Vil I høre, hvad vores nisse plejer at lave?

For et år siden så de sådan her ud til årets nissemarked i Ærøskøbing. Tiden flyver, og om få dage ankommer vores husnisse, Alberte, atter fra Nordpolen…

De seneste fem-seks år har nissen Alberte boet her i vores familie hele julemåneden. Vi elsker Alberte, og jeg skrev også om hende sidste år her og her, hvilket var lidt sjovt for mig at læse igen for lidt siden, fordi så meget har forandret sig – og så alligevel ikke.

Men, Alberte starter altid med at skrive et brev til børnene morgenen efter sin ankomst. Her fortæller hun om sin rejse til Ærø: Sådan noget med ustabile luftballoner eller bølgeskvulp under en lille fiskekutter hele vejen fra Nordpolen. Når hun ankommer til øen, besøger Alberte altid sine fætre og kusiner i Skovby et par kilometer her fra, før hun flytter ind hos os. I løbet af julemåneden har hun nemlig så travlt med at være nisse her, at det er bedre at besøge sine slægtninge inden da.

Herhjemme bor Alberte bag en lille fin dør, som børnene leder efter den 1. december. Sidste år boede hun bagest i en bogreol, og her havde hun en rebstige, som hun benyttede til at kravle ned om natten. Hun har også træssko, et lille bord og en gyngestol stående foran døren på et tæppe.

Brevene fra Alberte er en gennemgående ting i julemåneden. Hun skriver en lille seddel eller et decideret brev de fleste dage i december, og om aftenen svarer børnene hende, hvis hun har stillet spørgsmål, eller hvis der er noget, de vil spørge hende om (det er der næsten altid). Hidtil har de dikteret for os, men i år kan de nok skrive selv, og det bliver virkelig hyggeligt med en helt masse juleskriverier ved spisebordet.

Alberte lægger ofte op til livets store spørgsmål i sine breve, og børnene spørger til gengæld ind til livet som nisse (en genganger er: “Kan jeg blive nisse i mit næste liv, eller er “nisse” noget, som er forbeholdt bestemte sjæle?” Svaret er som regel vagt, men hælder mod et ja til muligheden for at blive nisse…)

I år har Alberte planlagt at lægge opgaver til børnene på morgenbordet. Opgaverne vil være tilpasset det enkelte barn, så det er både sjovt og spændende. Det kan være alt fra spørgsmål om geografi over stavning til en praktisk opgave, der skal løses.

For et par år siden havde Alberte farvet mælken blå, så havregrynene fik samme farve, og det afstedkom så stor indignation hos særligt ét af børnene, at vi efterfølgende måtte skrive til hende og bede om, at det ikke gentager sig. Så mælken (der overvejende er lavet af havre eller ris herhjemme) er altså hvid.

Hun har også tegnet overskæg på hele familien. Og bundet snore om de voksnes storetæer. Hun har puttet vat i skoene, og sat klemmer rundt omkring i hele huset. En enkelt gang dækkede hun spisebordet i toiletpapir (det vil jeg kun anbefale til de, der har overskuddet…), og hun har sågar bagt småkager om natten.

Af Albertes mere spektakulære aktioner kan nævnes dengang, for efterhånden nogle år siden, hvor vi alle blev vækket af lyde fra stuen klokken 5. Vi gik forsigtigt (og søvndrukne) ned af trappen, og hvem sad der i sofaen og så Ramasjang? – Alle husets bamser, dukker og Duplo-figurer med snackskåle og tæpper over benene. Det var virkelig en overraskelse (tak for de der timere, som kan ordne den slags…)
Andre gange har Alberte leget med børnenes bamser hele natten og bygget store landskaber af klodser, som stadig stod fremme med legende dukker og andre småfolk, når vi stod op. Det gør hun aldrig igen, for den slags energi har hun ikke længere 😉

Hvad med gaver, tænker I måske?
Med årene er gaverne efterhånden udfaset. En støt voksende bevidsthed om de mange ulemper ved hele tiden at skulle eje nyt, har erstattet pakkerne med poesi, sjov og et sjældent stykke chokolade.
Indimellem kommer der dog noget i gavepapir fra Alberte, og det vækker altid glæde, men efterhånden er det udelukkende fællesgaver (bøger) eller noget spiseligt.

I år har Alberte en bog med til den 1. december, nemlig “Troldeliv – Julekalenderbogen“, som det er planen, at vi vil starte hver morgen med at læse i indtil juleaften (den er for øvrigt på minus 20 procent lige nu). Jeg kender den ikke, så jeg kan ikke love, at den er god, men den er stor og rigt illustreret, og jeg kan godt lide trolde, tror jeg nok. Men hold fast der er mange skønne kalenderbøger derude.

Og hvad siger vi til børnene om julemanden og nisserne, hvis de spørger efter sandheden? Jamen, så længe de ikke rent faktisk vil vide besked, holder vi magien fuldstændig magisk. Men når de spørger (en sjælden gang og ganske forsigtigt), siger vi: “Vil du vide sandheden?” Hidtil har de takket nej.
Sandheden er, at herhjemme tror de voksne på meget mere mellem himmel og jord, så måske sandheden slet ikke findes. Vi tror på paralleluniverser og smukke væsner, som hjælper os på vej. Vi tror på lys og magi og mening, og på den måde går nisserne fint i tråd med vores indstilling til livet. Men jeg tror ikke personligt på julemanden eller på små gave-pakkende nisser med røde huer, og det skal jeg gerne fortælle, hvis børnene en dag har lyst til rent faktisk at høre det. Men for nu lever magien i bedste velgående.

Har I en nisse, og hvad laver den i givet fald hjemme hos jer?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

16 Kommentarer

  • SVAR

    Vi har også en nisse, og i år har han skruet gevaldigt ned for pakkerne. Til gengæld vil han fortæller historier fra Manfredslund (hvor vi bor) om Kalle Kalkun og vædderen Manfred og alle de andre dyr. Og så tror jeg nok det bliver jul til sidst alligevel ❤️

    • SVAR

      Tænk at bo på Manfredslund. Her på Ærø har vi en Manfred, og han er afholdt af alle – både store og små. Glædelig jul til jer

      • SVAR

        Vores yngste datter har aldrig troet på Julemand og nisser. Allerede da hun var 2 år gav hun meget klart udtryk for dette. Det var bare noget man fandt på og de nisser og julemænd man kunne møde i december var bare voksne, der var klædt ud. Når farfar eller bedstefar agerede julemand juleaften, smilede og grinede hun stille for sig selv og bad os om ikke fortælle dem, at hun godt vidste hvem det var, for så ville de bare blive kede af det.
        På et tidspunkt, blev vi simpelthen nødt til åbent at anerkende, at det var helt i orden, at hun ikke troede på det. Vi kunne være nok så festlige med vores nissepåfund i december måned, men vi følte, at hun indirekte blev presset til at lade som om, at hun troede på det, så vi fandt på andre hyggelige juleting i stedet og snakkede med hende om, at hendes små venner, fætre og kusiner måske troede på Julemanden og nisser og at det var helt ok, men at det også var helt ok, at hun sagde åbent, at hun ikke troede på det.
        Hun har altid holdt meget af eventyr, men her har det været lidt det samme. Hun troede ikke på historierne, men elskede at snakke om moralen i historier og den har vi så vendt og drejet og fortolket når historien var læst til ende.
        Sjovt nok har hun en meget veludviklet fantasi og elsker bla. at læse fantasybøger og eventyrromaner og er helt opslugt af de universer de repræsenterer – igen tror jeg hun bruger dem til at sætte “virkeligheden” i perspektiv og til at uddrage væsentlige ting som kan perspektiveres fra eventyrverdenen til hendes liv.
        Jeg behøver vel ikke fortælle, at hun mener, at biblen er et eventyr og at man ligeså godt kan tro på Hans og Grethe
        Ja, sådan er børn (ja, mennesker i det hele taget) så forskellige og det i sig selv er skønt og berigende.

        • SVAR

          Ups – mit indlæg kom til at stå som et svar på ovenstående. Det var ikke meningen.
          Det skulle bare have været et selvstændigt indlæg og har ikke relation til “Manfred”

  • SVAR

    Vores nisse har fundet andre julegræsgange…
    Måske vi var for kedelige? Yngste-manden på 17, som jeg lige har spurgt, kan overhovedet ikke huske ham!
    Dette kan måske tilskrives hormoner af en slags.
    Efter dagens indlæg, vil eg da glæde mig, til jeg træffer ham igen, for Ærø-Nissen har da godt og vel en fantastisk fantasi.
    Jeg husker, at Nissen der kom på gården, engang måtte springe en dag over ( grundet vejrproblemer). Men dagen efter var han tilbage – med hjemmesyet nattøj til børnene;) uha, moderen på gården svedte et par timer (over en symaskine!)
    Der var også en fortælling om en nisse, som havde fyldt en pose lakridspastiller med gedelort. De to ting ligner nemlig hinanden. Hvor vi grinte, og var glade for, at det ikke skete hos os.
    Så var der selvfølgelig risengrøden på loftet, som altid var spist dagen efter. Uha, det var virkelig sandt, og så svedte moren igen, og bad hviskende faren om at få den musefælde på loftet NU!
    Pigerne i har haft besøg af deres egne nisser i flere år, tilfældigvis på skift hver anden dag. Den ene nisse var virkelig en “hip” nisse, som allerede i 90′ rene var med på genbrugsbølgen. Så storesøster fik engang et brugt viskelæder!
    Moren i huset blev på et tidspunkt forelsket i Pedersen og Findus. De holdt også jul sammen, de to.
    Den film skal ses igen. Så kære nisse. Den film må du meget gerne sætte på min tv-skærm i aften.
    Glædelig kommende december derude…

    • SVAR

      Åh, hvor er det nogle vidunderlige minder! Jeg griner højt over din beskrivelse af risengrøden som virkelig blev spist, og jeg måtte læse det med gedelortene højt for mine børn. Vi griner med jer. Sikke en skøn og levende og ikke mindst hårdtarbejdende nisse I har haft. Det lyder helt perfekt

  • SVAR

    Jeg kender ikke ik troldeliv- julekalenderbogen, men jeg kender de andre bøger i serien og de er ret hyggeligere fine:-)

    • SVAR

      Det lyder rigtig godt. Jeg glæder mig til at læse den

  • SVAR

    Kun et ord (plus det ekstra): Wow❤️

  • SVAR

    Vi har også en nisse herhjemme som har været der altid siden Matilde kom for 13 år siden. Ja jeg havde også en da jeg var barn, måske er det den samme. Her farver den også mælken, bytter rundt på børnene om natten, lægger neglelak på tæerene, pakker spisebordet ind i toiletpapir, bytter rundt på møblerne, holder fest om natten, så der er ris over det hele. Her kommer den kun med gaver en gang imellem. Når vores børn spørger om noget med nisser, tandfe, spøgelser, hvad der sker når vi dør osv. så svarer vi som regel, at “det man tror på findes”. Så er det op til en selv at danne sit univers af det man tror på. Knus og god december Sisse

    • SVAR

      Det lyder så vidunderligt. Tak for at du deler

  • SVAR

    Vi har ikke og har aldrig haft en nisse, rent faktisk har jeg altid gruet for når ungerne fik nisser/bamser med hjem fra børnehave/skole i december og jeg skulle finde på noget spændende og skrive i den der forbaskede bog de har med… Det er IKKE min spidskompetence åbenbart, jeg synes godt institutionerne kunne tage lidt mere hensyn til u-kreative typer som mig, haha 😀
    Nå, men i år er de heldigvis hjemme, så jeg slipper for presset om at finde på spændende ting 😉
    Det betyder dog ikke at vi forsager hverken jul eller nisser, og vi prøver at lade være med at give vores børn endelige svar på den slags – for hvem er jeg til at vurdere om der findes nisser eller en julemand? Rent faktisk kommer julemanden hvert år juleaften med en lille gave i sin sæk. Sidste år var vores piger 5 og 3 og min søsters børn på 5 og 7 var der også. Lad mig sige det sådan her; det er ikke vores som gennemskuer at julemanden bare er deres far 😀
    Jeg elsker jul og julehygge og småkagebagning og juleklip og alt muligt andet. Men kreative nisser har vi altså ikke på denne gård 😀

  • SVAR

    Vores nisse har af og til haft noget med, som kunne bruges som basis for at lave gaver til andre. For eksempel stjernestrimler til julepynt, en flaske som vi kunne samle de sidste hyben og en håndfuld frosne hindbær og så vodka oveni, rammer til billeder af børnene og særligt fine tegninger, ekstra gode krydderier til at bage kager af osv osv. Så Nissen fokuserede også på at det var vigtigt at være gavmild i julen. Idag er mine børn 13 og 17 og i år kommer han kun med ting i weekenden, primært af praktisk karakter såsom vanter og en god shampoo. Men vi skal stadig være gavmilde, for vi (altså børnene og jeg) skal gennem det lokale Ønsketræ købe en gave til et barn vi ikke kender. Man kan nemlig godt stadig være gavmild selvom man efterhånden er teenager og tænker på mange andre ting.

  • SVAR

    Jeg bliver nødt til at skrive !
    Troldeliv-bogen starter jo 30.november og ikke 1.december, bare så du ved det 😉
    Kh Julie

    • SVAR

      Jeg har været skiftevis ovenud lykkelig over, at jeg læste din kommentar i tide og dybt frustreret 😉 Fordi, så blev jeg jo nødt til at aflevere bogen her til aften, og der skulle følge et langt brev fra Alberte med, og gaven skulle pakkes ind, og jeg var alene med alle fire børn + en legekammerat i eftermiddag, så der var ikke to minutters ro. Jeg endte med at stå med gavepapir og bånd ved køkkenbordet og febrilsk smide et fugtigt viskestykke over det, hver gang nogen kom for at snakke med mig (hvert 20. sekund i gennemsnit). Men da så de opdagede pakken efter aftensmaden, og jeg læste kortet højt, var det det hele værd og mere til: De eksploderede af glæde over nissens ankomst, og det første kapitel blev slugt i stilhed, mens de tegnede til hende.
      Så: Tak ❤️