Lad kroppen snakke
-Giv hovedet en pause
Retreat d. 31.3-2.4 2023, Langeland
Trænger du til tid, fordybelse, inspiration og nær?
Det kender jeg.
Derfor har jeg skabt det retreat, som jeg selv med mellemrum har brug for: En lomme i tid og rum, hvor jeg kan være nærværende med min indre verden og blive inspireret af andre, der har også søger meningsfuldhed og fordybelse.
I løbet af retreatet faciliterer jeg en velkomstcirkel samt en samtalesalon med afsæt i temaerne fra min bog, Ærø Manifestet, der udkommer to uger efter retreatet. Her vil vi tage os god tid til først at rejse ud af hovedet og ned i kroppen, inden vi skiftevis reflekterer for os selv, hører oplæg i plenum og deler i mindre grupper.
Fredag og lørdag eftermiddag sender kunstner Michaela Soldal os af sted på en utæmmet rejse ind i kreativitetens verden, når hun ruller enorme lærreder ud, og sætter os fri til at tegne og male – uden selvkritik. Intentionen er, at vi i løbet af en håndfuld nysgerrige og fordybede timer bruger farverne – i stedet for hovedet – til at udtrykke os.
Lørdag og søndag er der mulighed for at deltage i en times verdensklasse yin-yogaundervisning med Siff Cecilie Mossin fra Yin Yoga Bornholm. Hun rammer mig hver gang med sine enkle, forløsende stræk, og jeg har flere af øvelserne med mig i min hverdag.
Fra ankomst til farvel bliver vi forkælet med økologisk, vegetarisk mad bestående af bl.a. salater, tærter, krydrede gryderetter og suppe. Snacks vil løbe som en kilde gennem vores dage sammen, of course.
Retreatet afholdes i rolige og naturskønne omgivelser på Langeland med adgang til vand og skov. “Shanti Retreat” råder over 15 værelser og to smukke sale.
Jeg glæder mig til en sjov, inspirerende og opladende weekend!
– Maj My

Om Maj My

Jeg er en normkritisk og kærligt indstillet formidler med et vågent øje på de fortællinger, der eksisterer overalt omkring os og de uendelige muligheder der ligger for vores fødder. Du kender mig måske fra Instagram eller fra min blog, som jeg skrev i 2015-2020 her på siden.
Siden 2017 har jeg afholdt retreats + foredrag i hele landet og faciliteret kurser sammen med min mand, Kristian Humaidan. Vi har derudover afviklet i alt 10 Familielejr for hundredevis af familier.
Til april er jeg aktuel med bogen “Ærø Manifestet”. Ærø Manifestet er fortællingen om de seneste 10 år i mit liv, hvor jeg sagde mit job op, vi flyttede til Ærø, tog børnene hjem og hjemmeskolede de ældste i tre år og hjemmepassede den yngste i seks år. Vi dyrkede grøntsager, hoppede i vandet og til sidst faldt vi omkuld af udmattelse, for det kræver uanede ressourcer at gøre “noget andet” i et samfund, hvor alt er effektiviseret, og de færreste har tid til at give en hånd. Bogen handler om mod og håb, udmattelse og afmagt og om alligevel at finde sin vej, fordi man tør åbne øjnene og se efter.
Jeg har i januar 2023 startet podcasten Livsmanifestet, hvor jeg taler med mennesker, som jeg holder af og er inspireret af om de emner, der optager os.
Hvordan/hvornår/hvor

Tilmelding på mail: majmy@majmy.dk
Pris : 4500,- / Tillæg enkeltværelse 500,-
Tilmeld jer 2 i dobbeltværelse for 8000,-
Indtjekning er fredag mellem klokken 14-16 / Udtjekning er søndag klokken 13.
Opholdet er med fuld forplejning og maden er vegetarisk og 100 % økologisk.
Adresse: Spodsbjergvej 275, 5900 Rudkøbing
Afbudspolitik: Det er ikke muligt at få refunderet beløbet ved afbud, men du er altid velkommen til at give eller sælge din plads videre. Send mig i så fald en mail med navn på den deltager, der overtager din plads. Hvis jeg har en venteliste, hjælper jeg gerne med at sælge billetten videre.
Aflyses retreatet af mig (pg.a. nedlukninger eller sygdom) får du naturligvis det fulde beløb refunderet.
Transport: Langeland er en brofast ø i Det Sydfynske Øhav. Det tager knap 2 1/2 time at køre i bil fra København og Aarhus. Alternativt kan man tage toget til Svendborg eller Nyborg og bus 930 videre til Rudkøbing. Der går desuden Flixbus direkte fra København – Rudkøbing (ca. 3 timer). Herfra kan man tage en taxi til Shanti Retreat, som ligger blot 5 km fra Rudkøbing. En anden transport mulighed er at tage færgen fra Tårs på Lolland – Spodsbjerg.
Jeg hjælper gerne med at koordinere samkørsel.