Maj My
  • Vinterretreat med Maj My
  • Mande-Retreat
  • Uddannelse – Ind Til Kernen
  • Nyhedsmail sign-up
  • Om mig
  • Køb onlineforedrag
Maj My
Maj My
  • Forside
  • Ind Til Kernen
  • online foredrag med maj my
  • Om mig
  • Mande-Retreat
  • Vinterretreat med Maj My
  • Hverdagsskriv

Alle kvinderne inde i mig

  • oktober 3, 2019
  • 2 comments

Den anden dag lavede jeg en story på instagram, hvor jeg stillede spørgsmålet: “Kender du følelsen af at være mange mennesker på én gang og have svært ved at skabe plads til dem alle?”
Jeg fik et hav af beskeder fra kvinder, som svarede: “Ja!”

Sådan skrev jeg selvfølgelig, fordi jeg selv har alle mulige mennesker indeni, som indimellem slås om, hvem der skal fylde mest, og hvordan de skal komme til udtryk.
Det kan føles som om, jeg bliver hevet i fra alle sider, men i virkeligheden er det mine egne ambitioner, der giver mig oplevelsen af ikke at løbe tilpas hurtigt, fordi der er så meget, jeg gerne vil.
Hvis jeg prøver at nå alt det, jeg vil (altså: alt på én gang), så når jeg i sidste ende ingenting alligevel, men kommer istedet til at stå med en tom og utilstrækkelig fornemmelse indeni.
Konflikten kan koges ned til den umulige balancegang mellem at have mange drømme og samtidig erkende, at vi intet når, hvis vi ikke er nærværende. Det er to modsætninger, som først og fremmest tvinger mig til at lære noget, jeg ikke altid har let ved – nemlig at prioritere.

Inde i mig er der mange kvinder, og de er alle udtryk for drømme og ambitioner. Hver og én kunne blive bragt til live, hvis jeg gav dem næring nok, men så mange forskellige sider af mig selv kan jeg ikke fodre på samme tid. Jeg har nemlig besluttet, at jeg vil gøre mig umage med det, jeg bruger energi på, og det betyder fokus, og fokus betyder til- og fravalg. Prioriteringer er ikke et tegn på manglende overskud eller nederlag, men derimod bevis for, at du tager dig selv og din tid alvorligt. Minimalisme er ikke forbeholdt dit garderobeskab, men giver også i aller højeste grad mening når det kommer til, hvordan du bruger din tid – den vigtigste af alle ressourcer.

Kommer jeg så aldrig til at læse artikler og bøger i stribevis igen? Er min mulighed for at lære at dreje keramik eller male akvarel forbi? Hvad med mine venskaber? – er de dage, hvor vi snakkede uafbrudt, og gik lange ture sammen endegyldigt ovre?
Nej da, ethvert liv rummer et hav af kapitler.
Astrid Lindgren sagde, at hun levede fire kvindeliv, fra hun var 15 til 25, og jeg tror, de fleste kan nikke genkendende til den refleksion: Der er så mange kapitler i løbet af et aktivt liv, at man indimellem kan føle, man tænker tilbage på en helt anden skæbne, når man mindes sig selv for blot få år siden.
Men derfor er vi alligevel nødt til at erkende, at vi aldrig kommer til at nå alt. Det er ganske enkelt ikke muligt.
Nu, hvor mine børn bliver ældre, mærker jeg for eksempel tydeligt, at mit overskud skifter karakter, så jeg læser og skriver meget mere, end jeg gjorde for blot et år siden, men jeg er alligevel ikke gået i gang med at dreje keramik eller sejle havkajak, og igen handler det om prioriteter: Det ville være skæppeskønt at kunne alt, men jeg vælger a bruge min tid på det, der ligger helt i toppen af mit eget, lille meningsfuldhedsbarometer, fordi det giver ro og fordybelse og af alle værdier er de nok alligevel vigtigst.

Så, hvad siger du? Har du taget stilling til, hvad vil du først og fremmest vil bruge din tid på?





Maj My

Previous Article
  • Hverdagsskriv

“Hvad så hvis jeg kommer krybende tilbage?”

  • juli 14, 2019
View Post
Next Article
  • Hverdagsskriv

Kontrasterne er uundgåelige. Følger du med?

  • november 22, 2019
View Post
You May Also Like
View Post
  • Hverdagsskriv

Vinterretreat med maj my

  • oktober 30, 2020
View Post
  • Hverdagsskriv

danmark er lukket ned: Hvordan bliver det godt for os og vores børn?

  • marts 13, 2020
View Post
  • Hverdagsskriv

Kontrasterne er uundgåelige. Følger du med?

  • november 22, 2019
View Post
  • Hverdagsskriv

“Hvad så hvis jeg kommer krybende tilbage?”

  • juli 14, 2019
View Post
  • Hverdagsskriv

Vi flytter fra Ærø

  • juni 27, 2019
View Post
  • Hverdagsskriv

Endelig lyd – kan I høre mig?

  • maj 22, 2019
View Post
  • Hverdagsskriv

Har du også en knude i maven ved vinkevinduet?

  • marts 13, 2019
View Post
  • Hverdagsskriv

Føler du dig berettiget til at leve et godt liv?

  • november 30, 2018
2 comments
  1. Sara siger:
    oktober 3, 2019 kl. 7:08 pm

    Kære Maj My
    Jeg har læst din blog igennem til det sidste indlæg, jeg kunne finde. Det er stærk og tankevækkende læsning, og jeg får sådan et fint billede af, hvor jeg tror, du er. Tak for alle de gode indlæg.
    Jeg har lige fejret min lille drengs første fødselsdag. Mine tanker går for tiden meget på, hvordan jeg får forenet familieliv og arbejdsliv. Min dreng er det absolut vigtigste, men mit arbejde er et forskningsprojekt, jeg har arbejdet på siden 2017, og som jeg ikke er klar til at opgive. Derfor er jeg gået i gang med at prioritere benhårdt, men det er en svær proces. Det hedder baby > resten af familien > arbejde > venner og fritidsinteresser. Som du siger, er der mange ting, som kunne være rare/spændende, men lige nu er der simpelthen ikke timer nok i døgnet.
    Venlig hilsen fra Sara

    Svar
  2. Ida siger:
    juli 8, 2020 kl. 6:55 pm

    Kære Maj My.

    Dette har ikke med dette specifikke blogindlæg at gøre, men blot en efterspørgelse.
    Jeg har tidligere fået så mange gode boganbefalinger af dig.
    Under min sidste barsel læste jeg begge Karitas bøger, som jeg blev fuldstændigt forelsket i og så nu er mine absolutte ynglingsbøger.
    Jeg er nysgerrig på, om du har nogle gode boganbefalinger denne sommer? Hvad læser du selv for tiden? Vil du dele lidt om dette på din blog eller Instagram?

    På forhånd tak og rigtig god sommer til dig skønne kvinde <3

    Mvh. Ida

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kvinden bag
følg med på
VIL DU MODTAGE INSPIRATION FRA MIG i din indbakke?

Input your search keywords and press Enter.