Det kan være SÅ overvældende at være sammen med sine børn.
Samværet kan være præget af konflikter, træthed, usikkerhed og tvivl.
Måske særligt når man, som det gælder for mange nu, pludselig er sammen hele tiden uden at have valgt det. Det kræver energi og ressourcer at omstille sig til en ny virkelighed. Det kræver tid at finde en rytme sammen, som er god for alle.
Derfor: Giv jer selv tid, både de voksne og børnene. Lad kærligheden få det sidste ord. Se på hinanden og jer selv med mildhed. Det skal nok gå – måske der ligefrem er en gave gemt i denne krisetid.
Men jeg kender det godt, det med at blive overvældet i samværet med børnene, for mine fire børn er hjemme hver dag. Sådan har min mand og jeg valgt at leve, fordi det giver mening for os som familie, og alligevel er det ikke altid sjovt. Eller nemt. Eller uden sammenbrud.
Til gengæld er det meningsfuldt.
Det, man skal huske på, når man er sammen med sine børn – hvad end det er i en undtagelsestilstand eller som noget tilvalgt – er, at det altid giver mening at bruge tid sammen.
Selvom vi kan have lyst til at gemme os bag en skærm eller flygte ned i vaskerummet eller løbe skrigende bort, er det ikke spildt tid, når vi ser dem i øjnene, hjælper dem gennem konflikterne, og bruger vores energi på at styrke relationen til de mennesker, som står os nærmest.
Dit nærvær er det bedste i hele verden for dine børn, og når du går i seng i aften, er du sandsynligvis mega træt – men du har brugt din tid på det, der betyder aller mest: Nemlig dine unger og dermed vores alle sammens fremtid.
Jeg har lyst til at dele et par input til hjemmelivet i et lukket Danmark:
– Et godt hjemmeliv er ikke det samme som et liv uden konflikter: Konflikterne er her for at udvikle os, og når konflikterne tilmed sker i hjemmet, så foregår de i et trygt rum, hvor vi som forældre kan være der for vores børn, mens vi arbejder med os selv (fordi det er så f-ing svært at rumme børnenes vrede, når vi knap kan rumme vores egne følelser).
– Smid jeres forventninger til samværet i toilettet og start forfra: Hvad har vi aller mest brug for lige nu – som familie og enkeltpersoner? Trænger I til at være kreative sammen; tale med hinanden, være i naturen, bevæge jer, fordybe jer i projekter? Mærk efter, lyt til hinanden og giv tid. Det nytter ikke noget at skynde sig, når det kommer til relationer.
Det, vi og vores børn kan få ud af den her globale krise, er, at vi lærer hinanden endnu bedre at kende. At vores børn ser os slippe kontrollen, lukke dem ind, være i krisen med kærlighed og gå forrest i forhold til at rumme alle de følelser, som helt naturligt kommer til udtryk.
Ingen af os (ingen!) er vant til at leve isoleret som nu. Det er en helt ny situation. Hvad vil du have ud af den, og hvad skal dine børn tage med herfra?
Jeg synes, det er værd at overveje, for det er lige nu, vi skaber vores egen virkelighed.
Under billedet deler jeg links til nogle af mine mest læste indlæg om hjemmeundervisning, samvær og selvudvikling. Jeg har skrevet i alt mere end 500 indlæg her på bloggen, og jeg ved, at en del starter med at læse dem kronologisk – fra dengang vores børn stadig kom i børnehave og skole.
Hvis I har lyst til at høre mere, skal I hoppe over på min Instagram, hvor jeg lige nu deler tips til samværet med børn i min Story + i højdepunkterne.
På siden Om mig herinde finder I links til en række podcasts med både min mand og mig, hvor vi fortæller om vores hverdag, tankerne bag vores måde at leve på og gode tips til alle, der har deres børn hjemme.
Blogindlæg: Info og links til podcasts, bøger og film om at hjemmeskole
Blogindlæg: Kan man være dårlig til at have sine børn hjemme?
“Jeg er ret overbevist om, at nogle er mere disponerede for umiddelbart at føle sig tilpas i hjemmelivet end andre. Hvad end det er ren genetik, miljø eller en blanding ved jeg ikke, men jeg føler mig sikker på, at hjemmelivet med flyverdragter og konflikter og konstant selvudvikling falder nogle nemmere end andre.”
Blogindlæg: Jeg vil fortælle dig noget om indlæring, som du ikke får at vide henne i skolen
“Nu vil jeg fortælle dig, at indlæring har lige så mange ansigter, som der er mennesker på jorden. Jeg vil understrege, at dit barn lærer uafbrudt, uanset hvad du stiller op. Jeg vil fastholde, at der ikke findes én komprimeret læringsmetode, som er bedre end alle andre; at der ikke findes ét mål, som passer til alle.”
Blogindlæg: Lærer de nok i hjemmeskolen?
“Ja, hjemmeskolingen er klart det mest opsigtsvækkende, vi har gang i herhjemme, og det er også det mest nervepirrende. Fordi det er så ualmindeligt at tage ansvar for sit eget barns uddannelse, er det noget, jeg tænker over næsten dagligt: Lærer mine børn nok? På hvilke områder er de mon bagud i forhold til deres venner i skolen – og er der nogle punkter, hvor de er forud?”
Blogindlæg: Jeg kan heller ikke holde ud altid at være sammen med mine børn, men alternativet er for mig blevet det, som er uudholdeligt
“Jeg er ikke gjort af et stof anderledes fra alle andre.
Mine børn blev afleveret i børnehave og skole indtil for et år siden. Fire dage om ugen var rytmen således: Dem af sted, mig hjem til skrivebordet (- dyb indånding, ro og arbejde.), hente igen.”
Blogindlæg: Jeg peger på mig selv, og jeg står stille i badet, fordi det gør ondt
“I dag har jeg mest lyst til at fortælle jer, at der ikke er noget i livet, som er perfekt. Der er ikke noget, som er uden revner eller smerte eller sårbarhed, men der ér noget, som er bedre end andet. Der er nogle valg i livet, som giver bedre mening, føles rigtigere, og er mere frugtbare end andre, og selvom det ikke entydigt er det samme for alle mennesker, så er der er en samhørighed i de valg for rigtigt mange mennesker.”
Blogindlæg: Dengang jeg blev mor for første gang
“Og ud kom en fin, lille dreng. Lidt medtaget først, ligesom mig. Men så skreg han, og det fortsatte han med de næste mange måneder. Det var sjældent, vi havde øjenkontakt, for han græd timevis hver dag, og min tvivl til mine evner som mor blev en tvivl på alting, og jeg tror ikke, jeg endnu er til bunds i, hvor voldsom den erfaring var for mig. Det var smertefuldt for os begge, dette nye møde med verden.”
Blogindlæg: Kære kvinde, vi er forskellige du og jeg, men vi har det tilfælles, at vi drømmer.
“Nu er der så det med, at Kristian og jeg har besluttet at hjemmeundervise vores børn. Kan I huske, da jeg skrev, at jeg aldrig skulle være hjemmegående? Og de mange gange jeg har argumenteret for hvorfor?”
Blogindlæg: Fritidsaktiviteter: Skader de mere, end de gavner?
“”Hun gider simpelthen ikke gå til nogen form for sport,” siger pigens far, og smiler. “Hun er så stædig.” Han ruller med øjnene, og smiler igen. Han er en god far, en sød mand.
“Hun græder faktisk stadig hver dag, når hun bliver afleveret i skole,” supplerer moderen, og ser lidt usikkert på mig. Hun er en varm mor, en dejlig kvinde.”
Blogindlæg: Det er vigtigt, at børn ikke først og fremmest er sammen med deres jævnaldrende
“Jeg vil understrege, at jeg ikke mener, socialisering sker bedst, når femårige tilbringer det meste af deres tid sammen, eller når tolvårige søger støtte hos hinanden fremfor deres forældre. Jeg vil påstå, at mine børn får lige så meget ud af en eftermiddag med de erfarne gutter fra modelflyklubben eller deres små søskende som med de børn, de deler årgang med.”
