Maj My
  • Vinterretreat med Maj My
  • Mande-Retreat
  • Uddannelse – Ind Til Kernen
  • Nyhedsmail sign-up
  • Om mig
  • Køb onlineforedrag
Maj My
Maj My
  • Forside
  • Ind Til Kernen
  • Om mig
  • Mande-Retreat
  • Vinterretreat med Maj My
  • Guldkorn - om alternativ økonomi

Guldkorn #11 “Jeg arbejder for at skabe et liv, jeg ikke føler, det er nødvendigt at holde ferie fra.”

  • december 15, 2018
  • One comment

Guldkorn er en række indlæg, hvor vi deler erfaringer, bekymringer, spørgsmål og viden om økonomi med hinanden.
Læs de andre Guldkorn-indlæg HER

Tak til alle der sender mig tekster og til hver eneste bidragsyder i kommentarsporet for at være med til at dele jeres tanker og følelser om penge.

***

Mit forhold til økonomi er faktisk svært, jeg er desværre vokset op med en far, som mest af alt havde et forhold til RKI. En relation, der skabte en masse utryghed i min barndom, fordi jeg oplevede, at der lige med ét blev slukket for vandet eller lign. Min mor derimod er snusfornuftig, og ser meget stramt på økonomi, og har aldrig sådan bare købt noget, uanset om hun havde råd til det eller ej. De er skilt. Jeg flyttede hjemmefra, da jeg var 18 år, og er nu 27. I de mellemliggende år er der sket utrolig meget i mit liv og på mit syn på økonomi. 

Jeg er studerende og enlig mor, så her er penge ikke noget, der er i overflod, men jeg gør mit bedste for, at de penge jeg har, strækker så langt som overhovedet muligt. Og så har jeg det sådan, at min søn ikke skal opleve økonomi som et problem. 

Her er en liste over, hvad jeg gør:

  1. Jeg køber meget brugt (især tøj til  min søn sparer jeg meget på, på den måde)
  2. Jeg bruger, hvad jeg har og jeg gemmer. (Fx. Jeg har en kommode som er gået meget i stykker, den har jeg skruet håndtag af, og de bliver nu sat på en ny kommode, jeg fandt på nettet, hvor der ikke er greb, og havde jeg ikke gjort det, så ville de blive lagt i en kasse i mit skur til en anden god gang)
  3. Jeg laver madplaner, og arbejder hele tiden på ikke at havde madspild eller købe mad jeg ikke får spist. 
  4. Jeg udnytter, hvad jeg har, fx. bruger jeg mine muligheder for rabatter som studerende, og jeg er medlem af “Forbrugerforeningen”, hvilket også giver mig en masse gode rabatter. 
  5. Alternative indtægter (Jeg lejer min bil ud, og tilmelder ture på Gomore, jeg lejer min lejlighed ud, når jeg ikke er hjemme, og tænker ofte over, hvordan jeg kan tjene penge uden at skulle arbejde, hvis man kan sige det sådan) 
  6. Tænker “billigere på den lange bane” (I år har vi bygget et juletræ for 270 kr., som kan genbruges mange gange, og så har jeg købt forskellige ting der gør, at vandforbruget her hjemme er faldet med 1600 kr. på et år med en inverstering i ting til det på ca. 300 kr.) 
  7. Jeg køber kalenderlys og lign. i januar, når det er sat meget ned. 
  8. Jeg læser tilbudsaviser online
  9. Jeg forsøger at skrive ned ved udgangen af et år, hvilke ting jeg måske er nødt til at købe i det nye år, for så at være på udgik efter at få det så billigt som muligt. 
  10. Vi elsker at campere og være i naturen, og det er billigt  

Aktuelt betyder mine økonomiske prioriteringer, at jeg har mulighed for at tage min drømmeuddannelse som sygeplejerske, betale for min søns friskole og og udelukkende købe økologisk. 

I fremtiden er målet, at jeg kæmper for at blive gravid igen, hvilket ikke er billigt, når man som jeg har PCOS. Jeg vil kun arbejde 4-6 vagter om måneden, så jeg kan have mest mulig tid med mine børn – noget jeg altid har gået meget op i, og heldigvis er der gode muligheder for dette, selvom jeg har studeret. Jeg arbejder for at skabe et liv, jeg ikke føler, det er nødvendigt at holde ferie fra.

Desuden elsker jeg at opleve verden, både ind- og og udland, og det koster også lidt. 

Min økonomi er meget vigtig for mig. Jeg kan ikke købe mig til lykke eller et lettere liv, men penge kan købe mig frihed i den forstand, at jeg ikke behøver arbejde 37+ timer om ugen, og at evnen til at få det maksimale ud af det jeg har, gør mig både ydmyg og lykkelig. 

Hilsen Rikke

OBS: Indsend jeres Guldkorn til mig så serien kan fortsætte med at inspirere længe endnu: majmy@majmy.dk

Maj My

Previous Article
  • Forældreskab

Ligeværd, klipning og autonome børn (om min datters meget korte hår)

  • december 2, 2018
View Post
Next Article
  • Guldkorn - om alternativ økonomi

Guldkorn #12 “Det var mit hjerte, der tydeligt fortalte mig, hvad jeg skulle”

  • januar 5, 2019
View Post
You May Also Like
View Post
  • Guldkorn - om alternativ økonomi

Guldkorn #13 “jeg Kan ikke acceptere, at jeg skal vælge imellem selv at arbejde og at give mit barn den bedst mulige barndom”

  • februar 19, 2019
View Post
  • Guldkorn - om alternativ økonomi

Guldkorn #12 “Det var mit hjerte, der tydeligt fortalte mig, hvad jeg skulle”

  • januar 5, 2019
View Post
  • Guldkorn - om alternativ økonomi

Guldkorn #10 “Mine penge er mine stemmesedler”

  • november 29, 2018
View Post
  • Guldkorn - om alternativ økonomi

Guldkorn #9 “Vi blev enige om at nedlægge totalt købsforbud. – Det er nemmere, end det lyder”

  • november 18, 2018
View Post
  • Guldkorn - om alternativ økonomi

Guldkorn #8 “En vinterdag i 2005 slog lynet ned hos os” (Om hvorfor forsikringer er uundværlige)

  • november 10, 2018
View Post
  • Guldkorn - om alternativ økonomi

Guldkorn #7 “Den glæde jeg kan købe, for de penge jeg tjener, skal være større, end den glæde det koster mig at gå på arbejde”

  • november 4, 2018
View Post
  • Guldkorn - om alternativ økonomi

Guldkorn #6 “Vi har gjort op med vores forbrug, og prioriterer at bo i København”

  • november 1, 2018
View Post
  • Guldkorn - om alternativ økonomi

Guldkorn #5 “Mysteriet om det ikke-økonomiske menneske”

  • oktober 19, 2018
1 comment
  1. Lisbeth siger:
    december 15, 2018 kl. 4:42 pm

    Tillykke med at du er på en anden vej, end den der ender hos RKI❤️
    Det er nogle gode, konkrete råd du giver. Jeg hæfter mig især ved pkt. 9, som må være rigtig god til også at stoppe evt. impulskøb…for de står jo ikke på listen.

    Svar

Skriv et svar til Lisbeth Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kvinden bag
følg med på
VIL DU MODTAGE INSPIRATION FRA MIG i din indbakke?

Input your search keywords and press Enter.