Kristian er i Aarhus for at arbejde, og i aftes ringede han, og fortalte blandt andet om den kæmpemæssige parkeringsplads foran det kongrescenter, hvor han holdt oplæg, som på få minutter blev fyldt med næsten ens, sorte biler og dernæst næsten ens, mørkklædte skikkelser som med deres telefoner ved øret eller foran øjnene bevægede sig hastigt mod indgangen uden at se på himlen, eller hinanden.
Han fortalte også om Dokk1, hvor han havde parkeret sin bil i en elevator, trykket på tre knapper, og så blev den løftet væk, og parkeret langt under jorden, og jeg kom til at grine højt, fordi det alt sammen stod i skarp kontrast til vores dag herhjemme.
På Ærø er der én bilvask. I en landsby. I et gammelt mejeri. Jeg har kørt forbi tidligere bare for at se på den, fordi den er så fin, men i går besluttede min søster og jeg at køre derhen med børnene for rent faktisk at vaske bilen (for første gang i halvandet år, tror jeg?)
Netop som ungerne var hoppet ud, og jeg skulle til at køre bilen ind i vaskehallen, kom stedets ejer forbi, og da han fik øje på det ubegribeligt snavsede køretøj, greb han en vandslange, og spulede for fuld kraft. “Ellers bliver den ikke ren alligevel,” som han sagde, mens han nikkede mod bilvaskens gab.
Der var lunt udenfor, to af ungerne havde bar mave, og som vi stod dér på pladsen foran det gamle mejeri, nød jeg, at fuglene sang lige ved siden af, og at vi stod midt imellem haver og enge, og fik vasket bil.
Nogle gange skal der ikke så meget til, før børn taber underkæben, og det gjorde mine, da vasken satte i gang, og de kæmpemæssige børster roterede for fuld fart. “Det ligner hekse!” råbte den ene, og de stod alle sammen skiftevis forstenede og hoppende, og på et tidspunkt hev to af dem bukserne ned over numsen i ren iver over miraklet foran dem, og jeg glædede mig over, at den eneste i kø, var vores nabo, som smilede forstående.
Da vi kom hjem, støvsugede min søster og jeg bilen, og Michael Jackson skrålede “Billie Jean” fra de gamle højtalere, mens ungerne dansede vildt, og bagefter pustede min søster sæbebobler, og jeg ved ikke, hvad vi skal stille op uden hende, når hun snart rejser tilbage til Aarhus. Hun har været her i fire uger, men nu er hendes opgave næsten skrevet færdig, og der sidder en sød kæreste, som savner hende derhjemme.
Hvad jeg til gengæld ved med sikkerhed, er, at Kristian får svært ved at genkende vores bil, når vi henter ham ved færgen på fredag.
Hvornår er I sidst blevet glade over noget tilsynelandende ganske småt? (Og er jeres bil ren eller møgbeskidt?)
10 comments
Jeg havde faktisk også en helt igennem skøn støvsugning af bil med ungerne i sidste uge. Vi gik i gang alt for sent ift. sengetid men de nød det bare, så vi var da ligeglade. Da far kom hjem med storesøster fra spejder lå de to små i skjul på bagsædet og klukkede – de var SÅ stolte over den fine rene bil – og hvor var det bare fedt at den ren til en afveksling :/)
Det lyder så dejligt! Jeg kan godt komme til at skubbe spontaniteten til side i hverdagens travlhed, men det er ellers ofte dér, nogle af de skønneste stunder gemmer sig (jeg troede forresten, at jeres bil altid var ren)
Tak, tak Maj for dine skønne fortællinger fra jeres liv❤️
Vi fik netop vasket bilen i går, hvilket var tiltrængt, da unavngivende banditter, i ly af skumringen havde tegnet på den med skolekridt. Desuden skulle det fejres at Eggert (bilens navn) netop havde rundet de 150.000 km.
Næste gang i kører forbi vaskehallen, så vil jeg anbefale at blive siddende inde i bilen mens den bliver vasket…. Them kids elsker det og jeg selv bliver sådan helt barnligt fornøjet.
> Ja, næste skridt må være at blive i bilen, nu da vi har suget så meget godt ud af at se det på afstand.
Jeg glædede mig sidst over noget småt i går morges, da jeg kl. 6.30 gik gennem Landbohøjskolens Have og så en cirkel af kastanjer liggende under kronen på det store kastanjetræ. Ingen havde endnu været forbi for at samle dem op, sparke til dem eller køre dem over med travle cykler. Så jeg stoppede og samlede alle dem, jeg kunne finde til mine drenge hjemme i det Midtjyske. Mens jeg samlede dem, duftede der fantastisk af efterårets omsætning af nedfaldne blade i fugtig muld, mens der stadig faldt nye kastanjer ned omkring mig – og de kom selvfølgelig med i tasken.
Derhjemme har vi 1600 m grusvej til vores ejendom og jeg har lige haft bilen parkeret under et træ, der dryppede sirupsagtige safter, der virker som et ganske glimrende bindemiddel på hidtil usete mængder af støv. Bilen bliver kommenteret dagligt af andre – men vi flytter om tre uger til en ejendom med kun 200 meter grusvej – så jeg venter med at vaske den til da 🙂
> Hvor lyder det skønt at hoppe af cyklen midt i byen og dvæle et øjeblik, mens man indsamler gaver fra naturen 🙂
Nåh bilværksmuseet, var Roburs umiddelbare svar da jeg spurgte om han kunne kende stedet… Vores bil er meget beskidt :-))
> Ahahahaha! Det er meget sigende. Kloge dreng.
Det minder mig om dengang Storm gerne ville i zoologisk have, og spurgte, “Hvornår skal vi i psykologisk have? – Eller, nå nej; I økologisk kakao…”
Takker så meget, for at må være med til at læse disse dejlige fortællinger. Det er så livsbekræftende og man bliver glad af dem. Tak.