Guldkorn er en række indlæg, hvor vi deler erfaringer, bekymringer, spørgsmål og viden om økonomi med hinanden. Læs de andre Guldkorn-indlæg HER
Tak til alle der sender mig tekster og til hver eneste bidragsyder i kommentarsporet for at være med til at dele jeres tanker og følelser om penge.
***
Jeg var godt i gang med min PhD-uddannelse og forskerkarriere, da jeg blev gravid med vores første søn, Saxo. Det skete efter mange forsøg, og til sidst gennem kunstig befrugtning. Denne hårde start på forældrerollen har været med til at rykke til, hvad vi herhjemme prioriterer, og hvordan vi ønsker at leve vores liv.
Min mand har været selvstændig hele sin professionelle karriere. Han lever af at rådgive virksomheder og skabe kulturelle begivenheder (http://damgaardworks.com). For ham kan det slet ikke være anderledes, han trives med friheden i at være sin egen chef og de udsving det giver at være selvstændig. Før jeg blev hjemmegående, var vores økonomi baseret på, at jeg tjente til det faste, mens min mand tjente til det sjove som ferier, bil, restaurant og cafébesøg og meget mere. Vi har derfor skåret voldsomt ned på vores forbrug og faste udgifter ved at ændre vores vaner, sælge ud af vores mange ting og skille os af med vores bil. På den måde har vi nu et minimum af faste udgifter.
Vi nyder godt at de mange tilbud som byen giver med biblioteker, legepladser, udendørskoncerter og meget mere. Og så nyder vi at komme rundt i byen på cykel. Samtidig er her i København masser af andre hjemmepassede venner som vi mødes med i dagligdagen.


7 comments
Hvor er det en smuk beretning Maria <3 Tillykke med jeres valg <3
Kærlig hilsen
Vibeke
Tusind tak!! Det gør mig glad i hjertet at kunne dele!!
Fint og inspirerende skriv. Jeg er nu endnu mere glad for jeg har købt en Vitoslynge og dermed støttet en familie og en livsstil, som vi (næsten) selv praktiserer.
Tak for købet og de søde ord!!>
Sikke et fint indlæg – jeg bliver helt misundelig. Må jeg spørge hvordan det er, sådan helt lavpraktisk, at gå hjemme med to børn? Vi har en datter på 1,5 or “arbejder” på nr. to. Hun startede i vuggestue for en måned siden, og selvom hun trives rigtig fint, så hader jeg det med en inderlighed jeg sjældent har følt lige. Så nu overvejer vi alle mulige alternativer, men jeg synes det er SÅ SVÆRT at vide, hvad der er det rigtige. Din deling af dine erfaringer er derfor meget, meget værdsat.
Kære Laura,
det burde faktisk ikke være svært. Det, der føles forkert, er forkert, og det der føles rigtigt, er rigtigt.
Det er kun svært, fordi vi alle sammen er dybt prægede af normerne i vores kultur og af arbitrære forventninger til, hvordan et liv skal se ud.
Hvis du havde tillid til dig selv, ville du aldrig gøre noget, som du hader – og slet ikke når det involverer dit barn.
Det rigtige er uden tvivl at have din datter hjemme fra et tilknytningsperspektiv, og tilknytning er den mest afgørende faktor for et menneskes ressourcer resten af livet. Der er med andre ord ikke noget, som er vigtigere.
Hvis vi alle sammen lod os guide af vores mavefornemmelse, ville verden være et meget mere harmonisk sted.
Jeg har skrevet utallige indlæg om emnet herinde, og kan også anbefale “verden ved siden af”, som er en fremragende blog og instagramprofil. Herudover Kluddermor, Ammemafiaen, Børnetanker, Familiemakker.
Læs evt. dette indlæg her hos mig til en start: https://majmy.dk/jeg-peger-paa-mig-selv-og-jeg-staar-stille-i-badet-fordi-det-goer-ondt/
Hvor er det bare skønt at læsevom jeres lille familie, det glæder mig bare så meget. Masser af kærlige hilsner Birthe