ikke behøver have overnattende gæster otte uger hver sommer for at have gjort det godt. At vi ikke skal sige ja til alle tilbud for at leve op til at være nogle gode medborgere.
      Mine børn skal fremfor alt blive klar til at være sig selv i en verden, som ingen alligevel kan være rustet til, men jeg tror ikke på det med at forberede sig på et hårdt liv, for sådan lever jeg jo ikke selv 🙂
      Vi må gerne følge vores hjerter – både du og jeg ❤️

  • SVAR

    Tak for dette – for åh jeg kender så godt det med at tænke på, om vi nu bliver alt for sensitive af at mærke os selv for meget og at have så meget ro som vi har. Vi er også ret sensitive herhjemme, særligt min søn. Han har virkelig godt gavn af Kranio sakral terapi. Han har fået mange behandlinger i de sidste par år, når får han hver 3. Måned. Han er helt umulig at være sammen med i ugen efter behandlingen, men der efter sænker der sig en helt fantastisk ro over ham. Og derudover elsker han selve behandlingen. Hermed en anbefaling☺️.
    Ang nytårsfortsæt så er det at finde ud af, om jeg hører til i den bo by, vi bor i eller i en anden og at forsætte de gode valg fra 2017, der har givet tid til familien. Ja faktisk fortsætte en masse af de gode vaner for 2017 og dertil indføre noget længe ventet kærestetid☺️

    • SVAR

      Kære Tine – jeg tror faktisk, at du har anbefalet kranio sakral herinde før, og af samme grund har vi været af sted edn del gange med alle fire og nu kun den ene af dem hver anden uge. Det er rigtig godt. Så mange tak – og godt nytår ❤️

      • SVAR

        Fantastisk med kranio sakral terapien, det er jeg vildt glad for at høre!! Giver det også ekstra uro hos jer i ugen efter behandlingen og derefter ro og mere balance? Sådan reagerer min søn nemlig (han er også den mest sensitive), min datter har slet ikke samme reaktion. De går begge hver 2-3 måned.>

        • SVAR

          Jeg bed mærke i din kommentar om det med uroen, og det er ikke noget, jeg har noteret, men jeg vil være opmærksom på det, næste gang vi har været af sted. Vores tre tager det også meget forskelligt, og pt. er det kun den ene, som stadig får det.

  • SVAR

    Tak, sådan har de sidste to uger også været her. Så er vi ikke de eneste 🙂

    • SVAR

      Nej, det er I bestemt ikke – læs bare kommentarerne her og min blog generelt 😉

  • SVAR

    Hej. Jeg bliver nødt til igen at kommentere, da dine spørgsmål i det øverste indlæg giver genklang. Alle de tvivls spørgsmål om robusthed ift de valg vi voksne træffer er så vigtige – svarene kan være uklare. Skåner man sine børn for meget ift det pres samfundet sætter, eller skaber det en ro og tillid til børnene bliver stærke nok..og igen er det så vigtigt de skal kunne håndtere alle de ting man nu engang faciliterer?:)
    Den type udsving du beskriver har vi også her. Har selv 4 piger (7,5,3,2) og de er også meget følsomme. Viser det alle forskelligt og særligt en af dem er så stærk i en diskussion på trods af sin unge alder at man blir totalt drænet. Hun er så skarp. Jeg ved ikke hva de konflikter skyldes – udover de er meget sammen måske?. Det tænker jeg omkring vores – eller de føler sig overset i perioder ( den kan man så lægge oveni ens egen dårlige samvittighed)..det er meget genkendeligt ift måltider eller gæster ( i perioder) jeg øver mig i at se gennem fingre med det så de selv kan afvikle deres udsving selvfølgelig med vejledning hvis det kræver..jeg vil blot tilkendegive at jeg forstår dine spørgsmål meget godt – tror det handler om robusthed. Og det er en svær størrelse !.

    • SVAR

      Kære du, tak for din kommentar. Mon ikke konflikterne er én af de ting, som alle vi forældre har til fælles? For mig findes der et sundt, naturligt niveau af konflikter og et mere intenst, uopbyggeligt. Lige nu, i denne uge, har vi ingen aftaler overhovedet, og et er tydeligt, at vi har trængt til det. Vi har alle sammen nydt roen, og har ikke savnet input udefra. Det begynder så småt at summe igen – den ene har leget med sin bedste ven i dag, jeg har mødtes med en dejlig kvinde og vi har inviteret gode venner forbi på søndag. For os handler det om en usynlig balance, som vi på ingen måde kan planlægge os ud af (udviklingsspring?) og så handler det om helt reel planlægning. Tror jeg. Men jeg ved intet.. 😉 Knus

  • SVAR

    Tak for året der gik og de tanker du har delt med mig og andre. Du har haft en stor betydning for mig i det år der er gået.

    Jeg tror de fleste familier oplever flere konflikter i højtiderne uanset om man hjemmesider eller ej. Stemningen er anderledes, rutinerne falder måske ud, alt føles anderledes – sådan er det i hvert fald her hos os og efter 14 dages 24/7 samvær trængte både pigerne og jeg til at komme tilbage til hverdagen.

    Dine tanker omkring pakkede kalender vækker genklang hos mig, især det her med at sige ja til mere end man egentligt kan overskue, fordi man ikke vil skuffe den anden, eller i taknemmelighed over at den anden vil en. Det er også en af mine faldgruber.

    Jeg har ikke nytårsforsætter som sådan, men jeg har da gjort mig nogle tanker for det kommende år.

    Jeg vil gøre mere plads til mig. Lære mig selv at kende igen og finde mine grænser, respektere dem.

    Jeg vil give os tid. Tid til os selv. Tid til nærhed. Tid til larm. Tid til bare at være.

    Jeg vil arbejde videre med at blive sundere, jeg er godt på vej, men der kan gøres mere.

    Jeg har tænkt meget over mit energiforbrug og tænker det skal ændres og være anderledes.

    I år er året hvor vi river tid ud af kalenderen og rejser væk, til lys og varme. Mine børn glæder sig, jeg glæder mig, Dean glæder sig. Vi skal afsted alle fire i vores egen lille familiekonstellation og jeg håber det bliver godt.

    • SVAR

      Det lyder som nogle skønne og opbyggelige tanker, du gør dig om det nye år. Jeg håber, I er kommet godt ind i det, og sender jeg mange kærlige tanker. Tak for alle dine givende og ærlige kommentarer i årets løb.

  • SVAR

    Kære Maj My. Først og fremmest, tak for en inspirerende og meget personlig blog. Og for den kærlige måde du skriver på, det er forfriskende ærligt og følsomt. Min kommentar er blevet lidt lang, i håbet om at den også kan være kærlig om et lidt komplekst emne.
    Det er dejligt, du også deler det svære med konflikterne her. Jeg har kun læst med nogle måneder og bliver meget inspireret af både jeres måde at leve på og dine fine og flot formulerede tanker om det og livet. Men som du selv spørger om, får jeg mest indtryk af glansbilledet, bl.a. også i din beskrivelse af julen. Og selvom det inspirerer mig, så kan det også frustrere mig at mangle den anden del, det er som at se alle de gode liv på Instagram og føle sin egen utilstrækkelighed, og det er ikke godt for nogen. Så nogle dage overvejer jeg om jeg skal lade være med at læse din blog. Det er ikke en kritik, mere et behov i mig, og det er helt forståeligt at nogen blogs for bloggeren er et nullermandfrit og positivt frirum. Men det giver en dybde og genklang og anden slags inspiration, når nuancer som disse er med. Så giver din blog mig ikke dårlig samvittighed over konflikter herhjemme hvor vi også har fokus på nærvær og et mere langsomt liv, men inspiration til at forstå og handle ift. det.
    Efter dette indlæg synes jeg julen er inspirerende skildret, med indlæg om hvad I gjorde godt og et positivt syn, og denne med hvad der også naturligt følger med.
    Jeg håber det er til at forstå, pointen er: mere af begge dele!
    Og tak igen for en inspirerende blog!
    Kærlig hilsen Lone

    • SVAR

      Kære Lone,
      tak for din kommentar. Jeg forstår, hvad du mener. Men det er pudsigt, for netop mit indlæg om vores juleplaner og juledage opfatter jeg nok selv som netop sårbare. Tænk at vi har måtte vælge så meget fra, skuffe så mange mennesker, bruge så meget energi på at arrangere en jul, som vi magter. Jeg tænkte på det indlæg som en form for “Her er jeg, og jeg kan ikke holde til ret meget”. En form for sårbar erkendelse. Men du læser den som en erklæring om overskud og ansvar, og sådan er det jo også – det har været en proces for mig at nå hertil, hvor jeg kan mærke mig selv, og vi kan sætte vores egne rammer som familie.
      Men tak for dit perspektiv. Jeg er indimellem bange for at bruge for meget spalteplads på brok og “det er hårdt”-skriveri ❤️

  • SVAR

    Godt nytår!
    Må bare sige, at jeg i den grad genkender det med uforløste behov for at imødekomme, når folk gerne vil tale/ses. Du sætter ord på, og jeg genkender det hele. Som person har jeg svært ved at sætte ord på følelser, og det er i den grad en forløsning at læse dig indlæg og dermed blive klogere på sig selv. Tak.
    Nytårsfortsæt har jeg meget svært ved at definere – men vores familie skal og må i mere balance. Jeg er stadig i stort dilemma omkring børnenes skole, og dilemmaet intensiverede sig i løbet af december… så vi skal i gang med at se på det store billede for kommende år. Det er store beslutninger, tunge overvejelser. Beslutningen kan måske involvere flytning og hussalg, så det dræner mig. Jeg ville stadig ønske at jeg havde modet til i en periode at springe ud i hjemmeskolelivet 🙂 men det er jo en helt anden snak.
    Jeg elsker at følge din blog, netop fordi du indimellem simpelthen formår at sætte ord på noget i mit indre. Det er en smuk og værdifuld gave at have.
    Kh Mette

    • SVAR

      Jeg prøver at tænke på de ellers store og drænende beslutninger som de vigtigste og dermed aller mest vidunderlige passager på min rejse gennem livet. Ja, det kræver en stor indsats og svarene ligger ikke altid lige for, men det er netop ved skillevejene, at vi har mulighed for at lytte til vores hjerter, og følge deres hvisken ❤️ Held og lykke med den næste tids proces.
      Mange tak for dine smukke ord om mine ord 😉 ❤️