Ting, min søster siger

I dag tager vi hul på at lave Storms helt eget værelse, og samtidig opdaterer vi Iljas og Lives, som bliver deres nuværende men i en ny forklædning minus storebror og alt hans habbengut. To værelser skal med andre ord etableres på ny; der skal males, flyttes klaver, og hænges hylder op.

Og min søster er her, heldigvis. Hende får vi brug for. Hun er nemlig praktisk, effektiv og sød, og det passer rigtig godt ind i et koncept med konkrete opgaver og fire børn. Desværre er hun her kun i dag, for i morgen skal hun igen være der for de fødende på Svendborg fødeafdeling. Men vi er heldige overhovedet at have hende nu. Sådan er det, selvom jeg savner hende, når hun tager af sted: En gave hver gang jeg er sammen med hende.

Min søster og jeg er tæt forbundne, og vi har mange af den slags snakke, som ikke giver mening for andre, fordi de er afbrudte, indforståede og hurtige.
Jeg elsker vores samhørighed. I aftes, da vi kørte hjem fra færgen i Ærøskøbing klokken 23:20, tændte vi for Michael Jacksons “Man in the mirror”, og straks sang vi med af vores hjerters fulde kraft: Vi sang så inderligt og fuldkommen ublu, at vi til sidst kom til at skrige af grin over vores egen hudløshed, og så kørte vi sådan resten af vejen hjem: Syngende og grinende.

Hun er et meget umiddelbart og ærligt menneske, min søster. Virkelig distræt med nogle ting og voldsomt pernittengryn med andet. Og hun holder intet tilbage.

I sidste uge havde hun været til et møde på fødeafdelingen, umiddelbart inden vi mødtes i Svendborg.

Søster: “Ej, jeg forstår bare ikke, hvordan de alle sammen kan være så slanke og så pæne i tøjet?”
Mig: “Nej, det gør jeg heller ikke. Hvor pæne er de?”
Søster: “Én af dem havde den smukkeste hvide skjorte på, og hun er så slank og fin, og så har hun en virkelig dejlig stemme.”
Mig: “Nå… Men vil du ikke også hellere være én af dem, hvor man siger: “ej hvor er hun dejlig. Hun er så sjov og sød”?”
Søster: “Nej, jeg vil faktisk hellere være sådan én, hvor man tænker: “What?! Hvordan kan man være så pæn og slank – OG sød og sjov!””

Da Tata, som min søster hedder i folkemunde, stoppede på Skejby fødeafdeling tidligere på året, sagde én af hendes supervisors: “Jeg vil for evigt krumme tæer, når du siger vildt overraskende ting til de fødende, men jeg har efterhånden erfaret, at det altid virker.”
Som for eksempel dengang min søster trådte ind på en stue, hvor den fødende sad på en taburet ude i brusebadet, og lindrede sine veer med det varme vand. “Ej! Er der nogen, der har taget et billede af hende?!” spurgte min søster resolut, mens hun kiggede på den kommende far. “Hun er virkelig lækker, din kæreste. Så smukke bryster ser man ikke tit.” Og med lynets hast knipsede han en stribe billeder, som jeg føler mig overbevist om, at den nybagte mor elsker den dag i dag.

Det er i øvrigt også min søster, der har taget billeder til alle mine fødsler. Og det var hende, der hev en hvidløgsfrikadelle frem midt under én af mine veer, da jeg fødte Ilja og Live. “Hvem er det, der spiser hvidløg?” spurgte jeg med dirrende stemme fra fødelejet, og Kristian så angstfuldt på min søster, hvorefter madkassen lynhurtigt forsvandt tilbage i tasken.

Hun var naturligvis også med ved Junos fødsel, hvor hun nu endelig kunne agere helhjertet jordemoder, og fødslen foregik på badeværelset herhjemme. Min søster, Kristian, den garvede ø-jordemoder og jeg hyggede os gevaldigt: Det var på alle mulige måder en fin og rolig fødsel. Da jeg havde lagt mig i fødekarret, og efterhånden havde hyppige veer, ville min søster – som på det tidspunkt var vant til Skejbys udstyr – lige lytte til hjertelyden med doptonen, som hun stak ned i vandet. Yes, fin hjertelyd efterfulgt af luftbobler, der steg til overfladen og en “blub, blub, blub” lyd fra doptonen. “Er den beregnet til vand?” spurgte Kristian lidt bekymret, og min søster kaldte på den erfarne ø-jordemoder, som bare smilede, og rystede på hovedet. “Nej, herovre har vi ikke det nyeste udstyr. Jeg henter en ny i Ærøskøbing,” sagde hun, og kørte af sted med virkelig mange kilometer i timen. Men et par minutter senere måtte jeg meddele min søster, at jeg havde pressetrang, og jeg fødte få minutter efter, den anden jordemoder var vendt tilbage med en ny doptone, som vi aldrig nåede at få brugt.

“Hun ligner en nepaleser,” sagde min søster som det første, da Juno var født med sin fine, gyldne hud. “Og så har hun den der kant omkring hovedet, som du aldrig har brudt dig om ved nyfødte.”
Nemesis var kommet på besøg, og heldigvis havde den taget en ualmindeligt dejlig baby med.

Jeg holder meget af det her billede af min søster og mig fra Kristians og mit bryllup.

Og her læser hun dette indlæg igennem for ti minutter siden, og det er så fint et billede på hendes natur: Hun sætter aldrig sig selv først, og i denne situation var kattens komfort altså vigtigere end hendes egen..
For tiden bor hun i Svendborg, og jeg ved, at hun rejser videre en dag. Det skal hun, jeg hepper med hele hjertet på hendes videre færd i livet, ud i verden. Men indtil da vil jeg nyde hende så meget som overhovedet muligt.

Har I også den slags nære relationer, som er trygge og stærke, om som altid falder i hak, når I er sammen? Og kender I også den der type hudløst ærligt menneske, som man altid kan regne med at høre sandheden fra?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

13 Kommentarer

  • SVAR

    Din søster lyder som et helt igennem fantastisk menneske! Hvor er de fødende i Svendborg heldig at have en som hende ved deres side.

    Jeg er privilegeret – Jeg har mange nære relationer, men de to vigtigste er min veninde og min bonus kusine.

    Min veninde har jeg kendt siden jeg har 15 og besøgte Nyborg kostgymnasium første gang. Vi har været en del af hinandens liv lige siden og hun er som en søster for mig. Jeg ved med sikkerhed at hun altid er hudløs ærlig og at hun aldrig vil mig og mine unger andet end det allerbedste. Da Niels døde, smed hun alt hvad hun havde i hænderne og kom strygende, hun aflyste sin jul med sine forældre for at kunne holde den sammen med mig – hun er bare fantastisk og uanset hvor længe der går mellem at vi snakker eller ses, så er det som om tiden imellem aldrig skete – Vi fortsætter hvor vi slap…

    For et par år siden fik min moster en ny kæreste og jeg mødte faktisk først hans børn sidste sommer. Hans datter og jeg klikkede bare og begge sider af familien siger vi ligner hinanden helt enormt i personlighed og væremåde. Hun er en kæmpe støtte og har været uundværlig de idste mange måneder. Vi så x-factor sammen over sms (Det giver ingen mening, men det var simpelthen så sjovt). Hun kører rask væk 2 timer for at bruge et par timer sammen med mig mens jeg venter på min store datter er i sorggruppe, eller kører fra Herning til Sønderjylland på en hverdag for at fejre min yngste datter et par timer. Hun ligger aldrig fingre i mellem og en spade er en spade. Intet mindre end fantastisk er hun.

    Jeg knuselsker begge disse kvinder og fortæller den tit og ofte hvor vigtige de er for mig.

    • SVAR

      Det er så fedt med de relationer, som falder lige ned i vores liv, når vi har mest brug for dem. Det gør mig så glad at læse om dine to gode venskaber.

  • SVAR

    Jeg har også sådan en. Det er ubetinget det bedste i verden.
    Hils søde Tata, som imo også er megalækker og smuk. I to er så hårde ved jer selv, smukke unikke damer ❤️

    • SVAR

      Ja, du har også sådan én, og det er så dejligt. Og tak. Vi arbejder på at rumme os selv…og på at skulle rumme lidt mindre (i omfang) <3

  • SVAR

    Hvem der bare havde en søster…

    • SVAR

      Ja, hvem der bare havde. Man kan jo ikke garantere den symbiose, som min søster og jeg har med hinanden, men muligheden er der selvfølgelig kun, hvis søsteren er der. Min bror er også én af mine nærmeste – og mit helt store forbilede. Har du mon sådan én?

  • SVAR

    Hun lyder skøn din søster. tror i meget heldige begge to – at i har hinanden.

    Jeg ser ikke min bror så ofte – da vi bor i hver sin ende af Danmark, men jeg ved han altid er der. Og jeg føler en meget speciel samhørig med ham – plus han hellere ikke er bange for at sige sandheden eller give mig et spark bagi hvis jeg har behov for det. Det er fantastisk at have et menneske som ham i mit liv.

    Jeg har en veninde fra folkeskolen, som jeg ser endnu sjældnere, men når jeg gør er det som o tiden har stået stille og vi snakker som havde vi set hinanden for to dage siden – det er også bare fedt.

    jeg har også en meget god relation til min mor, som jeg kan snakke med stort set alt om.

    Alle mine børn er ærlige – men Lucca er nok den der er mest ligefrem – hun siger gerne uopfordret ting som – du ser da falsk ud på det billede, tyk ud i det tøj, dum ud med make up på m.m. Og hun startede tidligt allerede inden hun fyldte 3 sagde hun ” jeg elsker dig meget højt mor, men jeg elsker far mest ” Og jeg blev så stolt. Stolt over at hun turde sige det, at hun bare vidste at jeg kunne rumme det. At hun turde vedstå sig sine følelser og vide at der er plads til dem. 🙂

    Jeg har for nyligt fået kontakt til en gammel ven – og det har været fantastisk at møde en efter 23 år og vi har bare kunnet snakke om alt, haft en total åben og ligefrem kommunikation fra første minut . En relation hvor man føler sig set og rummet og hvor man bare kan være sig selv. Vild fed oplevelse.

    • SVAR

      Hvor er det fantastisk, det du fortæller om Lucca: Både hendes ærlighed og din rummelighed. Begge dele er inspirerende.

  • SVAR

    Jeg er så glad for jeg så jer holde hånd netop der. Nogle gange er man som fotograf i tvivl om hvorvidt de der ekstra “små” ting er særlig for andre end een selv i det man ser det og fanger det. Så jeg er glad for at have fanget det øjeblik for jer 🙂

    • SVAR

      JEG er så glad for, at du så det, og fangede det. Det er ét af mine yndlingsbilleder <3

  • SVAR

    Orh, hun lyder som godt selskab. Og mht. det at være slank kan det altså også være en akilleshæl. Jeg har i mange år set misundeligt på kvinder med former. Spiste i mine teenageår mindst to Marsbars og masser af smør hver dag for at blive tykkere. Den er god nok. Det virkede dog ikke. Min krop var vist ikke helt samarbejdsvillig med mit ego, og det var nok meget godt 🙂

    Jeg har også en søster. Hun er også vældig sjov, ret ærlig, meget hjælpsom og helt uendeligt meget værd at have som følgesvend m/k.

    • SVAR

      Din søster lyder også skøn. Vi er heldige, os to.
      Og mht vægten: Ja, alle har ét eller andet, de kæmper med i den forbindelse, tror jeg. Målet bør nok være at slippe kampen og i stedet omfavne livet.

  • SVAR

    Hej. Jeg følger lidt med på din blog. Da jeg læste dette indlæg blev jeg glad, for jeg har tit været den som fik sagt upassende ting, måske fordi jeg kedede mig ved at sige de passende ting. Men det kan være hårdt at være den ‘mærkelige’ og man kan føle sig sat i bås på en negativ måde. Og så blev jeg bare så glad for hvordan du sætter pris på den måde din søster er på og lader hende være sig selv.
    Tak for din blog. Det ser ud til at I prøver at få bygget et dejligt liv op.