Vi har slagtet vores grise – Storm og elektriciteten – Nu ved jeg, hvad jeg vil – Tak for et godt år til de unge på vores forløb (“En liste med tanker #5)

Vi har slagtet vores grise, og det vil jeg gerne fortælle om.
Der er så meget at fortælle.
Det bliver fra Adam og Eva – eller i hvert fald fra min egen og Kristians barndom – frem til nu.
Det kommer til at handle om liv og død og livet efter døden. Om troen på meget mere og om ønsket om selv at blive en del af den store verden med hænder og med blod og med hele hjertet investeret.
Det bliver til et indlæg snart. Men det fortjener bedre tid, end jeg har lige nu.

Storm er sådan et fint sted for tiden: Han hviler mere i sig selv. Er stadig lige viljestærk, stædig og alt det andet, men der er en anden ro.
Han leger med elektricitet, og bygger videre på sine opdagelser i sit konstant ekspanderende univers, når han tegner.
Senest har han fået en masse ud af et sæt om elektricitet, “Det første kredsløb“, fra Captoy, som er den butik, jeg også anbefalede i min julegaveliste. Vi har købt nogle ret fede gaver i webshoppen både til jul og til Storms fødselsdag i januar. Det er vores erfaring, at de forskellige sæt bliver brugt på mange forskellige måder, efterhånden som tiden går. Storm lavede for eksempel en lommelygte af tre batterier og den medfølgende pære om aftenen, da han og Kristian havde siddet med sættet for første gang nogle timer forinden.

Et besøg på Steinerskolen “Vidar” i Odense i weekenden fik en del brikker til at falde på plads i mig. Jeg huskede min egen kreativitet, blev klar over en længsel og et ønske, som er forsvundet i en lidt for distraheret hverdag.
Jeg har været glad for Rudolf Steiner, siden jeg var helt ung: For antroposofien (det esoteriske og åndelige univers, som i høj grad er mit verdensbillede) og alle de forgreninger, han nåede omkring i sit vanvittigt produktive (og relativt korte) liv: Kunst, arkitektur, det biodynamiske landbrug, filosofi, psykologi, religion, reinkarnation, medicin og pædagogik – for blot at nævne et udsnit. Jeg holder af hele den bevægelse, som Steiner satte i gang med vores åndelige, kosmiske menneske i centrum, og jeg holder af hans upersonlige tilgang og uvilje mod at blive en guru fremfor blot et menneske, der puster til den sjæl, vi alle bærer rundt på.
For mig står Steiner for forbindelsen til universet; til hinanden; til barnet, til planteverdenen, dyrene og alt det andet som er med os her på jorden.
Og så stod jeg der i lørdags foran de smukkeste tavletegninger (en klassisk del af Steiners skoler) og de smukkeste værker i alle klasselokalerne fremstillet af skolens elever. Jeg duftede maden; de hånddrejede træfigurer, og fornemmede den røde tråd, som løber igennem mange af de institutioner, der er funderet i hans ånd.
Jeg vendte hjem med en klar fornemmelse af, at jeg har lyst til og behov for mere fordybelse; større kreativ ro og intensitet. Jeg ved, at mine børn vil komme med ombord, hvis jeg begiver mig ud på den rejse. Så nu er jeg begyndt at tegne i det små sammen med dem  – for det gør de flere timer dagligt allerede, og jeg vil være med; jeg vil inspirere dem og hæve indlevelsen hos os alle. Jeg vil vise dem, hvor vi kan bevæge os hen med vores kunst, og jeg vil følge dem, når de viser vej.
Det er mit nytårsfortsæt: En meget mere vågen forbindelse til kreativiteten og en mere rutineret planlægning omkring det. Jeg vil være bedre til ikke at tænke på tøjvask eller madlavning, når muligheden for kreativitet byder sig til. Og jeg vil skabe muligheden selv så ofte som muligt.
Intet kommer uden et offer, så noget skal ud, når det nye skal ind: Det, der skal skæres fra, er i alle vores aftaler. Vi skal have færre ugentlige planer. Vi skal blive bedre til at blokke hele dage ud i kalenderen, hvor vi er her på vores sted – ude på marken og inde ved tegnebordet – med god tid til at lave det, der nærer os.

I dag skal jeg på årets sidste dag med de unge, som Kristian og jeg har haft i forløb siden marts. Vi skal drikke varm kakao i Svendborg, snakke meget, kigge os omkring i julebyen, tage billeder og spise en stor middag, før vi siger glædelig jul til hinanden. Det har været en vild rejse for os alle sammen de seneste ni måneder: Så meget er sket for de unge, og vi hverken kan eller skal tage hele æren – men en del af den tør vi godt tage på os. Ham, der klarer sig godt på sin efterskole, og som ingen havde troet, ville komme igennem den første uge. Ham, som tør tro på, at han kan komme ud af folkeskolen med et brugbart gennemsnit næste år. Hende, som er startet i skole igen efter at have været udenfor systemet i en periode, og som møder tyve minutter før første time hver dag, fordi hun er så motiveret. Hendes gode veninde, som pludselig er den pige, der trækker foran i de sunde relationer, og som altid er med, når vi skal være sammen. Ham, der ikke kendte nogen i byen, og som har fået en bedste ven, der overnatter hos ham de fleste weekender. Og hende, som vi først lige skal til at lære at kende, og som hele gruppen tager imod med åbne arme og store forventninger.
Det har været en ære at tage dem med på en rejse ud i livet; væk fra de snævre rammer og op i højderne i 2017. Det er derfor, vores forløb hedder Horisont, og det er fordi, vi synes, det er meningsfuldt, at det lykkes så godt. Vi fortsætter med de samme unge og forhåbentlig et par stykker mere til næste år.

 

Hvad tænker I på for tiden?
Har I længsler, som skal besvares? Noget, som det falder naturligt at tage op til revision nu, da året går på hæld?
Eller er det noget, som I glæder jer særligt over i denne tid?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

9 Kommentarer

  • SVAR

    Sikke nogle fantatiske ting I har været med til at bringe frem i de under mennesker. Det kunne være så spændende at læse mere om hvad I gør, hvilke snakke tager I, hvad er det der sker med de unge i jeres nærvær <3 <3

    • SVAR

      Tusind tak for dine dejlige bekræftende ord ❤️

  • SVAR

    Jeg længes efter mere tid i naturen med min familie. At mærke vores forbundethed til alt det andet levende – sammen. Det har vi besluttet, at vi skal meget mere fra nu af.

    Jeg glæder mig til at læse dine overvejelser om slagtningen. Jeg slagtede et lam for første gang for en måneds tid siden, og det var en stor (og tidskrævende) oplevelse. Det er en fantastisk følelse af have fryseren fuld af kød til det næste år og vide, at det er lige præcis det dyr, der har gået på vores jord og hygget sig hele sommeren.

    • SVAR

      Hvor er det vildt og fantastisk, at du har slagtet jeres eget lam. Det glæder jeg mig til at høre mere om ved lejlighed. Og nu skriver jeg snart om vores slagtning. Det skal med i dokumentarfilmen, tror jeg.

  • SVAR

    Jeg siger bare: “go on” i forbindelse med den kreative side…
    Tegnerierne gjorde vi en del sammen, da børnene var små?
    Senere er rigtig mange nye ideer kommet til, i forhold til hvordan kreativiteten kan komme til udtryk, samtidig med at børnene opøver færdigheder…
    Ingen af mine børn,kan strikke, hækle eller brodere. Det har jeg ikke fået lært dem.
    En dansk, kvindelig digter ( jeg kan ikke huske navnet), broderede digte på stof. Jeg ville sammen med børnene sy mit yndlingscitat, det frække ord, eller cookieopskriften på et stykke lærred. (Istedet for den gammelkendte gulvklud).
    Jeg ville strikke med mønster. I Norge har jeg lige set at en stor gruppe har strikket hver en trøje, og når de er sammen, er industriklenodie en hel norsk roman.
    Jeg ville lave en masse landart ude i den store have/mark.
    Og jeg ville sætte gang i billedsamtaler om en masse kunstværker – samtaler, hvor man forestiller sig at spørge til elementer i billedet, og hvor en anden så svarer…og modsat.
    Det har jeg prøvet en del gange selv, og det giver de mest fantastiske “oplysninger” om et billede, og dets farver, proportioner, tidsperiode mm.
    Rigtig god fornøjelse…bare det var mig❤️

    • SVAR

      Sikke noget sludder…ordene på de norske sweatre danner tilsammen en hel norsk roman…

    • SVAR

      Tak for dine dejlige dejlige tanker om kunst og inspiration. Du er mere end velkommen som mentor her hos os 😉 ❤️

  • SVAR

    Hvad tænker jeg på for tiden? Jeg er nok ret ensporet for tiden, jeg tænker primært på at komme helskindet gennem årsdagen, som falder i morgen… Pigerne og jeg har kørt i vores følelsers rutschebane den sidste måneds tid og det er tydeligt at det peaker nu hvor dagen er i morgen…

    Vi skal nok komme igennem dagen nogenlunde og har heller ikke planlagt andet end at besøge graven og gøre den klar til jul med juletræ og lyskæde (vores søde præst har sagt god for at vi sætter juletræ med pynt op hos Niels). Resten af dagen skal bare foregå i stille og roligt tempo og mest af alt med hvad ungerne nu lige har lyst til…

    Jeg har helt klart længsler, der skal besvares, men hvordan jeg gør det er jeg ikke kommet længere med, men jeg er overbevist om at kommer tid, kommer råd og så løser det sig af sig selv…

    Sidste december, da verden væltede, lovede jeg mig selv at være sundere og have mere fokus på min tid med ungerne – jeg synes jeg er kommet i mål med noget af det – jeg kan gå 6km på en time i rask tempo og har tabt mig 12 kg over det sidste år.

    Vores hjemmetid foregår i høj grad sammen og med aktiviteter vi kan være fælles om, ungerne efterspørger ikke deres telefoner på samme måde som før og de nyder at vi har tid til både at lege med perler og lego og tegne og gå ture i naturen sammen… Skulle jeg glæde mig over noget særligt i den relativt triste tid det er ligenu, så er det at Niels’ død har givet mig et klarsyn i forhold til hvad jeg vil fylde mit liv op med og blevet mere bevidst om hvad jeg helt sikkert ikke har brug for at have i mit liv…

    • SVAR

      Jeg har tænkt meget på dig, Ditte. På jeres sorg og tab og den rejse I ufrivilligt blev sendt af sted på for et år siden. Jeg håber, jeres jul i år rummer mere håb og lys end den sidste ❤️