Retreats

Forår 2019 :
Den 22.-24 marts & 5.-7 april, Ærø

Genopdag din handlekraft og se nye muligheder

“Fordybelse, udvikling og fællesskab

Retreatet handler om at åbne for nye indsigter og blive opmærksom på dine muligheder i et nærende fællesskab med andre kvinder.
Jeg skaber en fortrolig og nærværende atmosfære med rum til refleksion, inspiration og nærende input.
Undervejs i weekenden fører vi nærværende og bevidste samtaler med den hensigt at finde nye veje, nedbryde usikkerheder og støtte hinanden i at turde leve det liv, der giver aller mest mening.

Weekenden byder også på perioder med stilhed, tid til gåture, intime samtaler og uforstyrret søvn.
Vi laver yoga to gange i løbet af retreatet, men det er selvfølgelig frivilligt, om man deltager.

Retreatet er for dig, der føler et behov for forandring, eller som søger nærende input og hjælp til at mærke dig selv og dine mange muligheder.

Nogle deltager med håbet om inspiration til et nyt kapitel i deres liv, andre søger kærlig støtte til at ændre noget svært og andre igen kommer for at finde ind i sig selv.
Vi spiser lækker, frisklavet mad af lokale, økologiske råvarer, går til vandet, (vegetarisk med mulighed for enkelte tilvalg af kød)

Retreatet har plads til ti deltagere.

Tidligere deltagere siger:

*
“Jeg har fået mere mod på at smide den maske, som jeg har båret hele mit liv.”

*
“Jeg har fundet en retning i mit liv, som altid har været der, men som jeg ikke turde stå ved.”

*
“Det er gået fra et være en lille, usikker følelse til at være en udtalt fornemmelse af, hvor jeg vil hen.”

*
“Jeg føler mig opladt.”

*

Læs flere evalueringer nederst på siden.

 

Cecilie fra Tre Gode Grunde har skrevet et blogindlæg om sin oplevelse her.
Line Ruth fra bloggen Ruth og Ruth har også været på retreat og skrevet om det her.

Fredag:
Check-in på Ærø mellem kl. 17-18 / Snacks og snak / Middag / Oplæg / Aftenkaffe og kage

Lørdag:
Morgenmad / Oplæg og samtale / Frokost / Oplæg med gæsteunderviser – også 1:1 / Eftermiddagsstilhed – fokus på intention  / Yin-yoga / Middag / Aftenkaffe og snak

Søndag
Yoga / Morgenmad / “Gå og snak”/ Frokost / Farvel og tak

Værelser:
Der er fire enkeltværelser og tre dobbeltværelser i “Sofiero”.

Pris:
Enkeltværelse: 5000 kroner
Dobbeltværelse: 9000

Med i prisen er: Fuld forplejning, yoga, undervisere.

Tilmelding og betaling
Send en mail til: majmy@majmy.dk med nogle linjer om dig selv.
Jeg kvitterer med en mail med betalingsinfo, og når du har betalt den fulde plads, er den din.
Et par uger før retreatet modtager du en mail med inspiration og uddybende information om vores weekend sammen.

Evalueringer fra tidligere deltagere:

Mit sind og min krop er forandret. Det vil selvfølgelig hele tiden ændre sig lidt, og jeg ved, at jeg kommer til at “flyve igen”, men nu forstår jeg bedre, hvad jeg skal forsøge at komme “hjem til”. En grounding, som jeg sjældent har mærket. Jeg takker dig for din hjælp og inspiration til denne rejse. 

*

Tusind tak for en vidunderlig tid på Ærø i dine hænder. Det var meget inspirerende, at se og møde så mange unge og stærke kvinder. Tak fordi du skabte dette rum – du er virkelig god til at holde rummet med både dybde, ægthed og humor. Jeg har taget så meget meget med. I det små og det store.  Tak for al inspirationen – tusind tak.

*

Tusind tusind tak for at have arrangeret en virkelig fantastisk weekend. 
Jeg føler mig enormt priviligeret over at have været med og ikke mindst over at opleve det fællesskab, vi fik skabt. Det gav mig en enorm drivkraft, og fyldte mig med en helt ny form for energi. Samtidig har det været med til at genskabe en indre ro og tillid til mig selv og livet. 

*
Jeg er fyldt op af en følelse af, at jeg ikke er forkert på den. At det jeg mærker, godt må siges højt … og så småt bliver det sagt højt – med jordforbindelse, øjenkontakt og et tydeligt kropssprog. 
Det er for mig stort! – Og lige nu også ensomt.
Fra jeg trådte ud af bussen og til afsked, følte jeg mig set. Den omsorg, jeg følte fra dig, viser et kæmpe overskud og et menneskesyn, hvor ingen skal føle sig forkerte i denne verden. Og jeg tror på at mirakler kan ske, når den tillid er til stede.  Så af hjertet tak for en øjenåbner af en weekend.

*

Der var et rigtig godt flow gennem hele weekenden både imellem deltagerne og i de aktiviteter vi lavede.

*

Retreatet beviste, at alle kan få noget ud af sådan en weekend, hvis man møder op med en indstilling om at deltage aktivt. Vi var jo vidt forskellige, med forskellige tilgange til livet og forskellig livserfaring, og jeg tror, det var med til at gøre, at vi alle fik så meget ud af det. Vi rørte hver især noget i hinanden, og de svingninger det satte igang var for mig, en stor del af grunden til, at der skete så meget med mine tanker og ønsker for livet. Det gav mig en klarhed at se og høre om andre. 

*

Du har ramt mig. Dybt inde i mig har mit system lyttet til sætningen om ”at stille sig i sit lys”. Det har slået en tone an i mit til tider selvudslettende sind.

*

Man får lyst at være ærlig og sætte sig selv i spil i dit nærvær. Du har en gave, og forvalter den fint.

*

Helt nede på jorden, og alligevel højtflyvende i stemning og samtaleemner. Jeg tror, det henvender sig til meget forskellige kvinder. Jeg kan ikke sætte en alder på, men kvinder som har brug for og lyst til at tænke sig om.

*

Retreatet var i sin helhed vellykket, tilstrækkeligt og givende.

*

Comments are closed.