Hvad ønsker jeg for mine børn? Jeg ønsker, at de tror på sig selv som mennesker. At de tror på sig selv som den essens, de er. Som hele mennesker og ikke som en del af konkurrencestaten, ikke identificeret ved det, de laver, eller af dem, de omgåes eller det tøj, de har på.
Jeg håber, de ved, at de er noget værd, når de er sig selv og intet andet. At man kan leve et stille liv uden nogen form for offentlighed og uden nogen form for sociale medier eller nogen form for imponerende business-cv eller nogen form for google-historik og alligevel være her. Og alligevel være hel. Og alligevel være lige nøjagtig den, man er.
Og jeg håber, de ved, at man kan stå midt i orkanens øje, som centrum for det hele og holde fast i sig selv, kæmpe for det, man tror på.
Jeg ønsker også for mine børn, at de har mod til at følge deres drømme. At de tør tage chancer, leve livet fuldt. Hvad end det er stille, larmende eller lidt af det hele. Jeg ønsker, at de kan mærke, hvor de vil hen, og ikke lader andet end deres egen mavefornemmelse slå bremsen i. De skal kunne sige fra og sige til, og jeg håber, de vil evne at gøre det ud fra, hvad de i sig selv ved, er rigtigt og forkert.
Jeg håber, de kommer til at leve et liv, som giver mening for dem. Et liv som aldrig synes ligegyldigt, selvom det helt uundgåeligt vil føles håbløst fra tid til anden. Jeg håber, de vil leve et liv, som fylder dem med glæde og taknemmelighed, selv når det indimellem kæmper imod. Selv når livet stiller sig på bagbenene, og forlanger: “Du skal gøre dit bedste, give mig alt. Hvis du giver op nu, vil du aldrig vide, hvad der gemte sig på den anden side,” og i samme ombæring håber jeg, at de ved, hvornår man skal trække sig. Hvornår kampen ikke har et formål, hvornår det er bedre at gå end at blive.
Jeg selv elsker selv denne del af livet, hvor jeg endelig ved lidt mere om, hvem jeg er, og hvad jeg vil. Hvem jeg er i min kerne, hvad jeg vil i min kerne. Jeg håber, mine børn når frem til nogle af svarene lidt før, jeg gjorde. Ikke fordi jeg fortryder noget; mit liv har i høj grad udfoldet sig i krogene. Alle de hårnålesving, som jeg har taget undervejs, alt det, jeg har gjort, som efterlod folk omkring mig undrende eller nervøse, har lært mig noget. Det, jeg siger, er ikke, at jeg ønsker for mine børn, at de går ligeud hele vejen. Omveje er måske hele meningen, og vi kommer aldrig til at vide alt, men jeg ønsker, at de vil træffe valg udfra en større samhørighed, end jeg har gjort. At de vil have bedre kontakt til kernen/hjertet/sjælen. At deres valg bliver truffet ud fra tillid fremfor desperation, tvivl og ensomhed.
Hvordan vil jeg lære dem det? Hvordan guider jeg mine børn til alt det?
Svaret er, at det kan jeg kun ved selv at leve det liv hver dag. “Practice what you preach” er den eneste holdbare model. Jeg lever mit liv, som jeg ønsker. Jeg lever udfra mit inderste pejlepunkt. Jeg er ikke bange, jeg har tillid, jeg har mod. Mine børn ser deres forældre leve livet fuldt. Vi suger alt ud af de fleste dage, og når det ikke lykkes, taler vi med dem om hvorfor.
Vi fortæller dem om ulykkelig kærlighed og om kuldsejlede projekter. Om nederlag, skuffelser og fortrydelse. Det er en del af livet. Og hver dag viser vi dem, at på trods af det, er vi glade og taknemmelige, og vi har store drømme, som ikke kun er drømme men muligheder. Hver dag står vi op, og gør vores bedste. Vi gør os umage, det gør vi virkelig, og vi lever det bedste liv, vi kan komme i tanke om. Vi siger tak for maden, når vi sidder om bordet, vi tør leve i nuet, vi tør blive klogere hver dag. Vi ved, at det, der skal lykkes, det lykkes, når det skal. Vi lykkes med det meste, fordi det vi drømmer om, er det, vi mærker inderst inde.
Andet og mere kan jeg ikke gøre. Jeg håber, det er nok til at sende dem godt på vej. Resten skal de skabe selv. Man kan kun få mere indsigt ved at bevæge sig gennem udfordringerne. Hvis vi går en bue udenom, har vi intet lært.
Hvad ønsker I for jeres børn? Har I drømme på deres vegne?
Læs også: Hvad ønsker jeg for min søn, som fylder otte i dag
3 comments
Jeg ønsker, at han altid vil have en kerne af håb og livsmod i sig – en erkendelse af ikke at være alene, selv når livet er hårdt. At han har en klar oplevelse af at være en del af et meget større hele.
Det at have fået børn er den vildeste motivation til at øve sig i at passe godt på sig selv og følge sin egen sti! For mig er det kæmpe stort at det liv, jeg lever, er det perspektiv min søn kommer til at bygge sit liv på.
Kære Line, hvor er det fint: At børn er den vildeste ,motivation til at passe på sig selv og gøre sig umage. Børn ser nemlig med bedre, end de hører 😉
Jeg ønsker mig noget af det samme som dig. At de har det godt med dem selv – nyder livet – og tør følge mavefornemmelse og leve livet præcis som de ønsker det.
Og så ønsker jeg for dem at de ikke skal trækkes med alt for meget sygdom gennem deres liv.