Hver dag danser mine børn. De danser næsten altid, før vi tager hjemmefra om morgenen. I weekenden danser vi nogle gange sammen på soveværelset, før vi går ned og spiser morgenmad, men børnene danser generelt mere end mig for tiden, for lige nu vil Juno sidde på min arm, og det er hun for tung til. Pludselig er det slut, og så kaster jeg mig ind i kampen igen. Min søster og jeg har altid danset meget. Kristian sagde engang for et par år siden, at: “Jeg tror, jeg har lært det med at danse spontant af jer to, ” og det gjorde mig nærmest lidt stolt.
Når vi danser så meget herhjemme, hænger det også sammen med, at vi hører musik. Ikke non-stop, slet ikke, for vi er en flok relativt sensitive mennesker alle seks, så det er heller ikke al slags musik, der dur på alle tidspunkter. Men en del af tiden hører vi musik; alle weekendmorgener og formiddage, alle ugens eftermiddage indtil spisetid og ofte igen efter maden. Når børnene bestemmer, hører vi rigtig meget deres fars musik( det nye – ikke UFO Yepha, for der er en del ord, som ikke klæder en fireårig) suppleret med Talking Heads, AC/DC og reggae. Når de voksne bestemmer, hører vi klassisk musik eller folk og indie. Vi hører det hele på Spotify, hvor vi har et familieabonnement (149 kr/mdr for op til seks lyttere), og alle har deres egne playlister, og alle er afhængige af at høre musik hver dag. Jeg har haft musikken som en livline i mange år, og jeg gik gennem verden med store hovedtelefoner over ørene fra jeg var 12, til jeg blev mor, så jeg forstår mine børns behov uden den mindste undren.
Storm har øvet sig i at danse, siden han kunne gå. Han danser fedt nu: Vildt avanceret, personligt, intuitivt og funky. Ilja danser rocket og rytmisk – hans bevægelser følger takten til perfektion, og han kan mange tekster udenad, også på engelsk. Hans hjerne er uden tvivl lavet af delvist klisterpapir; næsten alt sidder fast. Live danser vildt og brændende med en nærmest dyrisk energi. Som en urkvinde. Som én, der danser, fordi hun har noget på hjerte. Og når man danser, bliver man glad. Da jeg var gået fire dage over tid med Juno, og juleaften nærmede sig hastigt, opfordrede min søster mig til at sætte dansemusik på og danse for fuld knald. Det gjorde jeg (og fødte ikke af det. Men jeg blev glad).
En gang imellem har vi set videoer med dans. Musikvideoer, oftest. Beyonces “Run the world” er en favorit. Særligt den del, hvor hun danser side om side med to afrikanere, som laver en bevægelse med fødderne, som jeg gerne vil indrømme, at jeg har øvet mig på. Nogle af Michael Jacksons dansetriumfer er også evergreens. For en måneds tid siden så vi fantastiske Maddie Ziegler danse live til Sias “Cheap Thrills“, og vi var blæst omkuld alle sammen. I første omgang var det min søster og jeg, som hoppede hjælpeløst omkring i hendes lille, knirkende lejlighed i Aarhus, og dagen efter var det børnene, der så måbende til, mens den 14 årige professionelle danser laver mimik og bevægelser, ingen af os havde kendt til før. Jeg tror, Live har taget noget af det hele til sig, og gjort det til sit eget, og lige netop i går var det hende, der dansede mest, for Storm havde sin gode ven Leif med hjem efter skole, og Ilja koblede sig på dem en del af tiden.
Og se lige Live slippe sig selv fri (til sin fars musik), mens Juno legede med sin dukke, og Ilja gik til og fra. Bagefter hvilede de; sad i sofaen helt stille, og samlede kræfter, og der var forårslys gennem vinduerne til det hele.
Efter aftensmaden satte Storm Kim Larsens “Blaffersangen” på anlægget, og Ilja udbrød midt i et spring: “Jaaa! H.C. Andersen!”, og Storm tilføjede, lidt beskedent: “tja, I ved nok, at jeg holder af det nummer,” og bagefter satte han Joanna på og til sidst én af Kristians yndlings, nemlig Sylvesters drøm, som er så smuk, ikke mindst i ordene:
SYLVESTERS DRØM
Tekst og Musik: Kim Larsen
Når jeg står og kigger ud over jorden
får jeg længsel
får jeg længsel
efter tiderne da bonden gik og såede
og ku mærke
og ku mærke
og kunne mærke jordens hjerte banke
som en tanke
som en tanke
og hørte fuglesang fra søerne blanke
det var dejligt
det var dejligt
og når jeg står og kigger på en dejlig kvinde
får jeg længsel
får jeg længsel
efter tiderne da jeg kunne rødme
og ku mærke
og ku mærke
og kunne mærke hendes hjerte banke
selv på afstand
selv på afstand
og kunne gyse bare jeg så hendes arme
det var dejligt
det var dejligt
og når jeg står og kigger ud over byen
får jeg længsel
får jeg længsel
efter dagen hvor vi er os allesammen
og ka mærke
og ka mærke
at vi nåede ud af vores første barndom
i tide
i tide
skønt vi fik nogle slemme slemme skrammer
gamle krige
gamle krige
og når jeg står og kigger langt ud i rummet
får jeg længsel
får jeg længsel
efter dagen hvor vi fløjter rundt derude
som en tanke
som en tanke
og når den allerældste kvinde på Venus
blinker til mig
blinker til mig
og forklarer mig om evighedens gåde
blir det dejligt
blir det dejligt
så blir det tider
så blir det tider
Hører I musik? Hvad lytter I til? Og danser I?
6 comments
Ja for pokker, dans skal der til! Jeg har altid fundet det enormt fascinerende, at vi mennesker bare har musikken indlejret i vores dna; børn er jo tiltrukket af det og har det i kroppen nærmest fra (før) de bliver født 🙂
Vi danser også herhjemme, lige nu er det til Suedes nyeste fordi jeg har fået den på LP i julegave og mine piger elsker den – til stor ærgrelse for farmand som er til mere alternativt musik, i hvert fald nogen gange. Taylor Swift er også et hit, men det er meget efter hvilket humør vi er i, Astrid på 5 har fx en mystisk forkærlighed for glamrock og jazz, så vi repræsenterer vist en bred musiksmag 😀
Det der med motion er vi ikke så gode til for tiden, men dans, det gør alle i bedre humør <3
Ditto til det med motionen. Men vores sind har det godt 😛 Ja, det er super spændende med musikken i vores dna. Jeg har tit tænkt det samme; at helt små børn rocker med, lukker øjnene, føler det dybt. Musik er en uundværlig kunstart. En del af os.
Min søn har danset siden han kunne støtte sig til bord, stole osv. Han danser hver gang der er en snært af musik – i Føtex, på gågaden under maden, hele tiden. Jeg er vild med det – for du har ret. Dans skaber glæde. Det visker sindet rent og giver energi man ikke kan finde andre steder.
Hvor lyder det livsbekræftende. Dans med! 🙂
Det er et skønt indlæg. Jeg danser med mine børn. Men kun i skjul. Ligesom jeg kun synger i skjul. Indtil jeg en dag sang i bilen, til Coldplay. Altid Coldplay!
Og så havde min tlf ringet op til manden,min ved en fejl og alt min skøn sang lå fint i hans tlf svarer
Og jeg er tonedøv…
Hjemme hører vi p4. Mine børn er ikke så begejstre for musik. De trives faktisk bedst i stilhed. Så noget tid af dagen er der også ro. Stilhed og kun deres legelyde der bryder den. Jeg kan godt lide der er lidt musik..så vi laver kompromis..
Ha ha! Godt det var din mand, du havde indsunget beskeden til. Jeg trives bedst med en vekselvirkning mellem stilhed og lyd 🙂