Undskyld, men jeg ser fjernsyn..

Jeg har ikke noget rigtig fornuftigt at skrive..

Altså, jo – jeg kan lige hurtigt fortælle, at lige så skønt som det var at se min søster i Norge, lige så overvældende har det været at lande midt i den store familie herhjemme igen. Der er nok lidt reaktioner fra børnene på at have været hjemmefra i nogle dage (de var med Kristian hos hans forældre i to af de dage, jeg var væk, fordi han havde nogle workshops) og så er der måske også et underslæb af mor-tid og eventuelt en generel granatchoksfornemmelse igennem dem alle fire ala: “kan hun virkelig finde på at sove et andet sted end i vores seng tre nætter i træk?!” Her har altså været lidt (ret) kaotisk, og jeg har tvivlet seriøst på mine forældreevner, og læste med tilbageholdt åndedræt mit eget brevkassesvar fra i torsdags, og tænkte: “Sådan vil jeg også være.”

MEN –  det er mest på grund af mine travle aftener, at jeg ikke har noget egentligt at dele herinde.
Jeg har nemlig set serier de seneste mange aftener. Først sammen med Kristian, så min søster og nu Kristian igen.

Der kan gå længe imellem, at Kristian og jeg ser tv-serier. Han er klart mest til dokumentarer om shamaner i Peru eller spekulationer om pyramidernes oprindelse, men pludselig en aften sagde han “lad os se en serie”, og det viste sig at være, fordi hans gode ven havde lovprist Netflix’ Mindhunter, som vi slugte i løbet af tre sene aftener.
Og den er god. Den er lige mig. Særligt de fem første afsnit, hvor fokus er på research, psykologi, kriminologi og, ikke mindst, som min veninde skrev det i en sms: “Jeg elsker-elsker, hvordan de så fint balancerer mellem individperspektivet og samfundsperspektivet.” Det elsker jeg også. Senere i serien bliver det hele lidt mere personligt, og det elsker jeg ikke nær så meget, men over all synes jeg, den er vildt god, og jeg glæder mig til 2. sæson (og har læst, at Netflix har købt fem i alt). Historien er for øvrigt baseret på en sand FBI-agent, og den minder mig om nogle af mine favoritfilm, som “All the presidents men” og “Spotlight” – sådan nogle researchfilm, hvor man aldrig er ægte bange, men mest af alt får lyst til bare at være grundig, dybest set.

 

 

Nå, men så kom jeg jo til Norge, og dér regner det en del, og i øvrigt spiser nordmændene aftensmad klokken 17, så min søster og jeg havde en del tid til at sidde i sofaen og massere hinandens fødder, og blev enige om at finde en god serie.
Derfor konsulterede jeg den nye serie-liste hos vise Blogsbjerg-Linda, hvor jeg faldt over True Detective (HBO), som jeg har taget tilløb til i tre år. Godt, jeg ikke havde set den før, for shit det var en fornøjelse at se den nu sammen med min søster. Den er så eminent velspillet, smukt farvegradueret, lige så vanvittig som kun virkeligheden kan være og så filmisk som kun få serier har været det siden. Og så kan jeg rigtig godt lide at befinde mig i sydstaterne med willow trees og sumpområder.
2. sæson skulle til gengæld være noget seriøst skidt. Så den gider jeg ikke bruge tid på.

 

Så kom jeg hjem fra Norge, og dér ventede Kristian med en kæmpe lystavle i panden, hvor der stod Stranger Things season 2, så snart de fire små lukkede øjnene torsdag aften. Vi har ventet på anden sæson i mere end et år. (Det var dengang, jeg skrev om at være helt okay med at blive ædt af et monster). Så nu ser vi Stranger Things hver aften, og faktisk glæder jeg mig lidt, til den er slut – selvom jeg samtidig ville ønske at der var hundrede afsnit i stedet for f-ing kun ni (!), men jeg savner mine bøger og min skrivetid og de lidt dybere input fra skærmen.. Men altså, Stranger Things er fantastisk.

Jeg har som regel svært ved at finde serier, som jeg kan lide godt nok til at se et helt afsnit. Det er sådan noget med, at jeg er vildt sensitiv overfor illoyalitet, løgne og alt for dumme beslutninger. Men de tre her kan jeg altså anbefale uden forbehold.

Ser I noget for tiden?
(Jeg skal forresten finde en god måde at samle mine serie/film/etc. anbefalinger, så det bliver mere overskueligt. Har I nogle input til hvordan?)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

16 Kommentarer

  • SVAR

    Jeg overvejede at gå i gang med stranger things, men det irriterer mig grænseløst at der kun er så få afsnit, så jeg venter lidt endnu (yes, jeg er en af dem, der ser en serie fra ende til anden på en gang og gerne vil have den varer flere dage)…

    Jeg er mest til krimi-, sci-fi- og fantasy-serier og så i læssevis af dokumentarer om alt muligt mærkeligt – sidst var det en dokumentar om hundes tørfoder (er måske lidt farvet af at vi fik hund i marts og jeg nørder for vildt hendes sundhed).

    Men seriemæssigt har jeg været inde i lidt af et vacuum på det seneste, hvor jeg ikke har kunnet finde noget nyt, ser kunne fastholde min interesse – så i stedet har jeg læst og læst og læst om at arbejde i kelvin, når jeg fotograferer og tekniske detaljer omkring mit redigeringsprogram og været totalt opslugt i at udforske andre fotografers stil, for at se hvad jeg synes er lækkert og hvordan jeg måske kan udvikle min egen stil og i det hele taget blive bedre til at nå resultatet i kameraet.

    Jeg har ikke selv sådan en go-to liste over serier jeg kan tåle at gense eller som er must-sees, men det kan være man skulle lave en….

    • SVAR

      Jeg bliver bare lige nødt til at kommentere på en enkelt ting: Hele sæson 1 + hele sæson 2 ligger klar på Netflix. Se Stranger Things nu, med andre ord 😉

  • SVAR

    Når du skriver True Blood mener du True Detective ikke? :-p
    Det har også været en favorit herhejmme, derudover de to første sæsonner af Fargo (3. sæson er vi simpelthen ikke kommet igennem). Vi er sci-fi nørder så vi har set the Expanse med stor glæde og så er vi igang med den nyeste Star Trek… Som er rent ud sagt møgelendig men vi føler os lidt forpligtede 😀 Så er der den gode gamle The Wire, og de gamle Star Trek er også favoritter. Jeg tør ikke se Stranger Things til stor fortrydelse for min bedre halvdel, så han er meget misundelig på at I ser den sammen 😀
    Og nogen gange har man simpelthen brug for at bruge hjernen på noget som “bare” er underholdning 😉

    • SVAR

      True Detective – jeg tør ikke en gang undersøge, om der findes noget, der hedder True Blood, som alle der har læst med, nu tror, at jeg elsker 😉
      Du skal simpelthen bare se Stranegr Things. I aften. Den er uhyggelig indimellem, ja, men den er også topsej, vildt vildt fedt lavet og hovedpersonerne er børn, hvilket er helt genialt. Jeg skriver lige til Jens, at han gerne må lægge pres på dig 😉

      • SVAR

        > Jo den findes skam, også derfor jeg tænkte det måtte være en fejl 😀
        Jeg må folde på Stranger Things, jeg ved ikke hvorfor, men nogle ting kan jeg simpelthen ikke håndtere. Zombier og overnaturlige ting (altså på den der spookey måde) og Jens’ vurdering var, at det sgu nok ville resultere i søvnløse nætter for mit vedkommende 😀
        Godt der er forskellige serier til forskellige temperamenter 😉

  • SVAR

    Fargo er fantastisk, især sæson 2.
    Og The Wire og The Crown – der begge er på min top 5 over bedste serier nogensinde. De er alle tre på HBO.

  • SVAR

    P.S. Min egen top 10 over tvserier kan du finde her:
    http://www.livingwithless.dk/2017/04/29/10-fantastiske-tv-serier/

  • SVAR

    Jeg ser også stranger things pt. Min bror sagde jeg skulle. Han ved at jeg som Ditte foretrækker at se en hel serie i streg, men skrev at den var så god at jeg kunne se den igen når 3 sæson kommer. Så nu ser jeg den. Og den er god 🙂

    Men jeg synes der er rigtig mange gode serier. Jeg kan sagtens sidde og råbe af dem at det skal de ikke gøre hvis de er illoyale eller træffer dumme beslutninger, men egentlig elsker jeg de nuancer det giver at de viser mennesker som komplekse størrelser. Da jeg var barn synes jeg film var meget sort/hvide. De onde var onde og de gode var gode. Jeg elsker at de i dag ofte fremstiller mennesker som vi reelt er. Komplekse. De gode kan også gøre dumme ting. Og de onde er måske ikke kun onde. Det er nok noget af det jeg elsker rigtig meget ved serier i dag. Alle nuancerne. Alle de komplekse karakterer, der består af så mange forskellige lag. Og der er så mange forskellige vinkler.

    Jeg elsker mange forskellige slags serier. Både de indviklede, overnaturlige, dem hvor man skal bruge hovedet og de helt stille og rolige med helt almene hverdagsproblenstillinger. Jeg elsker serier og er storforbruger af dem 🙂

    • SVAR

      Hvor er det sjovt, så forskellige vi mennesker er (apropos kompleksiteten. Nuancerne er en stor del af dybden, men jeg oplever det som om, mange serier skruer op for kontrasterne i deres karakterer, så man ikke på noget tidspunkt kan stole på nogen eller forudsige noget. Og det mener jeg ikke, er realistisk. Jeg bliver stresset, når man har lyst til at råbe: “Så sig det dog bare!”, når en lille ærlig sætning kunne løse en konflikt på fem minutter, som vi ellers skal bruge to timer på at forholde os til.. Af samme grund er Game of Thrones ikke noget for mig. De er så illoyale, og jeg har brug for noget mere entydigt (som eks. Tolkiens univers, hvor der er gode og onde (med nuancer)).
      Konflikter er jeg også generelt dårlig til.
      Faktisk vil jeg bare gerne vide, hvem der er nogle røvhuller, og hvem vi hepper på. Haha 🙂

      P.S. Jeg ville også se mange flere serier – og sikkert udvide mit sortiment betragteligt – hvis jeg havde bedre tid.

    • SVAR

      > Tolkien det er ringene herre ik ? den faldt jeg i søvn til 😉 Virkelig smuk, men alt for langtrukken. Tålmodighed er ikke min stærke side.

  • SVAR

    Når du er løbet tør for nuværende serier må du se Alias Grace, som er en mink serie på 6 afsnit baseret på romanen af samme navn af Magaret Atwood som også har skrevet the Handmaiden’s tale (som jeg virkelig går ud fra du har set da du er feminist). Den ligger på HBO hvis du hus forbyde det endnu ikke har set den 😉 Jeg ved at du vil elske begge serier.

    • SVAR

      Åh ja, The Handmaids Tale er helt, helt fantastisk. Ser meget, meget sjældent serier, da de simpelthen ikke fanger min interesse (er mere til dokumentarfilm), men denne har jeg været helt opslugt af og skal helt sikkert ind og se nærmere på Alias Grace – tak for tippet>

    • SVAR

      Den har jeg ikke set, men nu tjekker jeg den ud. Oh The Handmaid’s Tale har jeg på bog, og jeg forsøgte at læse den for år tilbage…og Kristian og jeg så de første ti minutter af serien, men den er for dyster til mig. Jeg mister min livsglæde, og bliver helt mat. Og det kan jeg ikke leve med. Men jeg hører så mange sige, at de virkelig har fået meget ud af at se den.

  • SVAR

    Haha nej, jeg ser kun Lulastic Hippyshake (og andet lignende) på youtube for tiden. 😉

  • SVAR

    Jeg har virkelig svært ved at finde tv-serier, fordi jeg er så sensitiv overfor vold og ondskab.
    Jeg kan sagtens tåle at se blod og død. Men lige så snart det er resultatet af noget et menneske har gjort mod et andet så får jeg kvalme og mareridt i flere uger efter.
    Så oftest er det komedieserier og dramaer der kører på repeat på min netflix mens jeg sidder og arbejder ved computeren. resten af tiden er det Gardener’s World på Youtube 😀

    • SVAR

      Meget enig. Jeg kan klare nogle ting, men langt de fleste må jeg takke nej til at samme grunde, som du nævner. Ikke mareridt dog, men en dårlig og glædsløs følelse indeni, som jeg ellers bruger det meste af min tid på at undgå 😉