Vinterferien i billeder

Jeg elsker virkelig ferier, og jeg får altid lyst til at fortsætte dem for evigt. Også selvom jeg indimellem frygter dem på forhånd, når jeg tænker på, hvordan vi skal komme igennem alle de dage med så mange unger og flyverdragter og middagslure, tidlige morgener og lange ulvetimer, men det viser sig igen og igen, at ferier er fantastiske. Der går nogle dage, og pludselig har vi fundet vores fælles rytme, og familien er som én organisme, sådan som det er meningen, velsagtens. Og hele tiden øver jeg mig: I ikke at skælde ud, i at være sammen med min familie uden alle mulige dikstraktioner, i at være frygtløs og tillidsfuld og anerkendende (og i ikke at spise chokolade hver aften, når børnene sover).

Mine tanker vender tilbage til rillen fra alle vores mange ferier gennem årene: “Hvorfor sender vi dem dog af sted til hverdag? Hvorfor går vi ikke bare hjemme alle sammen, når nu det giver os så meget?” Og så snakker vi om det, læser bøger om det, og tænker over det, Kristian og jeg, men på et eller andet tidspunkt er der alligevel noget i mig, som ser lidt frem til hverdagen, og nogle gange tænker jeg, at det ville være anderledes, hvis vi havde to børn og ikke fire? Så jeg tænker som mange gange før, at den mellemting, som vi efterhånden har praktiseret i nogle år, er bedst for os, nemlig fridage og korte dage og, trods alt, tid til arbejde og voksentid.

Og jeg har en plan for den kommende uge, når hverdagen vender tilbage: Jeg vil læse. Det har jeg gjort alt for lidt på det seneste Læse og skrive, naturligvis. Jeg har to bøger, som trækker i mig, og som jeg så småt er gået i gang med dem (nemlig “Anastasia” og “Stoner“), men jeg er ofte for træt til at læse om aftenen, så jeg vil læse med god samvittighed i dagtimerne. God samvittighed fordi det nærer mig og mit arbejde at læse. Fordi det giver mig en fornemmelse, som jeg ikke helt kan beskrive, men som kommer fra et dybt sted, og som straks får det til at krible i mine egne fingre efter selv at være skabende.

Så jeg vil afslutte ferien med denne bunke billeder fra vores vinterferie her på øen:

Pigerne sidder med deres frugt i det lave køkkenvindue og sludrer om alt og intet

Juno og hendes dukke, som i virkeligheden er Lives, men som hun vist nærmest har adopteret

Den ældste og den yngste vipper på den legeplads ved Ærøskøbing Havn, som vi indimellem glemmer, men som ligger få minutters gang fra færgelejet (og fra Netto), og er rigtig fin

Flere gange i den forgangne uge har vi haft gæster, og solen har mindet os om forårets komme

Vores nabo pløjede marken, som nu er sej og leret, og den lignede sølv i fuldmånens skær

Storm er Harry Potter med en nyfødt baby i favnen i ført den kappe i tykt velour, som min søster har syet én af til hver af de tre ældste, og som for tiden bliver brugt dagligt, når de leger Ron, Harry og Hermione.

Kristian har ret: Foråret er på vej

..så han er gået i gang med køkkenhaven, med sin nye biodynamiske så-kalender i lommen, og har netop gravet de sidste jordskokker op fra marken. Der var to trillebøre fulde, og mange af jordskokkerne var på størrelse med knyttede næver. Det gør dem meget nemmere at skrælle – og nu skal vi have suppe med surdejsboller den næste tid

Børnene laver elg-fælder, og Ilja, som har arvet sin storebrors evne for at fortælle, siger med stor overbevisning, mens de klipper ståltråd i skuret: “Elge har et rigtig godt syn, så vi skal sørge for at snyde dem med denne meget tynde sølvtråd, så de snubler, og..”

Alle hjælper med at bære opgravede rødder og grene på komposten

Så snart jeg træder indenfor hendes synsvidde, vil Juno bæres, uanset hvor meget hun ellers nyder at traske rundt i sine gummistøvler, før hun får øje på mig. Men jeg øver mig i at stå fast: Min ryg værker uafbrudt, og jeg kan ikke slæbe rundt på hende i timevis dagligt. Så her er hun lidt sur for en stund, der i græsset

Pludselig ligner de grå og hvide skyer store, ranke bjerge i det fjerne, og vi må betragte dem med skovle og greb plantet i jorden foran os

Og så kommer der et træk af gæs, og jeg udbryder til Kristian: “Tænk at være så heldig at have sit kamera i hånden, lige når det sker,” og Live siger: “Man er heldig, hvis man bor et sted, hvor fuglene har lyst til at flyve.” Det er de smukkeste ord, jeg har hørt længe

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

4 Kommentarer

  • SVAR

    Præcist den følelse har jeg også omkring ferier… det ser ud til at i har haft en fantastisk én af slagsen. Måtte lige skrive – har fulgt din blog et par måneder og synes det er en fornøjelse at følge med. Tak fordi du deler.

    • SVAR

      Ja, det har været en dejlig ferie. Og mange tak for din kommentar.

  • SVAR

    Kender godt den følelse omkring ferier.
    Hvor er det nogle skønne hverdags glimt fra jeres ferie. Bliver ofte ret draget og betaget af din måde at skrive på. Jeg nyder at følge dig.

    • SVAR

      Tusind tak. Det er jeg meget glad for, at du skriver.