Sådan en etårsfødselsdag fuld at kærlighed

Så er der gået et år: Juno kom til verden den 18. december 2015, og jeg har glædet mig så meget til nu. Længtes efter etårsdagen, set frem mod den ro der kommer med tiden, mens jeg har været træt og hudløs de første måneder. “Når hun fylder et år, er det meget lettere,” messede jeg, og ja, det er det. Og hun er så vidunderlig – Juno er ikke kommet ved et tilfælde; hun er uendeligt meningsfuld i vores familie, hun er uendeligt betydningsfuld i mit liv. Jeg har lært så meget af hende allerede – og af at være mor til hende. Hun er den milde og glade baby, som min søster lovede mig, jeg ville få (“det kan jeg mærke,” sagde hun flere gange, mens jeg var gravid, og hun fik ret, selvfølgelig). Juno er vores alle sammens fælles samlingspunkt. Hun er den, vi altid gerne have til at grine; hun er kirsebærret, balancestangen, hun har afrundet vores familie, bragt harmoni ind i børneflokken. Juno er. Og i dag er hun et år.

Hun blev født først på natten – et sted mellem klokken 1 og 2, mener jeg, og det var så smukt og trygt, min søster var med som jordemoder og ø-jordemoderen var med, mens jeg bragte Juno til verden i det varme vand på vores badeværelse med Kristians pande mod min. Alt imens Juno kom ud til os, sov hendes tre søskende trygt hos vores venner i Ærøskøbing, og det vil jeg aldrig glemme; At vi efter at have boet på øen i mindre end et år, havde relationer herovre, som var tætte nok til at rumme det ansvar.

Seks timer senere stod Kristian på Storms friskole, og havde lavet en sang til juleafslutningen sammen med eleverne, og Storm vandt en præmie i julebanko, og da juleafslutningen var veloverstået, kørte de til børnehaven, hvor de hentede Ilja og Live, som slet ikke vidste, at de havde fået en lillesøster, og jeg har set en video fra det øjeblik, hvor de fik det at vide, og den video måtte gerne have varet for evigt, den var så fuld af forundring, lykke og taknemmelighed, at jeg blev helt ør af at se den “Har hun hår? Er hun kommet ud? Må vi røre ved hende?”

I dag fejrer vi Juno med guirlander og varm kakao, men også stille. Juleaften venter om hjørnet, og vi har haft nogle travle uger med det ene og det andet, og vi har bedst overskud til noget helt småt i dag, så her er kun et enkelt sæt bedsteforældre på besøg – alle andre ser vi til juleaften og i dagene efter.

Denne dag er for Juno, og den er meget i julens ånd: Vi lader lyset i vores hjerter brænder ekstra stærkt, krammer hinanden, og snakker om den dag for et år siden, da hun kom ud til os: “Kan I huske, at I holdt hende på skift nede i sofaen i den blå stue – hvor lille hun var?” Jeg er så lettet over at være nået hertil. Et år er gået, det gik heldigvis, og det gik for godt, og nu kender vi hinanden; Juno åbenbarer sig for øjnene af os hver dag. Hun elsker alle sine nærmeste, sin familie og venner, og hun er helt vild med dyr, hun klukgriner, og siger “hej!” til alle, og hun kan gå et par skridt, og klapper af sig selv, når hun gør det.

Jeg selv sukker dybt i dag. Ånder lettet ud. Herfra slipper ensomheden og den stress, som jeg har følt med de helt små børn, dag for dag. Herfra vokser vi sammen, livet blomstrer hurtigt og fuldt af kærlighed. Denne dag markerer en overgang, som jeg er taknemmelig for, og en sejr, som jeg ikke tager let på. Vi klarede det: Fire børn. Vi er her alle sammen nu, og vi er glade. I går skrællede jeg en appelsin med ti både, og så må man ønske, og jeg ønskede “at vi bliver ved med at have det så godt som nu.” Tænk hvor heldig man er, når man ønsker det (Kristian indvendte: Hvorfor bad du ikke om mere søvn, når nu du havde muligheden?)

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

11 Kommentarer

  • SVAR

    Stort tillykke til lille Juno 🙂

    • SVAR

      Tak! 😀

  • SVAR

    Stort tillykke med jeres Juno! Det lyder som en helt vidunderlig dag:) Og en helt vidunderlig fødsel! Er der mon en hel fødselsberetning et sted herinde? Vores Jasper runder også et år lige om lidt. Han skulle have været født herhjemme, men han satte sig lidt på tværs, så det endte med et akut kejsersnit. Så langt fra en hjemmefødsel, som man overhovedet kan komme. Siden da har han ‘rettet op’ på det ved at være meget lidt på tværs. Så jeg har det næsten helt omvendt af dig og tænker, at det er nu, det hårde arbejde begynder;)

    • SVAR

      Kære Elisabeth,
      tak for dine dejlige ord. Nej, ingen fødselsberetning. Jeg har overvejet det, men er egentlig ikke selv så optaget af de der fødsler. Måske det fylder mindre, når det egentlig er gået nemt nok? Eller måske jeg bare har snakket det tilstrækkeligt igennem med mine veninder dengang. Men jeg har overvejet at skrive om alle mine tre fødsler – en typisk, totalt uforberedt 1. gangsfødsel på Hvidovre, en feed tvillingefødsel på OUH og så hjemmefødslen på badeværelset. Dejligt at Jasper er en harmonisk baby – mon ikke han bliver ved med at være det? Altså harmonisk, ikke baby? Juno er også mild og nem, andet kan jeg ikke være bekendt at sige, men hun sover ikke ret meget, og jeg har aldrig fungeret godt med den første tid. Derfor er jeg så glad for, at vi er kommet helskindet igennem min sidste babys babytid 🙂

  • SVAR

    ❤️❤️❤️❤️❤️❤️

  • SVAR

    Tillykke til jer, og Juno. Min den mindste bliver 2 lige om lidt, og selvom vi ‘kun’ har to unger, så er jeg også stille taknemmelig for at vi stadig er os, og sammen. Det er fedt med familie.

    • SVAR

      Ja, det er sgu fedt med familie.

  • SVAR

    Kære Maj,
    Tillykke med Juno – og med det allerførste år! Og tillykke med den milepæl, jeg kan fornemme du har rundet i den forbindelse. En som giver mere ro, mere overskud og mere lys.
    Igen bliver jeg bekræftet i, at en af grundene til at jeg elsker at følge med her, er at jeg kan spejle mig trods vores forskellighed. Det må være noget med en dybere ‘tone’ der rammer rent. Jeg synes det første år, var det aller nemmeste med begge mine piger og jeg tænker tilbage på 1 års fasen som værende sindssygt hård.
    Specielt anden gang – fordi jeg vidste hvad jeg skulle forvente (læs: frygte)
    Men begge mine piger har været meget nemme småbørn, der sov og sov (måske det er moderens narkoleptiske tendenser, der var i spil der?) Så jeg blev først udmattet da de rundede 1 år – og begyndt at stå op kl. lort og være i alting og jeg husker det som om, jeg var i konstant alarmberedskab!
    Men det, som alt andet, er jo blot en fase.
    Et mantra der udmærket kan messes ned i et rødvinsglas. Eller hvisles ud mellem sammenbidte tænder, mens man febrilsk leder i skuffer og skabe efter den pakke kogechokolade, man VED må ligge et sted 🙂
    Jeg håber I får en dejlig jul – og fedt at Juno nu er stor nok til at opleve magien rigtigt.

    • SVAR

      Ha! Lige præcis. Jeg har ikke lært alkohol, men chokolade kan jeg i søvne, og den der med at lede febrilsk ender jeg kun sjældent i, fordi skufferne altid er proppet til randen med variationer over sukkertemaet. Vi vil rigtig gerne trække alt sukker fra vores ungers hverdag i en periode, men Kristian mener ikke, det er troværdigt, før vi også stopper – og jeg ville have SÅ godt af det, er ALT alt for buttet/bred/bare tyk, men jeg kan ikke..Jo, hele dagen kan jeg. Men så om aftenen når tre børn har simultant hosteanfald og astmatisk bronkit og den mindste vågner uafbrudt…ja, så spiser jeg chokolade i rå mængder.
      Til det med babytiden: Jeg er komplet uerfaren, men det lyder skønt med sovende babyer 😉 Vores har ikke sovet meget (altså, de sover virkelig lidt…kan du mon lære mine noget?), så jeg nyder den tiltagende selvstændighed og den fleksibilitet der kommer, når de ikke konstant sover lur eller skal ammes.

  • SVAR

    Hej Maj.
    Spændende at læse dine helt igennem fantastiske indlæg, den måde du skriver på giver læseren en god indlevelse – Jeg er vild med din måde at skrive på! Hyggeligt at se jeres skønne børn og se hvor store de bare bliver, da tiden bare går stærkt og det efterhånden er ved at være rigtig lang tid siden det hed Børnely Vuggestue for dem 🙂 Det lader til Ærø bare passer perfekt til jer.

    • SVAR

      Hej Nadine,
      tusind tak for din dejlige besked. Hvor er jeg glad for, at du læser med. Ja, det er efterhånden noget tid siden, vi kom dagligt i Børnely. Hvad med dig? Jeg håber, du har det godt?