Parforholdssnak – 1. del

Så er det parforholdssøndag! Yay! For første gang, altså. Og helt uden forvarsel.
Jeg har tænkt, at jeg vil skrive en håndfuld indlæg om parforhold. Fordi, hvem vil ikke gerne læse om det?
Min tanke er at sætte fokus på forskellige områder i parforholdet, som jeg synes, er vigtige, og så håber jeg, at I vil komme med indspark, tilføjelser og spørgsmål hele vejen. Det er nemlig ikke sådan, at jeg bilder mig ind, at jeg har en magisk formel, som kan forbedre livet for alle, men jeg har et vidunderskønt ægteskab, som hele tiden bliver bede, og jeg synes personligt, det er inspirerende at høre andre fortælle, hvad der virker for dem.

Den korte opsummering af mit eget parforhold er, at jeg er gift med Kristian, og vi har det godt. (Også selvom vi indimellem er sure på hinanden, for det er vi, men det bliver vores parforhold ikke dårligere af. Tværtimod vil jeg næsten mene – men det vender jeg tilbage til en anden søndag.)

Den lidt længere er, at vi har kendt hinanden i tolv år, og været kærester i godt og vel ti af dem. Vi har fire børn, og to af dem er tvillinger, og jeg skulle hilse og sige, at det er crazy hårdt at få tvillinger. Men vi klarede det, og blev endnu gladere for hinanden undervejs, hurra! Da Kristian og jeg blev kærester, var min bror meget syg af leukæmi (men han lever (!), og i sidste uge var vi til hans datters dåb), og min far døde af kræft, da vi ventede vores første barn (det kan man læse om her). Vi har boet i København, Svendborg og nu på Ærø sammen, vi har rejst jorden rundt, haft en god økonomi og en knap så god økonomi, vi har været tykke og… mindre tykke. Vi har nået en helt masse, med andre ord, og nu er vi nået til at sted, hvor vi håber på at kede os i en årrække. Vi vil faktisk gerne have lov til at kede os.

På denne første parforholdssøndag vil jeg sætte fokus på samtalen

“Ordet skaber, hvad det nævner,” skrev Grundtvig (og “Minna” siger det her), og med det underbygger han én af mine kerneoverbevisninger, som er, at vi frembringer vores egen virkeligheden gennem vores tanker, ord og følelser. Det fælles sprog i et parforhold er vigtigt. Afgørende, faktisk.

Jeg vil vove den påstand, at der oftere er for få ord mellem to mennesker end for mange.

Kristian og jeg har en evighedssamtale, som vi kan hoppe ind og ud af uden en længere introduktion. Samtalen handler om det, der rører sig på et dybere plan i os, hvilket kan være alt muligt. “Nå, men i den bog jeg er ved at læse, står der, at…” eller: “Jeg har faktisk været lidt ked af det, siden..” Vores evighedssamtale rummer alt det, der fylder noget i og imellem os. Den er vores bindeled, limen i vores tosomhed, den er brændstoffet på vores fælles motor.

Vi taler meget sammen, Kristian og jeg, og vi taler en del om vores parforhold. Ikke i timevis hverdag, men i det små, kontinuerligt. “Hvor er jeg glad for, at vi besluttede at tage tidligt hjem” eller: “Det var godt, du sagde ja til den aftale på søndag.” Vi taler hinanden op og vi taler vores parforhold op. Hver især følger vi automatisk med. Vi har i årenes løb brugt mange ord på at sige, hvor godt vi har det. Hvor glade vi er. Hvor heldige. Det har aldrig været lodret løgn eller decideret påståeligt, men nogle gange har ordene måske trukket i en lysere retning, end virkeligheden føltes. Og ved I hvad? Pludselig har solen skinnet lidt mere på os. Hvis jeg føler alting lidt tungt en dag, og så Kristian siger, “Åh, hvor er jeg glad for at stå her med dig,” mens vi rydder op i køkkenet, bliver jeg som med et trylleslag lettere om hjertet.
Nogle gange siger den ene “Tak for dig,” henover spisebordet til den anden, hvor vi begge står, og skærer mad ud til fire råbende unger. Sveden løber under armene, og vi ikke har været i bad i tre dage, mit hår hænger i en flad D:A:D-hestehale. “Tak for dig”, siger vi så, og griner, fordi det jo for fanden ikke er romantisk at stå der. Og så alligevel.

Vi snakker om idéer: Hvad vi kunne tænke os at gennemføre nu og på sigt? Skal vi gå caminoen (sammen eller hver for sig?), og skal vi have høns (hvor mange, og kan vi finde ud af det?) Hvem laver aftensmad i dag (det gør Kristian altid, så det er et tænkt eksempel..)

Vi snakker også om mennesker; særligt snakker vi om, at vi skal prioritere de relationer, der er balance i. Vi vil være sociale, men ikke for enhver pris. Til gengæld taler vi ikke ret meget om mennesker på den der “hun er en lort” eller: “sikke et røvhul”-agtige måde. Ikke fordi vi er hævet over at tænke de tanker, men simpelthen fordi det forurener vores liv at bruge tid på at snakke om det. Og nu har vi det jo lige så godt.

Vi diskuterer også vores livssyn og værdier. Faktisk taler vi aller mest om det (næstefter praktiske ting som madpakker, vasketøj og netbank). Vi ser film, som stimulerer os, og diskuterer bøger, drømme og overvejelser med hinanden. Jeg tror, vi kunne snakke om hvad som helst, så længe det interesserede os begge, og det, der interesserer os, er tilfældigvis religion, filosofi og spiritualitet.

I årenes løb er Kristian og jeg blevet gode til at anerkende hinanden i det har travle liv, hvor man nogle gange føler sig ret mast, og måske ikke har overskud til at opfange et kærligt blik gennem larmen. Så er det, vi husker at sige: “Hvor er jeg glad for at se dig,” eller: “Det var så dejligt at komme hjem til et opryddet hus i dag”, og vi gør det hellere én gang for meget end en gang for lidt. Også selvom det indimellem skal forceres ind i sprækkerne mellem alt det, der foregår omkring os.

Det kan kræve øvelse og adskillige tilløb at komme i gang med en fælles samtale, hvis man har gået stille rundt omkring hinanden i nogen tid, men tro mig; tale forløser. Kærlige ord vækker glæde. Fælles sprog skaber fællesskab.

“Jeg elsker dig.”

“Jeg er glad.”

“Vi har det godt.”

Jeg tror, vi påvirker vores egen virkelighed med de ord, vi sætter på den. Jeg tror, vi bliver gladere ved at snakke om, hvad vi er glade for. Jeg tror, vi vælger, hvad vi fokuserer på og derigennem påvirker vores egen lykke.

Hvad taler I om i jeres parforhold? Hvordan fungerer samtalen for jer? Og stilheden (dén elsker jeg også!) Hvordan får I gang i de varme snakke i et nogle gange travlt liv?

Læs 2. del her, 3. del her, 4. del her og 5. del her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

11 Kommentarer

  • SVAR

    Kære, kære Maj ! Jeg er helt enig i, at det positive ord smitter og skaber magien imellem parret og den livgivende energi som børnene vokser op i ❤️❤️

    • SVAR

      Tak, Tove. Livgivende energi er en god ting 🙂

  • SVAR

    Meget vigtigt budskab du kommer med:) jeg er helt enig!!! Som du også skriver, har det vi tænker om hinanden også stor betydning. F.eks. Når jeg hver morgen samler min bedre halvdels strømper op fra gulvet i stuen, så har jeg øvet mig i, at tænke på noget af det gode han gør, sådan at de irriterende strømper faktisk blir en reminder på det han gør godt. Det kan være alt mulig man jo kan irritere sig over, men hvis man vender det til, at tænke positive tanker om den anden, så fylder det mindre. Det samme når vi skændes; Det er så let, at tænke meget mørke tanker om den anden, men hvis man sender den anden kærlighed istedet, vil man meget hurtigere forstå hinanden.

    • SVAR

      Tak for dine gode tanker. Jeg er helt enig i, at det kan betale sig at fokusere på hinandens styrke fremfor skyggesiderne. Også selovm det ikke altid er let 😉

  • SVAR

    Jeg glæder mig over din beskrivelse af jeres forhold. Jeg mærker den kærlighed, der er mellem jer og i jeres familie. Og via den måde I er sammen, viser og lærer I jeres børn at leve sammen i kærlighed.

    At kunne kommunikere i et parforhold er altafgørende tror jeg. Og den kommunikation er både i handling og i ord. At tale hinanden op som en del af denne kommunikation, synes jeg er en meget fin måde at udtrykke, hvor vigtigt taknemmelighed, rummelighed og anerkendelse er mellem to, der deler et liv med hinanden. Deraf opstår et frugtbart rum af kærlighed og glæde, som alle involverede har gavn af.

    Taknemmelighed er døren til glæden og kærligheden, plejer jeg at sige. At være taknemmelig og udtrykke det, som du også så fint beskriver fra jeres forhold, er med til at åbne for og holde fokus på glæde og kærlighed i sig selv og i sit syn på den anden og dermed i relationen.

    Nærhed, samhørighed, kommunikation og fællesskab … at dele det, der er fælles i os alle … er for mig at se grundstenene i et frisættende og berigende parforhold, hvor VI bliver mere og større end DU og JEG.

    Jeg ser frem til dine kommende indlæg om parforhold.

  • SVAR

    Hej Maj,
    Jeg er begyndt at læse med her ved dig den seneste uge, og synes du skriver (og beskriver) så fint og autentisk. Så meget endda, at dit indlæg her krævede min allerførste kommentar her i blogland
    Jeg er hooked

    • SVAR

      > Hej Sandra,
      Jubiii! Det er da den dejligste kommentar, jeg kan få, og jeg håber ikke, det bliver din sidste.

  • SVAR

    Vi har tit nogle stille dage herhjemme, men er blevet virkelig gode til at skære ind til essensen på en kærlig og nærende måde, hvis der er noget der trykker. En ting, som jeg virkelig sætter pris på, er vores ugentlige check-in, hvor vi hver torsdag aften skiftes til at fortælle om alt, hvad der rører sig inden i os hver især. Den anden lytter bare uden at kommentere, til man er færdig. For mig er det tit i det rum, at jeg – også inden i mig selv – får sat ord på nogle af de tankemønstre, jeg nu lige går og tumler med. Det er rart.

    • SVAR

      > Hvor er det en god idé med sådan et ugentligt check-in. Virkelig inspirerende. Og så lyder det iøvrigt heller ikke den mindste smule skidt hverken med stille dage eller evnen til at skære ind til benet. Der er så meget, vi ikke taler om med hinanden – fordi vi ikke har tid. Praktiske oplysninger, små oplevelser som vi måske ville have delt tidligere. Som du skriver; essensen er i fokus.

  • SVAR

    […] sidste uge delte jeg nogle tanker om at snakke med sin partner, fordi det er så vigtigt. Ordene imellem os bærer en enorm værdi. De er selvforstærkende. Et […]

  • SVAR

    […] til den tredje parforholdssøndag her på siden. Jeg har tidligere skrevet om at tale sammen og om at dyrke noget i fællesskab i parforholdet og jeg har fået en del mails og beskeder fra […]