Jeg har lavet en “Vores brevkasse”!

“Hvad er de praktisk krav, når man hjemmeskoler?”

“Svigter jeg samfundet, hvis jeg går hjemme med mine børn, selvom jeg er nyuddannet?”

“Ingen i min omgangskreds forstår min drømme om at ændre vores liv. Hvordan skal jeg snakke med dem om det?”

“Hvor hører dine børn lydbøger, og har I nogen restriktioner for, hvad de må høre?”

 

Jeg modtager adskillige spørgsmål fra læsere i min mailbakke hver uge, og svarer så vidt det overhovedet er muligt og efter bedste evne på hvert eneste af dem.

Ofte ville jeg ønske, at jeg kunne dele spørgsmålet såvel som mit svar herinde på bloggen uden at udlevere spørgeren (og ofte kunne man omskrive spørgsmålet for at anonymisere det), så alle kunne få glæde af udvekslingen. Men nu har jeg tygget på det, og jeg er kommet frem til, at det er endnu bedre bare at åbne op for muligheden for at stille spørgsmål, som jeg så vil bevare her på bloggen – hver torsdag, tænker jeg?

Fordelene er, at alle kan læse både spørgsmål og svar, men også at alle andre vil have mulighed for at komme med sparring. Som en slags landsby ala den vi efterhånden er mange, der efterlyser.

I kan spørge til alt: Hjemmeskole, øliv, skrivning, parforhold, økonomi, alenetid, venskaber, skænderier, oprydning og alt derimellem.
Hver uge vælger jeg et spørgsmål, som jeg svarer på, og deler her på bloggen, så alle kan læse med og byde ind.

Jeg anonymiserer naturligvis afsenderen, og man kan sende spørgsmål enten som en kommentar på dette indlæg, på min mail eller via min facebookside.

Har I noget, I vil spørge om?

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

4 Kommentarer

  • SVAR

    Hvor er det sjovt, jeg har flere gange tænkt på at foreslå netop en brevkasse – sådan en god idé, glæder mig til at læse med 🙂

    • SVAR

      Ej hvor dejligt! 😀

  • SVAR

    Kære Maj My,
    Jeg ved, det hører fortiden til hos jer, men måske hører det til i fremtiden hos os. Vil du fortælle om jeres oplevelser og erfaringer med fire skoledage?
    Kærligst Stine

    • SVAR

      Kære søde Stine
      Der var egentlig ikke så meget hokus pokus ved det: Vi kom bare frem til på et tidspunkt, at 4/3 fungerede bedre for os, og derfor var det sådan, vi levede. I børnehaven gik det jo fint – en enkelt gang kommenterede en pædagog, at så kunne man måske ikke blive så integreret, men det er en antagelse, som jeg af så mange grunde ikke køber ind på, så det lod vi os ikke påvirke af. Da Storm så startede i skole, fortsatte vi ligesom bare….fordi han helt klart syntes, det var rarest med fire skoledage. Jeg kan huske, at jeg sagde til den første forældre-skolesamtale, at vi “jo har fire dages uger, så længe det er en mulighed”, og hvad skulle de sige til det? En lille, humanistisk friskole med et ønske om gode elevtal og glade elever? Jeg ved ikke, om det var blevet et problem i de højere klasser. Sikkert; skolen tager for mig at se en drejning mod noget mere konventionelt for tiden, og jeg kan godt tro, at den ikke var gået for evigt. Men hele humlen er, at det aldrig handlede om det for os: Hvis ikke vi kunne få vores vilje, når det kom til børnenes trivsel, ville vi bare melde dem ud. Og det gjorde vi jo uanset. Så mit råd må være: Følg jeres hjerte nu i stedet for senere. Vi aner ikke, hvad livet har i gemmerne til os ❤️