Om økonomi (mit alternative forhold til penge)

Okay. Nu gør jeg det: Jeg sprænger pengebomben, og fortæller, hvordan Kristian og jeg får det til at hænge sammen med øliv, fire børn, tredagesuger og to selvstændige karrierer. Mange har spurgt, og det er et væsentligt emne at dykke ned i. Men jeg er bange for, at mit svar ikke er nær så konkret, som I har håbet på, for det her indlæg kommer ikke til at handle om budgetter eller totalt overblik. I virkeligheden forholder det sig nemlig modsat – vi er til gode overraskelser og positive forventninger.

Senest i sidste uge skrev en læser: “Jeg savner lidt at høre om den økomiske del af disse beslutninger. Det spørgsmål stiller alle mig, som har gjort lidt af det samme, og er rykket fra KBH til Møn. Og jeg har også måtte gøre mig mange tanker om det privilegerede i valget. Om viljen det kræver. Jeg kunne godt tænke mig at høre dine tanker om det, Maj. Måske du har skrevet om det på din blog? 

Svaret er: Nej, ikke rigtigt. Jo, jeg har skrevet sådan noget som: “Vi tjener vores penge ved at arbejde i Huset Humaidan, og derudover er det et kludetæppe af indtægter” (som vi vitterligt ikke har fuldkomment overblik over, og den indstilling er en hjørnesten i min økonomiske overbevisning, hvilket samtidig er grunden til, at jeg ikke har skrevet om penge herinde før.)
Men selvfølgelig skal jeg skrive om penge, for økonomi er en vigtig del af vores liv, og det er en stor bekymring for mange, som drømmer om at lave nogle forandringer i deres liv.

Ovenpå spørgsmålet i sidste uge tænkte jeg: “Hvorfor omgår jeg at skrive om penge på min blog?” Jeg skriver jo om så meget andet; hudløst ærligt gransker mig selv for at kunne udlevere min sandhed herinde hver dag.
Så, hvorfor?
Fordi mit forhold til økonomi ikke kun er rent praktisk, og jeg har nok været lidt usikker på at tage hul på det kapitel, velvidende at min økonomiske filosofi er lidt alternativ. Mit forhold til penge er nemlig i høj grad et spørgsmål om overbevisning (egentlig ville jeg kalde det “spirituelt”, men jeg går forsigtigt frem her..)
Og jeg ved godt, at det er kontroversielt, eller i hvert fald utilnærmeligt for mange at tænke sådan, men penge handler for mig rigtig meget om indstilling.
En del læsere vil hurtigt konkludere, at min økonomiske situation ikke har direkte sammenhæng med mine følelser eller tanker om penge. Mange vil mene, at jeg kun kan have den indstilling, fordi jeg er priviligeret.
Jeg er ikke enig, men jeg anerkender, at det kan være svært at rumme min tilgang.

Der er ingen tvivl om, at jeg er priviligeret. Spørgsmålet er så, om det er hønen eller ægget: Er mit største privilegium det, at jeg har overskuddet til at have den indstilling til penge, eller er mit privilegium et økonomisk overskud i udgangspunktet (og hvad kommer det overskud i givet fald af?)

De praktiske forhold først: Kristian og jeg har indrettet os sådan, at vi arbejder relativt få timer om ugen for en relativt god timeløn. Vi arbejder hjemme de fleste dage. I udgangspunktet fire dage om ugen, cirka fem timer dagligt. Derudover arbejder vi mange aftener. Jeg tror ikke, vi kan lade være.
Både Kristian og jeg har professionelle baggrunde og profiler, som betyder, at vi med mellemrum kan takke ja til jobs, der betaler gode penge for én eller to dages effektiv indsats. I samme åndedrag takker vi nej til mange tilbud, ganske enkelt fordi det er vores erfaring, at vi i disse år er sårbare overfor afbrydelser. Vores hverdag hænger væsentligt bedre sammen, når vi begge er hjemme det meste af tiden. (Og når vi har det godt, har vi bedre mulighed for at tjene penge uden for store omkostninger.)
Kristian og jeg tjener tilsammen en okay-basis årsløn på vores forløb med udsatte unge i Huset Humaidan. Ikke noget prangende, slet ikke hvis man tænker på, at vi selv betaler ferie, sygdom, pension osv. Men det tænker vi netop ikke på: Vi holder den ferie og de fridage, vi har lyst til, og forbruger det, vi mener, vi kan. Det balancerer altid. (Mere om det senere.)

MANGE mennesker har mulighed for at gøre det samme som os, uanset at deres baggrund er noget, hvor det ikke virker oplagt. Men det er en reel mulighed for de fleste at arbejde med noget, som nærer dybt, og samtidig betaler regningerne. I den forgangne weekend var jeg samme med min meget gode veninde, som er socialrådgiver. Hun går med tanker om at tage børnene hjem fra deres institutioner og starte en selvstændig business med én-dags-arbejdsuge. Jeg er alle for it, og det er hun efterhånden også selv. (Og hun må altid ringe til mig, hvis hun har brug for en kærlig peptalk.) I aftes skrev min anden gode veninde, som også arbejder indenfor det sociale område, at hun er ved at udvikle en foredragsrække. Hun vil først og fremmest ud og tale med de profesionelle, dernæst med borgerne, så de pårørende, og til sidst offentligheden (og medierne, tænker jeg).
Begge kvinder har noget på hjerte. Begge kvinder har en plan, som er ved at tage form. Begge drømmer om et nærende arbejdsliv og tid til deres familie. Den ene har rystende hænder, men det skal nok gå. Det skal nok gå.

Og nu det med overbevisningen: Én af fordelene ved at arbejde, som Kristian og jeg gør, er muligheden for at tænke, “the sky is the limit” i forhold til alt – også indtjening. Vi har ingen sikkerhed for hvor meget – eller hvor lidt – vi kommer til at tjene i år, hvilket betyder, at vi kan drømme stort. Det betyder også, at vi tænker forskellige nye projekter temmelig langt, inden vi er fuldkommen sikre på, om der er økonomisk dækning for at gennemføre.
Og når man sætter noget i gang, som har et godt flow, og giver mening på flere plan, sker der ofte det, at det lykkes.

Ovenstående skal ikke forstås sådan, at universet stiller en pose penge foran vores dør, hver gang vi tænker en ny tanke, men når vi får en holdbar idé, løber vi med den. Vi giver den opmærksomhed og kreativ energi. Og hvis ikke den holder, sender vi den hurtigt ud med badevandet uden at se os tilbage. Hvis den derimod bærer igennem, har vi effektivt og med maksimal motivation skabt en indtægtskilde, hvad end det er noget enkeltstående eller længerevarende.

Man kan sige, at vi skaber rum til at modtage det, som vi prøver at skabe. Vi faciliterer, at vores drømme kan gå i opfyldelse.

Det betyder, at vi altid har nok penge til at gennemføre det, vi vil. Groft sagt, for det går begge veje: Vi drømmer ikke om noget, der ikke kan lade sig gøre. Vi justerer på vores forbrug alt efter indtjening, og er gode til ikke at bruge penge på andet end det mest basale. Vi tror ikke på overforbrug som vejen til lykke. Men når vi tjener mere, end det vi bruger i hverdagen, investerer vi det altid i nye initiativer.

Så ja: vi forbruger penge, når vi har dem. Det er min overbevisning, at penge ikke skal stå på en konto og gøre ingenting. Penge skal ud og arbejde. Det er naturligvis ikke ligegyldigt, hvad de arbejder for. Vi bruger dem eksempelvis på ombygning af vores musikstudie og skrivelokale og på sigt vil vi gerne opkøb af mere jord. Vi vil noget med vores investeringer: Vi vil facilitere, at mennesker udefra kan komme og opleve vores liv her, og vi vil eje mere jord, fordi vi ønsker at omlægge den til bæredygtigt landbrug.

Jeg er aldrig nervøs for økonomi, og med tiden er også Kristians usikkerhed forsvundet næsten fuldkommen. Det er en stor glæde – og ja, et privilegium – at have det sådan. Jeg kommer ikke fra en familie, hvor penge har været noget, man tog for givet. Det ligger i min DNA at vælge den billigste is, når mine forældre pegede på Frisko-skiltet foran købmanden. Men min egen økonomi har jeg ikke bekymret mig for. Med tiden er min indstilling blevet mere bevidst. Jeg har arbejdet mig igennem nogle ret almene dæmoner – “kan jeg gå fallit / hvad hvis jeg ikke er god nok til at tjene penge / hvor meget skal jeg havde for at have nok” – og er landet et sted, hvor jeg aldrig ryger ned i frygten for ikke at have nok.

En klog kvinde spurgte mig engang: “Kan du lære noget af at gå fallit?” Svaret var nej, og det gav mig en ro.

Man kan enten forestille sig, at alle penge man tjener, ryger ned i et stort, sort hul, eller man kan forestille sig, at de lander i en bunke, som vokser sig større for hver dag.

Personligt forestiller jeg mig, hvad jeg har lyst til at bruge pengene på. Det er en positiv motivation for mig.

Når jeg tager hul på noget nyt, tænker jeg heller ikke på, hvad jeg er bange for, men derimod: Hvad er det værste, der kan ske, hvis det går galt?
Afhængig af hvor slemt facit er, indretter jeg mine risikofaktorer derefter. Hvis jeg står til at skulle gå fra hus og hjem, venter jeg, til jeg er ret sikker på, at jeg kan klare den tørskoet i land.

Langt de fleste mennesker har mulighed for at justere på både udgifter og indtjening. Her på Ærø har vi et væsenligt lavere hverdagsforbrug, end vi har haft alle andre steder, vi har boet før. Der står ikke cafélatte og nye sko og kalder på mig fra en lækker shop, når jeg går ned af vejen. Nej, der står en tyr, og brøler, og solen blænder mig.
Jeg køber ikke vildt meget nyt tøj, men ser derimod i arvebunkerne, om der er noget, der kan passe, og vi har spist af juletallerkener indtil i lørdags, hvor jeg fandt en stak frokosttallerkener uden snedriver og rensdyr til en god pris i en genbrugs. Jeg er ikke nærig, ikke på røven og ikke stresset, men jeg prøver virkelig at leve op til mine egne standarder, når jeg forbruger, og jeg efterstræber i lige så høj grad at tjene penge på noget, som jeg kan forsvare, og nyder at bruge min tid på.

Jeg tror, det er kernen: At vi ser os selv i øjnene, og bliver klar over, hvad vi gerne vil og hvordan. Alle er til salg – men til hvilken pris og ydelse?

Nu er det her allerede verdens længste indlæg, så jeg stopper her. Men jeg fornemmer, at der kommer en part 2 på et tidspunkt, for det er et emne med mange nuancer og muligheder.

Hvad tænker I om penge? Og om mit forhold til penge? Har I noget, som bremser jer? Økonomiske traumer eller usikkerheder? Hvordan drømmer I om at tjene penge?

Jeg har ikke selv læst den, men har fået bogen: “Penge – en kærlighedshistorie” af Kate Northrup anbefalet.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

20 Kommentarer

  • SVAR

    Jeg tænker så det knager. Det skal nok blive godt <3. Og tak.

    • SVAR

      Ja, det skal nok blive godt. Tak for dig <3

  • SVAR

    jeg elsker at have styr på mine penge – så jeg har et rimeligt godt overblik over mine penge – hvilket hjælper mig med at få det hele til at løbe rundt og have overskud til ting der betyder noget for mig, såsom økologi, oplevelser med børnene og muligheden for at give til velgørende formål.

    Synes din tilgang er anderledes – inspirerende – men ikke nødvendigvis noget jeg vil kunne trives i. Men det kunne da være smart nok hvis jeg en dag skulle springe ud i et eller andet form for selvstændigt arbejde. Som syg er det en tanke der indimellem dukker op – at man måske på en eller anden alternativ måde kunne finde en måde at blive selvforsørgende på. Men har endnu ingen ide om hvad det skulle være pt.

    • SVAR

      Måske idéen kommer en dag, måske ikke. Jeg har fuld tillid til, at du gør det med dit liv, som det er meningen.

  • SVAR

    Interessant læsning. Personligt kan jeg mærke der er noget jeg jeg må arbejde med.
    Konfliktniveauet herhjemme stiger i takt med den økonomiske usikkerhed, men den økonomiske usikkerhed er ikke afhængig af den mængde kroner der kommer ind…. vores forestilling om hvad vores grænse for indkomst kan være, er igennem de sidste 4 år udviklet sig og er gradvist blevet lavere og lavere. Nu ligger vi faktisk der hvor vi laver et månedligt underskud, da vi ikke kan få indkomsten og udgifterne til at nå hinanden. Men vi har på en måde sluttet fred med at det forhåbentligt løser sig i fremtiden.

    Jeg har også fundet ud af at der er nogen ting jeg ikke vil give slip på, og det er udelukkende at købe hovedsageligt økologisk mad til mine børn. Denne overbevisning har begrænset udvalget og skærpet kreativiteten.

    Jeg tænker at jeg ville ønske jeg havde klarhed over hvad jeg kan byde ind med og samtidig tjene penge på det. Tror måske der ligger en overbevisning om at jeg ved at tjene penge fra andre, tager noget af stor værdi fra dem, så vil jeg hellere være et godt menneske og hjælpe gratis…. karma er dog nok bare ikke løsningen frem.

    Jeg drømmer om at vores familie tjener penge på det vi kan lide at lave. At det vi tjener psykisk på at tage på arbejde, er mindst lige så vigtigt som det økonomiske og måske vigtigere. Jeg drømmer om at vores børn har vores nærvær når vi er sammen med dem, og ikke alt muligt andet. Jeg drømmer også om at vores nærvær for vores børn kan coexistere med at drømme og tale om drømme samtidig med at de er der.

    Ja det blev lidt rodet og lidt umiddelbart, men meget interesant at forholde mig til spørgsmålene 🙂 og din værdimetode

    • SVAR

      Kære Karina, jeg synes ikke, dine drømme lyder uopnåelige, og jeg har mange tanker om det, du skriver, men du skal nok selv nå frem til svarene. Det er jeg sikker på. (P.S. Det er ikke dårligt karma at tage penge for en ydelse. Det er balance).

  • SVAR

    Min umiddelbare tanke er, at det må være skønt at have det mentale “pengeoverblik” som I har.
    Dernæst falder jeg over kommentaren med den kreative energi, som kan bruges til at skrue op eller ned for indtjeningen. Afhængig af ideens “holdbarhed” ( eller lønsomhed, kan man vel sige).
    Måske kunne jeg have tænkt anderledes, da jeg var selvstændig landmand. Og det var måske heller ikke særlig kreativt.
    Men at være i det “game”, hvor mange faktorer spiller ind, som afregning på svin, korn, hvordan vejret arter sig, eller sygdom i bedriften…der ved jeg søreme ikke rigtigt om vi kan sammenligne.
    For det første ved jeg, at svinene skulle passes flere gange hver dag, og det giver ikke umiddelbar frihed. Jeg arbejde også,i “pukler”, alt efter sæsonen.
    Men lige nu erindrer jeg det som sjovest, rarest, da jeg tjente penge på grisen, og fik løn for mit arbejde, fremfor de perioder, hvor jeg satte penge til, hvergang jeg havde afleveret et svin til slagtning.
    I en af de perioder meldte jeg min 5 årige ud af sin deltidsbørnehave, for at spare penge. Så måtte hun med mig på arbejde. Der var ingen af os, som var glade i den periode. For min opmærksomhed skulle stadig være på svinene, når jeg var i stalden, og ikke på hende, placeret på en halmballe og en stak bøger som tidsfordriv.

    • SVAR

      Kære Lisbeth, der er uden tvivl nuancer, og der er uden tvivl situationer, som er mindre fleksible end andre. Jeg menr dog stadig, at der er en elastik og et råderum i langt de fleste menneskers liv, men det ændrer ikke på, at den tid du beskriver, lyder opslidende (også selvom din datter på halmballen er et skønt, indre billede)

  • SVAR

    Jeg læste en gang om to tilgange; penge som en ressource, som vi har nok af og som kommer tilbage, når vi selv giver ud —eller som en knaphed, der skal værnes om og passes på…. Jeg synes det er ret interessant, hvordan vores “mindset” styrer (også) denne del af livet ☺

    • SVAR

      Sådan tænker jeg om livet i sin helhed: Man kan forestille sig at livet her på jorden er som en ressourcer, der er ved at slippe op. Vi skal sørge for at få vores og passe på, at ingen andre tager af det. Eller: Et stort bugnende festmåltid hvor der er plads og nok til alle.
      Det har en afgørende betydning for vores oplevelse af livet hvilken af de to, vi tager til os.

  • SVAR

    Jeg har det på samme måde med økonomi. Og det hænger også fuldstændig sammen med den overbevisning, som du nævner. Penge er energi 🙂

    • SVAR

      Penge er energi, ligesom alt andet er det.

  • SVAR

    Mit bud: Penge er som en flod. Man har brug for vand, men det er ikke så afgørende om floden er stor og brusende eller lille og rislende. Man kan altid overleve, og man kan altid tilpasse sig. Det meste er et spørgsmål om prioritering og derfor at være bevidst om hvad der er vigtigst i ens liv.

    Spændende indlæg.

    • SVAR

      Meget meget fin beskrivelse. Tak for den.

  • SVAR

    Jeg har SÅ mange traumer og issues omkring penge (og parforhold og selvværd i relation hertil) men arbejder på det 🙂

    Mht indstillingen til penge især for kvinder kan jeg også varmt anbefale bogen Get Rich Lucky Bitch som trods den virkelig “Amerikanske” titel tager et super godt emne op og har potentiale til at åbne ens øjne for nogle “spirituelt”/mindfulness tilgang til at få sin økonomi til at vokse og at give slip på skyldfølelsen omkring penge som mange kvinder går rundt med

    • SVAR

      Den lyder god. Det kan være, jeg anbefaler den i en evt. part 2 om penge.

  • SVAR

    Dejligt at læse-det stemmer fint overens med min erfaring og indstilling. Mit ‘nul’ på kontoen er dog indstillet på 50.000, da der skal være til tænder og dyrlæger. Men ellers handler det om at føle sig tryg og vide at universet har en måde at regulere det på, så man aldrig bliver snydt. Tager bjørnebanden numsen på mig, så falder Højbens lottoseddel nok ned i min hat -hvis pengene var mine. Karma og alt det der. Og jeg er ikke andet end faglært – men føler mig rig i mit liv. Kh Marie

    • SVAR

      “Tager bjørnebanden numsen på mig, så falder Højbens lottoseddel nok ned i min hat -hvis pengene var mine.” Kunne ikke være mere enig.

  • SVAR

    Rigtig spændende læsning.

    Jeg er nystartet selvstændig og var på et startup-kursus for nogle måneder siden. Det var meget givende, men der var også enormt meget fokus på, at vi hele tiden skulle have et opdateret budget, så vi altid vidste, hvor meget vi brugte på kuglepenne og printerpapir og altid være klar over, hvad vi minimum skulle tjene hver måned for at klare den. Men sådan fungerer jeg slet ikke. Jeg ved, at hvis jeg skulle lægge kræfter i at holde budgetter og tænke kroner og ører hele tiden, så ville jeg blive irritabel, og det ville suge energi væk fra det, som nu engang er mit kernearbejde i mit nye virke. Så den del har jeg pænt ignoreret.

    Istedet ser jeg på, om jeg laver nogle spændende opgaver, om jeg er glad og har overskud, og om jeg kan betale huslejen og mad. Og så kan jeg fint leve uden det forkromede overblik, hvis alt er ok på de fronter.

    God weekend til dig og held og lykke med retreatet.

    • SVAR

      Kære Maria, bevar kontakten til din mavefornemmelse og omgiv dig med mennesker, som har tillid. Glem så kuglepenneregnskaber og frygt for fallit. “Whatever the mind of man can conceive and believe, it can achieve.” – Napoleon Hill