Hvor starter man, når der er gået så længe?
Stilheden herinde har været svær for mig at acceptere, men også uundgåelig. Jeg har haft en følelse af, at så meget er skrevet og sagt og gjort, og nu har det været tid til en pause.
I to og et halvt år gik der ikke mere end et par dage mellem hvert indlæg. Ofte skrev jeg seks eller syv om ugen.
Nu er der pludselig gået mere end to måneder, og jeg har været i tvivl, om jeg nogensinde ville vende tilbage. Ikke fordi lysten til at formidle har manglet, jeg deler på livet løs på Instagram, men herinde er formatet et andet; bloggen er min platform for fordybelse, og den slags kalder på åndelig inspiration.
Ude i livet har Kristian og jeg haft travlt med at mærke efter, arbejde med os selv og ikke mindst lukke døre for snart igen at kunne åbne nye. Først nu er jeg ved at være klar til at dele alt det, der sker i mig og i vores liv, først nu ved jeg, hvor vi bevæger os hen. Og så mærker jeg lysten til at indtage dette rum igen, og mens jeg skriver disse ord, mærker jeg, at jeg er tilbage.
Tænk hvor meget der er sket, siden jeg skrevet det første indlæg herinde. Hundredevis af e-mails har jeg modtaget fra læsere, som ville dele deres tanker med mig – og tusindevis af kommentarer her på bloggen. Jeg har afholdt fem retreats på Ærø og efterhånden 50 foredrag for udsolgte sale i det meste af landet. På lørdag holder jeg min sidste workshop om livsværdier i denne omgang, og det gør jeg her hos mig selv i det gule hus på Ærø.
Til efteråret starter Kristian og jeg en uddannelse, som strækker sig over et halvt år, og som i sin essens handler om at skabe balance og overskud i hverdagen fra et holistisk og meningsfuldt sted. Vi skal arbejde i dybden med værdier, og kommer til at beskæftige os meget med, hvordan man kommer ind til sin kerne, og lærer at mærke den og leve med integritet, værdighed og ro. Det bliver en uddannelse, som skaber plads, frihed, styrke og ro.
Snart deler vi mere information om den, og hvis I har spørgsmål eller input, hører vi det gerne herunder eller i en mail.
Har I hørt Kristians og min nye podcast? Vi delte den tidligere på ugen, og den har ligget på top ti siden (yay!) Podcasten er en samtale mellem Kristian og mig, og handler om Kristians udvikling fra egentlig helst at ville gøre som de andre til en dag at være nødt til at følge sit hjerte og gå en anden vej i familielivet. Vi kommer omkring emner som usikkerhed og ensomhed og om det med at finde sit selvværd i livets kerne fremfor at søge det uden for én selv.
I kan findepodcasten på iTunes, Soundcloud og alle podcastapps under “Maj Mys podcast”.
Hold fast det føles dejligt at skrive herinde, det vil jeg gøre igen snart.
Men, er I der stadig?
38 comments
JA – er her! Åh, en dejlig nyhed at vågne op til. Hvor har jeg tjekket mange gange de sidste par måneder, troede det var mine indstillinger eller noget, der gjorde at jeg ikke så nye indlæg. For kunne det passe… 🙂 Jeg følger nemlig også med på insta – som regel, men jeg elsker det her format, som er dybere og mere bevidst et tilvalg måske. Velkommen tilbage på din blog.
Åh hvor mega dejligt, Julie. Heldigvis har mange skrevet til mig på IG, at blogindlæggene var savnet. Og det gav mig det sidste skub. Jeg var næsten nervøs for at skrive herinde igen, men jeg kan mærke helt tydeligt, at pausen var nødvendig, og at jeg er tilbage nu med en helt masse nyt ❤️ Tak fordi du ventede tålmodigt.
Jeg får lyst til at skrive selvfølgelig er jeg her stadig. Men når jeg tænker efter er det ikke en selvfølge, det er et tilvalg og et tilvalg jeg nødigt vil undvære.
Men det vækker genklang hos mig. Min egen blog står også stille i denne tid. Både fordi mit grundlag for at starte den har ændret sig og selvfølgelig fordi alt handler om baby og vores nye familie.
Det er meningsfyldt at tage en pause, mærke efter og lukke de døre man har brug for, for at kunne åbne nye.
Tak fordi du skriver herinde igen, jeg har savnet dig her.
Sikke en dejlig besked fra dig, Ditte. Hvor er jeg glad for at blive valgt til fremfor blot at være en vane. Det er jo sådan, livet gerne skal leves: Med åbne øjne. Du har sørme også meget på din tallerken lige nu. Kærlighed i overflod og opgaver døgnet rundt. Jeg tænker på dig ❤️
On a side note – vi holder ferie på Ærø den første uge i juli og ville høre om i eventuelt havde lyst til besøg – vil så gerne vise dig vores mindste, som var en stor del af mine bekymringer da jeg var på retreat i efteråret ❤️
Åh ja! Dagens gode nyhed – jeg elsker jeres talte ord, men endnu mere det skrevne. Din blog har gjort en kæmpe forskel for os og jeg er SÅ glad for at du er tilbage på dette medie
Jeg bliver så glad og taknemmelig af at læse dine ord.
Planen er desuden endnu et redesign af formatet her, så det bliver nemmere at hoppe rundt i gamle indlæg og forskellige kategorier.
Tak fordi du stadig er her ❤️
Ja, vi er her! Og det er så dejligt at kunne læse med endnu en gang. Din blog og de skrevne tanker, der lever herinde er så betydningsfulde og skaber så mange små bølger omkring sig. Jeg er meget taknemmelig for det, dine ord har betydet i vores liv og virkelig glad for at du er tilbage.
Tusind tak for dine ord, det varmer meget. Jeg er så glad for, at det jeg har delt herinde, skaber meningsfulde ringe omkring sig ❤️
Ja! Vi er her. Og mange af de ting du siger kan godt tåle gentagelse
Fedt! Hvor er jeg glad ❤️
Og godt, du skriver det: Jeg er altid nervøs for at gentage mig selv, på trods af at jeg selv nyder, når andre gør det.
Din blog er den bedste inspiration jeg indtil nu har fundet! Så den er værd at vente på!
Hvor gør det mig stolt og glad. Tak ❤️
Du er en kæmpe inspiration. Så selvfølgelig er vi her stadig!
Det er jeg så glad for, at du skriver, søde Maria ❤️
Ja! Jeg er her bestemt stadig, og jeg bruger løbende din blog og vender tilbage til gamle indlæg. Så sent som i går læste jeg dit gamle indlæg om økonomi for at finde den ro frem i mig selv, der emmer ud af det, du skriver. Dejligt med nyt fra dig!
Min økonomiske intention er at have nok. Hverken mere eller mindre. Men ved jeg, hvad nok er? Nej – derfor må jeg have tillid til en højere mening md livet, og den tillid giver mig ro til at være i livet med opmærksomhed ❤️
Som en læser, der først er kommet med på vognen for få måneder siden (men dog alligevel har læst samtlige blogindlæg på bloggen igennem), er jeg meget glad og lettet over, at du ikke er stoppet helt med at skrive. Jeg er ikke på instagram, så jeg var næsten ved at opgive. Og jeg er enig med de andre i, at du ikke skal være bange for at gentage dig selv. Du er altid meget inspirerende at høre på, og gode ting fortjener gentagelse.
Kære nye og alligevel erfarne læser; det glæder mig, at du har fundet herinde, trods min tavshed. Instagram kan hurtigt blive til en masse støj, ligesom så meget andet er det – men hvis du en dag skulle få lyst til at læse mine historier derinde, tror jeg, du kan gøre det uden at have en profil selv: https://www.instagram.com/maj_my/
Ja, vi er her stadig. Jeg har også tjekket mange gange om der skulle være nye indlæg. Jeg finder så megen inspiration her og har fået større mod på at lave den store livsændring der har været på vej i flere år. Jeres levede liv og dine hverdagsbeskrivelser vækker især en stor længsel i mig, en længsel jeg nu endelig forfølger ved at tage børnene hjem. Jeg tager en dyb indånding og håber det bærer. Stemmer som din gør det lidt mere overskueligt og valget mindre ensomt, så det takker jeg for.
Spørg dig selv, hvad det vil sige, at det “ikke bærer”? Hvad skal der til, for at det ikke lykkes? Kan det reelt mislykkes, eller er din beslutning om at tage børnene hjem blot en del af livsrejsen, som ingen ved, hvor ender? Lige nu er du ikke tilfreds, du drømmer om noget mere, og mærker en længsel. Det tager du ansvar for, og prøver at skabe noget bedre. Jeg tænker ikke, det kan gå galt – men det kan gå anderledes, end du regner med 🙂
Jeg tænker faktisk heller ikke det kan gå galt, og har det så fint med at livet nu igen er helt åbent. At være hjemme sammen, synes nu som den eneste mulige beslutning, og jeg er fyldt op med glæde og begejstring over det næste kapitel. Min eneste reelle bekymring, og grunden til at det først sker nu, er om jeg kan klare at være mor uden pauser. Ja, det lyder frygtelig, men mine introverte behov bliver virkelig udfordret.
Det lyder ikke frygteligt overhovedet – jeg havde det præcis ligesådan. Jeg plejede at skrive fem timer dagligt, og jeg elskede det inderligt. Men hver ting til sin tid, og børnenes barndom kommer aldrig tilbage. Det gør resten.
Vi skaber øer af ro og fordybelse i vores hverdag, og vores børn er så enormt gode til at aktivere sig selv, fordi det er, hvad de er vant til.
God vind på din nye færd
Mange tak for det. Det lyder som en god balance I har skabt. Heldigvis bliver der nu masser af tid til at øve fordybelse og udforske på eget initiativ.
Lige nøjagtig – god tid ❤️
Jeg hører dig klart og tydeligt, velkommen tilbage hertil. Dejligt at du er tilbage i dette format. Hvor lyder det spændende med det nye, I har i støbeskeen. Jeg glæder mig over jeres tanker, visioner og over, at I gør det til levet liv. Vi har brug for at tænke og handle anderledes.
Tusind tak, kære Ilse. Det varmer meget ❤️
JAAAAA… for pokker, du kan tro, at vi er her Maj-My.
Jeg tror godt du ved det – for vi skriver jo af og til sammen på IG. Så du ved at jeg er her, lyttende, læsende, reflekterende, konstruktivt tænkende for at nå ind til kernen i det, der ligger i kortene og står skrevet i stjerner, sol og måne for mig og min lille klan. Det er en langstrakt process, intet sker over natten. Nu har vi været i process i mere end 1 år, og nu begynder vi at være handlingsparate – omend vi ikke er alene om den part, desværre…. i dag skal jeg f.eks. i banken og spørge om lov til at sælge vores hus!! Sjovt, her gik man og troede, at man var hus-ejer… så var man i virkeligheden hus-ejet 😉
Men vi mærker, vi længdes, vi falder og rejser os igen, vi drømmer og ønsker og håber og handler. Alt imens du og Kristian lyser vej for os gennem tågen.
Af hjertet tak.
/Kærligst Malene (popcorn_brain)
Dejligt, at du er tilbage. Dine skriverier har været savnet. Selv om jeg ikke plejer at kommentere, har jeg flittigt læst og fundet inspiration i dine indlæg.
Det glæder mig meget, tak
Vi er lige her ❤️
Det gør mig så glad, at I er det ❤️❤️
Har i går hørt begge dine/jeres fine podcasts. De er meget fint komponerede, og jeg tror de kan vække rum til refleksion hos de fleste, som måtte være åbne herfor. Jeg synes særligt det, at du formår at trække overvejelserne og diskussionen omkring den enkeltes værdier op på et generelt plan uden at det bliver overfladisk er meget vigtigt og ret godt klaret 🙂 tak for input og fornemmelsen af genklang fra en som i mange år har levet efter de samme principper i forhold til værdi og væsentlighed med deraf følgende anderledes prioriteringer og udfordringer. L
Tusind tak, det er nogle meget gode ord at få med på vejen ❤️
Jeg læser stadig med, har savnet dine inputs, og synes som en anden kommenterede tidligere ikke at du skal være bange for at gentage dig selv – tværtimod! Jeg går hjemme med min yngste på 2 år lige nu (og er lykkelig for det, på trods af at det også er mega hårdt på flere planer) og jeg tror simpelthen ikke at jeg havde haft modet til at tage dét spring hvis det ikke havde været for dine ord herinde (selv om jeg håber det). Dejligt at du er tilbage og tak for denne blog 🙂
Kære Lisa,
sikke en betydningsfuld besked. Den gør mig glad og stolt. Tak.
Ja, det er mega drønhårdt at gå hjemme med sine børn (barn). – særligt fordi vi ikke har en landsby at gøre det sammen med.
Har du hørt min podcast med Kristian? Der snakker han om, hvor hårdt og givende det er.
Ja jeg hørte den for et par dage siden mens min pige sov lur og jeg lagde et bjerg af vasketøj sammen – og det var simpelthen sådan nogle velgørende ord. Jeg nikkede flere gange for mig selv og udbrød “Ja!” når noget føltes bekendt – hvilket meget gjorde. Det var virkelig en fin podcast, jeg elskede dynamikken mellem dig og Kristian, eftertænksomheden, den underspillede humor her og der, den meget sympatiske forståelse for folk der ikke lever som jer… I er godt selskab
Det føles så vigtigt, det her, og jeg håber sådan at denne “omsorgsrevolution” bliver det til noget og spreder sig endnu mere. Fedt at du/I gør hvad I kan for at få budskabet ud.
Tak for dine ord – jeg er glad for, at du kan høre både humoren og omsorgen i det, jeg formidler. Omsorgsrevolutionen er også omsorg for os selv som voksne, og ingen får noget godt ud af at føle sig utilstrækkelige ❤️