Skumringstimen – jeg holder foredrag på mandag på Ærø

På mandag indtager Skumringstimen hele norden. Skumringstimen er en tilbagevendende, litterær  begivenhed arrangeret af de nordiske biblioteker, og i år deltager 2150 biblioteker på tværs af hele norden og i de baltiske lande. I den anledning er jeg blevet bedt om at holde foredrag på Marstal Bibliotek om mine inspirationskilder, det med at skrive og mit forhold til norden.

Klokken 19 bliver der læst højt fra den samme bog på alle de deltagende biblioteker. I år er det “Vandets Vogter”, skrevet af finske Emmi Itäranta, og her på Ærø står Børn-Ungechef, Jes Jørgensen, for oplæsningen.

Derefter synger vi nogle nordiske sange – også på tværs af alle de deltagende lande, hvilket glæder mig meget. Fællessang kan noget helt særligt: På få minutter bliver vi til et fællesskab på tværs af alt det, der ellers kan stå imellem os af usikkerhed, nervøsitet, forskellighed og frygt, for fællessang er noget af de mest samlende, jeg kan komme i tanke om, og tænk at synge sammen på tværs af så store afstande, så mange mennesker.

Dernæst er det min tur: I en times tid vil jeg fra klokken 19:30 fortælle om mine inspirationskilder; om mine skriverier og mine tanker om livet i norden. Jeg vil fortælle om, hvordan jeg finder ind til min stemme, når jeg skriver, hvad jeg henter i mine omgivelser og menneskerne omkring mig, og så vil jeg læse højt fra min roman, Hjemmefra.

Jeg vil blandt andet læse det kapitel, som starter sådan her:

Om aftenen, når min mor havde kysset mig godnat, og gik ned af trappen og ind på sit kontor, lå jeg i min seng, og hørte, at min far rejste sig og gik ud i køkkenet, hvor han tog en flaske fra nederste hylde i køleskabet. Jeg kiggede på skyggerne omkring sengen, og ville gøre alt for at falde i søvn, før lyden af en ølkapsel mod køkkenbordet nåede min seng, men jeg nåede det sjældent. Kort efter ramte den kolde glasbund både sofabordet og et ømt sted i mig, og jeg så for mig, at nu sad min far i lænestolen, og jeg forestillede mig, at min mor rystede på hovedet inde på kontoret, mens han læste et blad om astronomi, og hans øjne blev slørede. Jeg hørte, at han rejste sig usikkert, og hentede en ny flaske, og satte sig, åbnede bladet, og jeg vidste, at nu prøvede han at stille skarpt på bogstaverne, men de var vel for utydelige, for jeg hørte ham vrisse og kaste bladet fra sig. Jeg havde engang siddet musestille på et trappetrin og set ham gøre det – smide papiret hårdt mod stuegulvet, men nu vendte jeg mig i stedet i min seng. Vendte ansigtet til væggen og ryggen mod stuen nedenunder, og lå der, mens skyggerne blev længere, og forestillede mig bag lukkede øjne et mørke, som lullede mig i søvn. Han drak mere, og jeg tænkte, at hans hage sikkert nikkede mod den spinkle brystkasse, mens flasken hvilede skråt imellem lårene.

Jeg var så træt, og pludselig var der sne. Beroligende, tung sne omkring mig. Sne, på dynen, som tyngede, og pressede mig ned i madrassen, og sne, som gjorde mig tung i kroppen. Der dalede hvide fnug, og jeg lå i en snehule, og havde varmen, og vidste, at i morgen ville der være lyst igen. På plakaten over min seng sad søpapegøjer langs en klippevæg, og under dem havde kunstneren skrevet ”every day I am loving you so much more.”

Find jeres nærmeste tilmeldte bibliotek her – eller kom til Ærø hvor billetter kan afhentes gratis på Marstal og Ærøskøbing Bibliotek eller ved at ringe på 6352 6360 / 6252 1442

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

2 Kommentarer

  • SVAR

    Vi glæder bare så meget til at komme og høre dig ❤️

  • SVAR

    […] men nåede ikke at tage kontakt til hende, før hun pludselig stod foran mig til det foredrag, som jeg holdt sidste mandag på Marstal Bibliotek, hvor hun netop var kommet ind med færgen, og […]